Vesten øger hjaelpen til Ukraine. Er det nok?
Den amerikanske hjaelpepakke giver en livline, som kan holde ukrainerne inde i kampen resten af 2024. Men det er usandsynligt, at det vil hjaelpe Ukraine til at undgå en opsplitning, hvor man afstår ulovligt erobret ukrainsk territorie til Rusland mod at
har omsider vedtaget en ny hjaelpepakke til Ukraine. I månedsvis har man i Kongressen diskuteret, om der skulle gives yderligere militaer støtte til Ukraine. Til sidst sendte Mike Johnson, formand for Repraesentanternes Hus, spørgsmålet til afstemning. Forslaget blev vedtaget med 311 stemmer for og 112 imod, og dermed er nye amerikanske våben og penge nu på vej til Ukraine. Den vedtagne plan omfatter også hjaelp til Israel og Taiwan, men det er de naesten 61 mia. dollars til Ukraine, der vil gøre den største forskel på kort sigt.
Pengene skal hjaelpe Ukraine med at betale for våben og ammunition til Patriot-luftforsvarssystemer, artilleriammunition, droner, antidronevåben og missiler, som kan affyres fra jagerfly. Det er de første penge, som Kongressen har bevilget til Ukraine siden december 2022, og det vil vaere den største enkeltstående hjaelpepakke, som Kyiv har modtaget siden krigens begyndelse. Dele af våbensystemerne og ammunitionen er allerede ved at nå frem til frontlinjerne.
USA har også hjulpet på andre måder. Allerede før hjaelpepakken blev vedtaget, havde Pentagon i al hemmelighed sendt et nyt langtraekkende missilsystem af sted til Ukraine, og de ukrainske styrker skyndte sig at bruge systemet mod en russisk luftbase på Krim-halvøen og russiske styrker i Donbasregionen.
element i den nye pakke er et, som hjaelper Ukraine og skader Rusland økonomisk. Den såkaldte Repo-lov (Rebuilding Economic Prosperity and Opportunity for Ukrainians Act), der er en del af den større hjaelpepakke, gør det muligt for Joe Bidens administration at beslaglaegge russiske statsaktiver, som er indefrosset i USA, og bruge dem til at hjaelpe Ukraine. Før Joe Biden giver grønt lys til planen, vil han vaere sikker på, at Washingtons europaeiske allierede og andre G7-allierede bakker op om den. Hvis de er enige i, at det er lovligt i henhold til international ret, kan det betyde, at Ukraine vil modtage 5 mia. dollars ekstra i støtte, som traekkes
Et mindre omtalt
direkte fra den russiske centralbanks aktiver.
EU laegger allerede det uventede afkast fra de af den russiske centralbanks aktiver, der er indefrosset i Europa, til side. Pengene kan give Ukraine yderligere 3 mia. euro om året.
hjaelpen. De 16 måneders manglende handling fra Kongressens side har betydet, at de udmattede ukrainske styrker har manglet ammunition til de artilleriog luftforsvarssystemer, som de har brug for til at standse Ruslands seneste fremskridt ved frontlinjerne og de russiske droneog missilangreb mod ukrainske byer. Den knaphed har gjort det muligt for russiske styrker at erobre mere end 350 km2 ukrainsk territorium i løbet af de seneste fire måneder, bl.a. den strategisk vigtige by Avdiivka i februar.
Ukraine har brug for
Frygten for, at Rusland var ved at forberede en stor offensiv for at erobre mere ukrainsk territorium til sommer, gav i Kyiv og i Washington anledning til bekymring for, om et stort gennembrud vil kunne betyde, at Ukraine mod slutningen af året vil vaere på randen af et militaert nederlag.
Med USA’s seneste hjaelp i form af materiel er det scenarie nu langt mindre sandsynligt. Og hvis Ukraine kan opbygge nye befaestninger langs frontlinjen og sikre sig de luftforsvarssystemer, der er behov for til beskyttelse af landets byer og energiinfrastruktur – trods manglen på sådanne forsyninger grundet krigen i Mellemøsten – kan Ukraine stabilisere sin defensive position i løbet af 2025.
til at mindske ammunitionsforskellen mellem Ukraine og Rusland kan genoprette
Washingtons bidrag
den fastlåste situation på landjorden, som blev skabt sidst i 2023, men det vil ikke flytte Ukraine tilbage i offensiven. Det skyldes, at Kyiv har et andet problem på slagmarken, som Ukraines allierede ikke kan gøre meget ved: Ukraines mangel på soldater.
Med en ny lov, som den ukrainske praesident, Volodymyr Zelenskyj, tøvende underskrev tidligere i 2024, er aldersgraensen for mobilisering til den ukrainske haer blevet saenket fra 27 til 25 år. Loven reducerer desuden antallet af fritagelser fra militaertjeneste og udvider det tidsrum, som soldaterne kan beordres til at gøre tjeneste. Det vil hjaelpe, såfremt de nye soldater kan traenes effektivt og indsaettes hurtigt. Det vil imidlertid ikke i sig selv vende tingene på hovedet i Ukraines favør.
sandsynligvis den sidste hjaelpepakke, som Ukraine kan forvente at få fra Washington før det amerikanske praesidentvalg til november. Hvis Donald Trump vinder valget, skal Kyiv måske indstille sig på slet ikke at modtage hjaelp fremover. Selv hvis Joe Biden vinder valget, vil den amerikanske befolknings velvilje til at yde fremtidige hjaelpepakker i en størrelsesorden på 60 mia. dollars vaere begraenset. I mellemtiden har Rusland mange flere unge maend, som landet kan putte i ”kødhakkeren” på slagmarken.
Den amerikanske hjaelpepakke giver en livline, som kan holde ukrainerne inde i kampen resten af 2024. Det vil give Ukraines venner i Europa mere tid til at producere og levere flere våben og mere ammunition. Det kan også give praesident Volodymyr Zelenskyj staerkere kort på hånden ved det forhandlingsbord, der endeligt afslutter krigen.
Desuden er det
usandsynligt, at det vil hjaelpe Ukraine til at undgå en opsplitning, hvorved man afstår ulovligt erobret ukrainsk territorie til Rusland mod til gengaeld at få den europaeiske fremtid, som de fleste ukrainere fortsat ønsker. Det er en smertelig virkelighed efter mere end to års brutal krig.