Danmark overvejer at skaere i bistanden til et afrikansk land, der satser på Putin
Rusland er i faerd med at udvide sin interessesfaere i Afrika. Det skaber dansk bekymring. Flere partier kraever at høre om regeringens planer for bistanden til bl.a. Burkina Faso.
Jyllands-Postens korrespondent
Franske specialstyrker, hvis opgave er at bekaempe islamiske terrorgrupper i Sahara og Sahel-baeltet, har fået en måned til at pakke sammen og forsvinde ud af Burkina Faso.
Militaerjuntaen i det fattige afrikanske land følger dermed eksemplet fra nabolandet Mali, der i 2021 gav de franske styrker marchordre efter også at have sendt en inviteret dansk styrke retur.
Begge lande søger i stedet hjaelp hos praesident Vladimir Putin, der på trods af krigen i Ukraine er i faerd med at udvide sin interessesfaere i Afrika.
Til stor bekymring for ikke mindst Danmark.
Selv om lejesoldater fra den russiske Wagner-gruppe har haenderne mere end fulde ved fronten i Ukraine, har den private milits stadig overskud til også at sende soldater med et brutalt omdømme til Afrika.
Danmark tilpasser støtte
»Det er meget bekymrende, at det burkinske militaerregime nu har bedt de franske specialstyrker forlade Burkina Faso. Vi er i taet dialog med vores partnere i EU samt andre ligesindede lande om vores fortsatte engagement i landet,« siger udviklingsminister Dan Jørgensen (S).
Ifølge udenrigsministeriet er situationen i Burkina Faso forvaerret både politisk, sikkerhedsmaessigt og humanitaert. Danmark suspenderede efter kuppet i januar 2022 dele af det bilaterale udviklingsengagement i Burkina Faso, herunder bistandspenge direkte til regimet. Danmark overvejer løbende, om der er behov for yderligere tilpasning af engagementet i Burkina Faso.
Danmark har i årtier brugt millioner af danske skattekroner på at fremme demokrati og god regeringsfølelse og bekaempe fattigdom og korruption i både Burkina Faso og Mali. I sidstnaevnte valgte Danmark efter militaerkuppet i 2020 at stoppe