Alt har spillet på banen, men uden for har der vaeret bump på vejen
Det serbiske tennisfaenomen Novak Djokovic beskrev søndag sin tiende finalesejr i Autralian Open som den største sejr i sit liv.
Så står han der sørme igen. Med armene i vejret. Med det der lidt generte, underspillede smil. Med en sejr – endnu en – på den bane, hvor eventyret for alvor begyndte for 15 år siden.
Der findes ikke nogen som Novak Djokovic, der formår at slukke håbet i øjnene på sine modstandere i Australian Open. At pille glansen af selv de mest ihaerdige og velforberedte.
Med sublimt spil søndag gav han ikke sin finalemodstander, graekeren Stefanos Tsitsipas, en chance og vandt sin – hold nu fast – 10. Australian Open-titel i karrieren.
Det serbiske tennis-es vandt i tre saet med 6-3, 7-6, 7-6.
Selv om det var 10. gang, han har prøvede det, var det tydeligt, at sejren betød mindst lige så meget som den første gang. Efter den sidste bold løb han ud og fejrede sejren med sin stab på tribunen med høje brøl. Bagefter satte han sig ned på sin baenk, begravede ansigtet i håndklaedet og hulkede højlydt.
»Sikke en rejse, det her har vaeret. Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Jeg tager ikke noget for givet,« sagde Djokovic efter sejren.
»Det her har vaeret den største sejr i mit liv omstaendighederne taget i betragtning.«
Der har nemlig vaeret lidt bump på vejen for Djokoviclejren de seneste år, men lad os først fokusere på alt det positive.
Djokovic’ turnering
Australian Open er i nyere tid naermest blevet synonym med Djokovic. Det var på den store scene i Melbourne, at han som blot 20-årig vandt sin første grand slam-titel i karrieren. Den første af mange, skulle det vise sig. Tallene taler for sig selv.
Med sejren søndag udvider Djokovic sin rekord som den mest vindende herresinglespiller af turneringen med nu 10 trofaeer. Han rykker igen op som nummer et på verdensranglisten og udvider dermed sin eksisterende rekord som den spiller, der har ligget laengst tid som nummer et. I alt 374 uger.
Samtidig bringer sejren ham op på siden af Rafael Nadal som de herresinglespillere, der har opnået flest grand slam-titler nogensinde. 22 hver.
Det er svaert at vaelge, hvilken af de imponerende bedrifter der er mest vaerd at dykke ned i, men efter at have naerlaest tallene er det alligevel vaerd at fremhaeve den måde, Djokovic er kommet frem til sine trofaeer i Australien.
Blot et enkelt saet har serberen afgivet i turneringen i år. Og han har ikke tabt en kamp i turneringen siden 2018. Samtidig har han vundet alle de finaler, han er nået frem til i Australian Open.
Søndag gik det altså ud over Stefanos Tsitsipas.
Den 24-årige graeker havde spillet sig frem til sin anden grand slam-finale. Også i den første – French Open-finalen i 2021 – var Djokovic modstanderen, og også dengang kaempede Tsitsipas forgaeves.
I søndagens finale startede graekeren også lidt nervøst, og det udnyttede Djokovic, da han brød til 3-1 og derfra holdt serv, til saettet var i hus. I de efterfølgende to saet bed Tsitsipas mere fra sig og viste, hvorfor han er et godt bud på en, der skal overtage en af hovedrollerne fra Djokovic, Nadal og Roger Federer i fremtiden.
Han spillede sig endda frem til en saetbold i andet saet, men serberen trak på sin store erfaring, holdt hovedet koldt og tog de sidste to saet, efter at de dog måtte ud i tiebreak.
Covid og krig
Det var tydeligt, at det var en kaempe forløsning for Djokovic, der sidste år ufrivilligt ikke deltog i turneringen. Serberen er ikke vaccineret mod covid-19 og fik derfor ikke visum til Australien.
I år har der igen vaeret palaver omkring Djokovic-lejren. Novak Djokovic’ far, Srdjan Djokovic, blev fotograferet foran arenaen sammen med en gruppe russiske fans, som viste deres støtte til Ruslands praesident, Vladimir Putin.
Novak Djokovic kaldte det en fejlfortolkning og sagde, at »hele min familie har vaeret igennem adskillige krige. Vi er imod krigen. Vi vil aldrig støtte nogen form for vold eller krig«.
Sikke en rejse, det her har vaeret. Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Jeg tager ikke noget for givet. NOVAK DJOKOVIC
Barsk barndom
Djokovic havde en barsk opvaekst, da han som barn og ung voksede op med bombeeksplosioner som lydtapet på graensen mellem Serbien og Kosovo midt i borgerkrigen.
Til trods for det fokuserede han sin opmaerksomhed på tennisspillet, han blev introduceret for som fireårig.
Han blev spottet af den tidligere tennisspiller Jelena Gencic, som blev hans traener gennem ungdomsårene og kom til at spille en stor rolle for Djokovic’ vej mod toppen.
Den vej, der har ført den i dag 35-årige Novak Djokovic til 22 grand slam-titler. Hvor laenge han kan holde det høje niveau, er ikke til at spå om, men 2023 ser ud til at blive et Djokovic-år.
Det begynder i hvert fald sådan.