Skuespiller Henrik Lykkegaard står selv midt i livet. Nu skal han skildre maends midtlivskrise
To maend i en bil fra Spanien til Danmark danner ifølge den ene af hovedrolleskuespillerne rammen til »en eviggyldig historie« om, hvordan maend håndterer at blive midaldrende.
Det er en eviggyldig historie om maend og den måde, som mange maend taenker på.
Et lidt kaerligt los i røven.« Sådan omtaler skuespiller Henrik Lykkegaard forestillingen ”Eks-maend”, som han i januar spiller med Folketeatret på forskellige scener rundt i landet. Vi har spurgt ham om, hvad folkene bag forestillingen vil sige om 2023mandens midtlivskrise.
Kan du fortaelle lidt om, hvad forestillingen handler om?
»Den handler om maend, som er midt i livet eller måske lidt over. Historien er, at de begge to har vaeret gift med den samme kvinde. Og så er det en slags roadmovie-komedie, hvor de bliver tvunget til at vaere sammen, da de skal dele en bil fra Spanien til Danmark. De to karakterer, som er i fokus i forestillingen, er nogle meget genkendelige persontyper: Den ene er en meget borgerlig og konservativ midaldrende mand, der ikke er saerlig impulsiv og omstillingsparat. Den anden karakter, som også er midaldrende, ser sig selv som en fri fugl, der gerne vil vaere ung med de unge. Men den måde, de er i verden, fungerer ikke laengere for dem.« »Det er der. Dog er det ikke så tydeligt, da jeg selv er lykkeligt gift og har det rigtig godt. Men jeg er også 57 år gammel og kan godt genkende det her med, at man kommer til at bruge for meget tid på at kigge tilbage og taenke på de gode, gamle dage. Så helt aktivt prøver jeg selv at taenke på, hvad der skal ske, frem for hvad der er sket. Men jeg tror, at det er en generel tendens, der opstår, når børnene bliver store. Så bliver der tid til eftertaenksomhed og “hvad nu hvis”-scenarier, men man kan jo ikke bruge det til noget. Jeg tror, det bedste man kan gøre, er at tage livet en dag ad gangen. Det gør jeg i hvert fald.«
Genkender du de her karakterer fra dit liv?
»Ja, det synes jeg. Der er ligesom de her mennesker, som taenker, at de skal afmelde det hele og begynder at kigge på aeldreboliger, når de bliver 50. Og omvendt, så er der dem, som bliver ved med at rende rundt i haettetrøjer og råbe og skrige. Og jeg tror, det skyldes, at mange har svaert ved at forlige sig med deres alder, når de står der midt i livet, for man kan ikke rigtig begynde forfra på noget. Men man er heller ikke faerdig endnu.«
Hvorfor er forestillingen relevant i samfundet i dag?
»Det er en eviggyldig historie om maend og den måde, som mange maend taenker på. Derfor er det også en forestilling, som kan blive spillet igen om 20 år eller mere. Forestillingen er skrevet af maend. Så det er lidt maends take på maend.«
Er det så et kritisk take på maend?
»Det kan man godt sige. Jeg vil kalde det et lidt kaerligt los i røven, da de to karakterer i forestillingen er meget genkendelige figurer fra den virkelige verden.« »Vi har en rigtig god kemi, vi respekterer hinanden rigtig meget, vi har det virkelig skaegt på scenen, og vi under hinanden det godt. Vi er altid enige om, hvilken historie der skal fortaelles, og hvordan pauserne skal ligge. Så det makkerskab fungerer bare rigtig godt.«
Hvad skal publikum forvente af forestillingen?
»Det er en rigtig feelgood-forestilling. Det er en sjov lille forestilling, som varer en time og et kvarter. Den er skrevet af nogle humorister, så den er utroligt sjov.«
»Men den er også lidt følsom og rammer rigtig fint med nogle ting, så der er helt sikkert noget at tale om efter stykket.«
Hvad for en samtale er det, du taenker, der vil blive sat i gang?
»Det er jo ikke en stor og samfundskritisk forestilling. Det er en lille historie om folk, der bliver forladt. Men jeg taenker, at typerne, som vi portraetterer, er nogle, som mange kan spejle sig i. Vi har allerede vaeret ude og spille et par gange og man kan se, hvordan kvinderne sidder og puffer til deres maend, når der er noget, de genkender. Og det siger jo noget om, at forestillingen rammer hovedet på sømmet. Det er en sjov og begavet forestilling, som forfatterne har lavet.«
Henrik Lykkegaard, skuespiller