I Hvidovre bliver der bygget raketmotorer på stribe
Et britisk selskab med danske eksperter i raketmotorer har i al diskretion bygget en stor afdeling op i Hvidovre. Her udvikler de fremtidens raketmotor, så selskabets raket kan flyve CO2-neutralt ud i rummet.
Den store 3D-printer til metal er i fuld gang. Små sølvpartikler bliver fordelt, hvorefter en laser braender metallet fast med små kridhvide gnister som fra en stjernekaster. En raketmotor tager form. »Det er den største 3D-printer i Europa. Den gør det muligt for os at lave en raketmotor, som ville vaere umulig at lave med traditionelle metoder,« forklarer Phil Chambers, adm. direktør for det britiske raketselskab Orbex.
Raketmotor-produktionen sker i en helt anonym bygning på Avedøre Holme, det store industrikvarter i Hvidovre. Her er omkring 50 ansatte i den danske afdeling af Orbex i fuld gang med at bygge fremtidens raketmotorer. Alt arbejdet med ”fremdrift” hos det britiske selskab er nemlig placeret i Danmark.
Missionen for Orbex er at bygge en raket, som kan sende satellitter i omløb. I første omgang en mindre raket på 19 meter, der kan løfte 150 kilo nyttelast ud i rummet.
Og med al udvikling af selve rakettens hjerte – en helt ny type raketmotor – har Orbex placeret en helt afgørende del af projektet på dansk grund. I stedet for at købe en faerdig raketmotor har det lille selskab valgt at satse på en anden teknologi, så rumfart kan blive CO2-neutralt.
»Vi har valgt at bruge et braendstof, som er klimavenligt, og der fandtes ikke en raketmotor i forvejen, der kunne bruge det. Så vi var nødt til at udvikle vores egen raketmotor. Og det blev her i Danmark,« forklarer Phil Chambers, der har stået i spidsen for Orbex siden januar.
Men hvorfor i Danmark, når resten af Orbex holder til i det nordlige Skotland?
»Vores tekniske direktør, Jonas Bjarnø, er fra Danmark med erfaring fra blandt andet Nasa,« forklarer Phil Chambers og peger også på andre danskere i nøgleroller.
Handler om ”rocket science”
Kristian von Bengtson er udviklingsdirektør og var også konstitueret direktør for Orbex i en periode. Hans cv byder på både Nasa og Copenhagen Suborbitals, hvor han var leder af en gruppe amatørraketbyggere med store ambitioner.
Faktisk kommer flere af Orbex’ ansatte i Danmark også fra denne gruppe af frivillige, der byggede raketter i fritiden, men de fleste kommer fra udlandet.
Og så er det bare nemmere at hyre dygtige ingeniører globalt, hvis de skal til København og ikke til det nordligste Skotland, forklarer Phil Chambers.
»Jeg talte med Vadym, der er teknisk projektleder, og han er bare helt entusiastisk omkring, at hans toårige datter kan vokse op i København, for det er en fantastisk by,« siger Phil Chambers.
Det kan han sige med en vis autoritet, for han har selv boet otte år i København, før brexit kom i vejen. I den periode stod Phil Chambers blandt andet bag techsuccesen Peakon, som blev solgt for knap 5 mia. kr. Før det var han en central del af en anden succesfuld tech-startup, Podio.
Nu handler det om ”rocket science”, og Phil Chambers fik jobbet, fordi han har erfaring med at skalere. Altså rykke en virksomhed fra udviklingsniveau til en kommerciel succes i større skala.
Orbex har vaeret i gang siden 2015 og har nu over 170 ansatte. Der er endnu ikke sendt en raket i luften, for udviklingen har taget laengere tid end først forventet. Men Orbex har løbende rejst penge. Den seneste runde var på 145 mio. kr. i april. Samlet er der kommet 700 mio. kr. ind – altså over 100 mio. dollars.
»Der er en løbende joke i branchen, at der
er dem, som ved, at det koster 100 mio. dollars at udvikle en rumraket, og så er der dem, som endnu ikke har fundet ud af det. Det er normalt, at det tager tid og koster penge. Det er et komplekst produkt. Vi arbejder på kanten af det fysisk mulige, men vi er taet på målet nu. Meget taet,« siger Phil Chambers.
Flere europaeiske startups
Hvornår den første raket fra Orbex er klar til at flyve fra selskabets egen affyringsrampe i Skotland, er ikke afklaret. Raketmotorerne bliver løbende testet i Faxe Kalkbrud, men den endelige test vil selvfølgelig vaere at sende en hel raket i luften.
Når det sker, vil den danske afdeling have sendt raketmotorer til Skotland, hvor resten af raketten udvikles. Og inden 2024 er omme, vil Orbex’ egen ”rumhavn” med affyringsrampe vaere klar.
»Ingen andre selskaber i Europa har deres egen affyringsrampe. Vi er en fuldstaendig vertikalt integreret rumfartsvirksomhed,« siger Phil Chambers.
Hvorfor vaelger man at udvikle sin egen raket fra bunden, med egen rumhavn, når Elon Musk med SpaceX har bygget en driftssikker løsning, som ingen lige nu kan konkurrere med på pris?
Ud over at bygge en raket, der kan flyve på klimaneutralt braendstof, handler det også om, at Europa ikke må stå uden egne raketter. Elon Musk styrer SpaceX suveraent, og man ved aldrig, hvad han finder på.
»For første gang i 40 år kan Europa ikke selv sende et eneste kilo nyttelast op. Vi havde engang en staerk position. Vi har haft Ariane-raketten, som var en stor succes (et faelleseuropaeisk projekt under ESA, red.). Men afløseren, Ariane 6, er forsinket. Og ingen af de andre private rumfartsvirksomheder er klar endnu. Så Europa har ikke rumsuveraenitet lige nu,« siger Phil Chambers.
Tidligere kunne Europa også traekke på russiske raketter – for eksempel blev Andreas Mogensen fløjet til Den Internationale
Rumstation i 2015 med en russisk Soyuz-raket – men det har Ruslands invasion af Ukraine sat en stopper for.
Ud over Orbex er en raekke andre europaeiske startups i gang med at udvikle raketter, som kan give SpaceX noget konkurrence og Europa en brugbar raket.
I Spanien har PLD Space allerede sendt den første forsøgsraket op, og i Tyskland har Isar Aerospace alene i 2023 rejst 1,2 mia. kr. til udviklingen af en raket. Britiske Skyrora havde første raket i luften allerede i 2022, men den fløj kun 500 meter, før den faldt ned.
En stribe andre små og store selskaber rundt i Europa er på samme vis i gang med at udvikle nye raketter til seriøst brug i rummet.
SpaceX sender i dag rutinemaessigt raketter op, omkring 200 om året, og er også i fuld gang med at udvikle et langt større rumskib, Starship, som skal transportere astronauter til først Månen og siden Mars.
Det bliver ikke nemt at konkurrere imod, og for Orbex og de andre handler det om at differentiere sig. Det kan Orbex også gøre ved at have mindre nyttelast med ombord.
»Hvis du skal placere dine satellitter i forskellige omløb, vil du gerne have en raket, som har den rette størrelse til det. Med SpaceX er det som at tage en bus. Du bliver sat af ét sted, som måske ikke er der, du skal hen. Vores raket er mere som en taxa,« siger Phil Chambers.
Prisen pr. kilogram vil vaere højere end hos SpaceX i første omgang, men den pris vil falde med tiden, lyder forklaringen.
»Det er fysisk umuligt at vaere billigst, når vi bruger en lille raket. Men alt det, vi bygger, kan også bruges til en større raket. Så vi ser selvfølgelig på, at business casen er bedre med en større raket. Så bevaeger vi os ind i en multi-milliard-dollar-branche,« siger Phil Chambers.
Men der er stadig et stykke vej til, at der kommer penge ind fra kunder, som gerne vil have en satellit sendt op.
»Ingen satellitoperatør vil betale for at flyve med en raket, som ikke først har vist sit vaerd. Så man skal opbygge en tillid til, at det virker. Og de vil med garanti heller ikke betale på forskud. Og vi skal i gang med at skalere op,« siger Phil Chambers.
I dag er Orbex en udviklingsorganisation, som skal laves om til en produktionsvirksomhed. Antallet af medarbejdere i Danmark håber Phil Chambers at kunne fordoble til i første omgang 100, men på sigt mere, når produktionen skal op i gear. Det kraever store investeringer – også i udstyr, som for eksempel den saerlige metal-3D-printer, der alene koster et tocifret millionbeløb.
»Vi skal bruge flere maskiner, og som du nok kan forestille dig, er det faenomenalt dyrt udstyr. Så vi er konstant i gang med at rejse penge. Den seneste runde var på en måde startskuddet til at rejse mere kapital,« siger Phil Chambers.
Savner økonomisk støtte
Netop fordi rumfart er så dyrt, og tilløbet til betalende kunder er så langt, er der tradition for hjaelp fra staten. I USA havde SpaceX for eksempel en raekke milliardkontrakter med Nasa til at skyde succesen i gang.
Orbex har fået lidt hjaelp fra Europas svar på Nasa, European Space Agency, og en af de store investorer er Scottish National Investment Bank, der understøtter ivaerksaetteri i Skotland. Men Phil Chambers savner mere økonomisk støtte fra statens side.
»Frankrig har skudt 400 mio. euro ind i deres industri for nye rumraketter. Tyskland har skudt flere hundrede millioner euro for nylig. I Spanien var det 45 mio. euro. Alle de lande har forstået, at man skal understøtte en rumfartsindustri, hvis man gerne vil have sådan en. Vi har fået noget støtte fra Storbritannien, men slet ikke i det omfang. Så der har vores konkurrenter en fordel,« siger Phil Chambers.
Den kommercielle succes, som Orbex jagter, bygger også på et håb om, at det i fremtiden vil give bonus at vaere grøn og klimabevist i en branche, der historisk set har taenkt meget lidt i de baner. Det har vaeret udfordring nok bare at komme sikkert i luften.
Men når rumfart i disse år – med SpaceX som det store lokomotiv – skalerer kraftigt op, er forventningen hos Orbex, at der også vil komme fokus på CO2-aftrykket.
»Raketbraendstof plejede ikke at vaere en stor del af den samlede udledning, det var en meget lille del. Men når antallet af raketaffyringer stiger eksponentielt, så vil det med tiden blive et meget stort problem,« siger Phil Chambers.
Drømmen om at arbejde med raketter har altid boet i Phil Chambers, selvom han endte med software.
»Jeg var helt optaget af fly og raketter som barn. Jeg laeste først fysik på universitetet, før jeg blev programmør. Jeg ville arbejde for Airbus, men de havde ikke brug for softwareudviklere på det tidspunkt. Så jeg endte med en 20 år lang karriere inden for software i stedet,« forklarer Phil Chambers.
Forbindelsen til Orbex blev skabt, da Jimmy Fussing Nielsen – som var investor i Peakon – også skød penge i Orbex. Det endte Phil Chambers også med at gøre.
»Der fik jeg lov at besøge Orbex i Skotland og i Danmark, og jeg taenkte »wow«. Så da muligheden for at blive adm. direktør opstod, var jeg nødt til at søge,« siger han.
Ingen satellitoperatør vil betale for at flyve med en raket, som ikke først har vist sit vaerd. Så man skal opbygge en tillid til, at det virker. Og de vil med garanti heller ikke betale på forskud. PHIL CHAMBERS, ADM. DIREKTØR FOR ORBEX