Jyllands-Posten

Silkeborg narrede AGF — lillebror slog storebror i dramatisk slutkamp

I 28 år har AGF hungret efter et trofae, men det var ikke torsdag i Parken, sulten blev stillet. Silkeborg vandt 1-0.

- JESPER ENGMANN jesper.engmann@jp.dk

AGF’s seneste titel blev vundet for 28 år siden. Heller ikke kristi himmelfart­sdag 2024 lykkedes det at komme i historiebø­gerne for den aarhusians­ke klub. Silkeborg, en form for lillebror i det østjyske, vandt årets pokalfinal­e med 1-0.

Aarhusiane­rnes cirka 22.000 feststemte tilhaenger­e fyldte klart mest, også vokalt. Lige indtil syv minutter før pausen. Så blev de tavse. Fra venstre side øjnede Tonni Adamsen, at backen Oliver Sonne var løbet fri i højre side, og med en praecis pasning rullede bolden hen for fødderne af Silkeborg-spilleren, som fra en spids vinkel fik bolden kringlet ind i AGF’s mål.

Dommer Mikkel Redder rettede sig efter sin linjevogte­r, der stak flaget i vejret som tegn på, at Oliver Sonne var offside, det troede alle, både spillere og tilskuere, men så kom meldingen fra VAR-vognen, derude hvor de tjekker alt minutiøst med linealer. På skaermene kunne VAR-dommer Jakob Sundberg se, at en AGF-forsvarer lige akkurat ophaevede offsiden med en støvlesnud­e. Bum, 1-0 til Silkeborg, der i oplaegger Tonni Adamsen havde haft første halvlegs indtil da mest pågående spiller. Tre gange prøvede han at overliste AGF-målmand Bailey Peacock-Farrell.

I den anden ende kunne Frederik Tingager og Patrick Mortensen tilskrives et par behjertede forsøg, men deciderede åbne målchancer blev det ikke til for aarhusiane­rne. På den led var det en ret stille første halvleg. Neutrale iagttagere ville kalde den kedsommeli­ghed. AGF kunne ikke skabe chancer, Silkeborg trillede og trillede bolden rundt uden tempo, altså lige indtil målet faldt.

Kort før første halvleg var ovre, blev kampen indstillet efter en haendelse blandt AGF-fansene, og samaritter­ne ilede til, og i pausen blev det meddelt, at den uheldige tilskuer var ved bevidsthed og havde det godt.

Nede på sidelinjen prøvede AGF-traener Uwe Rösler i sit stramtsidd­ende sorte jakkesaet at opildne både sine spillere og klubbens fans, mens Silkeborg-strategen Kent Nielsen stod for en af finalens største overraskel­ser, da han var hoppet i en blazer, skjorte og slips frem for den traeningsd­ragt, han plejer at have på, når der er kamp. Men dette var også en af de dage, da den gamle jakke fra EM-sejren i 1992 kunne støves af og fyldes ud.

Overivrige AGF’ere

Sydafrikan­eren Gift Links var en af nøglefigur­erne, da AGF kaempede sig forbi FC Nordsjaell­and i semifinale­rne over to kampe, men i Parken var han tilsynelad­ende nervøs. Først fem minutter efter pausen trådte han i karakter, da han ihaerdigt sled sig fri i feltet, men overplacer­ede sit spark.

AGF kom aggressivt ud efter pausen i håbet om at få en tidlig udligning, der igen kunne få kampen i balance. Foran med et mål havde Silkeborg kampen akkurat dér, hvor holdet ville have den. De boldsikre spillere kunne afvente og lukrere på de fejl, AGF lavede i opspillet, og derfra slå kontra.

Generelt forivrede AGF’erne sig alt for meget, bolde blev tabt ud over sidelinjen, aflevering­er i upressede situatione­r var skaeve, kønt var det ikke, og det så ud til, at AGF skulle håbe på at lave mål på en dødbold. I åbent spil havde de hvidblused­e aarhusiane­re vanskeligt ved at brodere sig igennem.

Midtvejs i anden halvleg kunne Stefan Thordarson have lukket kampen, da han slap alene igennem med Frederik Tingager halsende efter sig, men hans skud blev reddet af Bailey Peacock-Farrell, hvorefter Frederik Tingager gled ned og bremsede islaending­ens skud mod det tomme mål. Så var finalen skudt i gang.

Tonni Adamsen hamrede løs på hjørnespar­ket lige efter, og i den modsatte ende fik Tobias Bech fra kort afstand chancen, men måtte se Nicolai Larsen blokere. AGF’s tunge og til tider risikable pres var forståelig­t. Det var eneste vej tilbage i opgøret, som Silkeborg så ud til at lukke endegyldig­t 10 minutter før tid, da Stefan Thordarson scorede blot for at se målet blive annulleret for offside.

Kort efter smaskede Callum McCowatt bolden på traevaerke­t, og det så bestemt ikke ud til, at AGF havde mere at komme med, da det var Silkeborg, som kom frem til de største muligheder mod et mere og mere desperat AGF-hold.

Stemning på kogepunkte­t

Mens Silkeborg mødte op i den ventede opstilling, Alexander Lind var eneste tvivlsomme med en ankelskade, men var blevet klar, hev AGF-traener Uwe Rösler et par erfarne kaniner op af sin sixpence. Midtbanete­rrieren Nicolai Poulsen var kommet sig over en mindre skade, og højst overrasken­de var også den svenske yderforsva­rer Felix Beijmo restituere­t nok efter en knaeskade til atter at kunne pile op og ned langs højrekante­n som en hare.

Netop Felix Beijmo havde minder fra seneste møde mellem de to jyske klubber, både god og dårlige. Da de to hold spillede 2-2 i Silkeborg i april, lavede Beijmo to mål, men 10 minutter før

tid faldt han til jorden med noget, der så ud som en laengereva­rende skade. Men godt en måned senere løb han ind i Parken.

AGF forsvarede sig i en formation med fem spillere, tre foran og to helt fremme, mens Silkeborg ankom i traener Kent Nielsens velkendte formation med masser af spillere centralt i banen, så der skulle blive plads til de to backs.

Mens de to hold forsøgte at falde til ro i Parken, var stemningen blandt de to klubbers fans på kogepunkte­t. Først måtte speakeren henstille Silkeborgs fans til ikke at fyre romerlys af, der blev truet med bøder og en afbrydelse af kampen. 10 minutter senere fandt AGF’s fans i den modsatte ende pludselig en snes romerlys frem af lommerne, eller hvor de ellers havde skjult fyrvaerker­iet, og så lagde tågen sig igen kortvarigt over nationalar­enaen.

Til sidst, frem af den kunstige dis, dukkede årets vindere op: Silkeborg IF, og det var der ikke noget at sige til.

 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??
 ?? ?? Oliver Sonne scorede kampens eneste mål og blev den store Silkeborgh­elt i en meget medrivende finale mod AGF.
Fotos: Mads Claus Rasmussen og Jens Dresling /Ritzau Scanpix
Oliver Sonne scorede kampens eneste mål og blev den store Silkeborgh­elt i en meget medrivende finale mod AGF. Fotos: Mads Claus Rasmussen og Jens Dresling /Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark