»Nogle af de mest spaendende øjeblikke bliver ikke fanget på kamera, for det handler først og fremmest om at overleve«
Lasse Rahbek braender for at fortaelle vigtige historier om virkeligheden ved at fange dem på film. At han nu er blevet kendt i tv-branchen som rejse- og polarfotografen, der har rejst jorden rundt, er dog et tilfaelde.
Jeg møder rejsefotograf og dokumentarfilminstruktør Lasse Rahbek ved Planetarium i København. Det var nemlig her, at han for første gang fik øjnene op for, hvor stor verden er. »Som 10-årig tog mine foraeldre mig med i Planetariet. Og det var en eksistentiel oplevelse for mig at se stjernehimlen, der altid kommer på, inden filmene begynder. Det føltes, som om jeg befandt mig ude i det ydre rum, og det var enormt rart for mig at føle mig ekstremt lille i noget kaempestort og uendeligt. Det er der noget dragende ved. Siden da har jeg søgt den følelse i de ting, jeg laver. Det der med at komme ud, hvor man føler sig lille, og hvor man bliver konfronteret med sin egen menneskelighed.«
Og det er netop den følelse, Lasse Rahbek får, når han står under stjernehimlen i det grønlandske islandskab med udsigt til 300 kilometers polarøde.
I en periode på tre år har han nemlig flere gange rejst til Nordøstgrønland med sit kamera for at dokumentere Siriuspatruljens arbejde i et snelandskab, der, når man står midt i det, somme tider virker uendeligt.
»Man føler sig lillebitte og ubetydelig. Og det er virkelig rart, når ens hverdag ofte er fyldt med praktiske gøremål og bekymringer. Det glemmer man, når man står der. Man føler sig bare som en del af noget større.«
Historien er det vigtigste
Lasse Rahbek har vaeret vidt omkring med sit kamera. Både til utraditionelle rejsedestinationer som Transnistrien ved Dnestr-floden og østaten Tuvalu i Polynesien. Men han har også arbejdet i lande, som mange af os tager til for at holde ferie.
De sidste par år har skaebnen dog isaer ført ham op nordpå i kulden – til steder, hvor der for det meste er mennesketomt, fordi forholdene gør det til en udfordring at overleve.
Derfor er han nu blevet den person, mange ringer til, hvis de skal bruge en fotograf, som er ekspert i at filme under ekstreme vejrforhold.
»I tv-branchen er jeg nok blevet kendt som ham eventyrfotografen eller ham, man sender til Arktis.«
På det sociale medie Instagram har han passende også valgt profilnavnet “Koldt fjaes”. Men selvom cv’et efterhånden skriger rejsefotograf, har selve udlandsrejserne altid vaeret underordnet for Lasse Rahbek, når han sagde ja til en opgave. I stedet følger han historien:
»Jeg har aldrig rigtig haft en ambition om at blive rejsefotograf. Jeg har bare gerne villet fortaelle spaendende og vigtige historier, som modtageren enten kan spejle sig i eller laere noget af. Uanset om det er af én fra slaedepatruljen Sirius eller en kontanthjaelpsmodtager.«
Det er derfor et rent tilfaelde, at Lasse Rahbeks arbejdsliv i en ung alder allerede har sendt ham jorden rundt. Men det er ikke altid ufarligt, når man jagter de gode historier.
»Jeg har haft flere naerdødsoplevelser i forbindelse med mit arbejde. Derfor er jeg også meget bevidst om, at der skal vaere en mening med det, jeg laver. Det skal vaere risikoen vaerd at fortaelle historien – ellers ville jeg ikke saette livet på spil.«
Lasse Rahbek braender for at portraettere virkeligheden, som den er. Og hans filosofi er, at den sagtens kan fortaelles på en spaendende måde, uden at man behøver at formatere og overdramatisere den.
»Hvis man kan sit håndvaerk som dokumentarist, kan man beskrive virkeligheden på en aerlig og autentisk måde, uden at man selv bliver en del af den. Det er en kunst, men det er vigtigt for mig.«
Fra jysk knaegt til globetrotter
Lasse Rahbek er vokset op i den jyske landsby Seest, som er en forstad til Kolding, men har boet i København de seneste 10 år. Han arbejder primaert som tilrettelaegger, fotograf og instruktør for forskellige produktionsselskaber i projektansaettelser. Nogle gange producerer han dokumentarer ud fra sine egne idéer, og andre gange bliver han headhuntet til specifikke opgaver.
»Jeg har altid vaeret fascineret af at fortaelle historier og at fange og facilitere virkeligheden.
Det er utrolig svaert ikke at påvirke virkeligheden, når man står der med et kamera, men jeg er god til at få mennesker til at føle sig tilpas ved min tilstedevaerelse, så de tør at vaere sig selv og faktisk ikke taenker over, at jeg er der.«
Ifølge dokumentaristen selv har han besiddet mange af de egenskaber, der gør ham god til sit arbejde, så laenge han kan huske. De er nemlig et biprodukt af hans barndom.
»Jeg er nok lidt af et antennebarn, da jeg er vokset op med en alkoholisk far. Derfor har jeg i en tidlig alder laert, hvordan man hurtigt aflaeser stemninger, og hvordan man falder i ét med tapetet.«
Også i sin specialisering som polarfotograf traekker Lasse Rahbek på egenskaber, han som antennebarn var tvunget til at tilegne sig. Når
SIRIUSPATRULJEN man arbejder i ekstrem kulde, skal man nemlig kunne tåle og acceptere ubehaget.
»Den største udfordring er faktisk det psykiske. Det handler langt hen ad vejen om at kunne takle manglen på komfort, og hvor meget ubehag man kan rumme. Og så skal man selvfølgelig vaere bevidst om, hvornår ubehaget bliver farligt. Og det er jeg god til.«
Lasse Rahbek har vaeret inde over et hav af dokumentarfilm og arbejdet i mange forskellige lande.
Han har blandt andet instrueret “Jagten på den skjulte by” (2020), som går taet på de indfødte inkaer i Amazonas jungle, sat fokus på klimaforandringernes konsekvenser i østaten Tuvalu i Oceanien med “Paradise Expired” (2011) og dokumenteret en lastbilchaufførs liv bag rattet i Canada og USA i “De unge truckere” (2016).
Men han har også fortalt vigtige historier herhjemmefra. Blandt andet har han skildret anbragte børns hverdag på et behandlingshjem i “Vores liv på børnehjemmet” (2021), vist, hvad der foregår i redaktionslokalerne hos danske nyhedsmedier, i “Ryd forsiden” (2019), og afsløret omfattende seksuelt misbrug af børn i den danske filmbranche i “De misbrugte filmbørn”
(2018).
“Sirius” er mit livsvaerk
Lige nu er Lasse Rahbek aktuel med dokumentarserien “Sirius”, som han både har filmet og instrueret. Og projektet har vaeret laenge undervejs. Selve idéen om at følge og dokumentere Siriuspatruljens arbejde i Nordøstgrønland opstod i 2019.
Fotografen tog på sin første reportagetur i forbindelse med dokumentaren i begyndelsen af 2020. Derudover var han også afsted i løbet af 2021, og den sidste tur til det kolde nord var i begyndelsen af 2022. Derefter brugte han sammen med sit hold hjemme i Danmark otte måneder på at klippe de tre afsnit sammen.
»Jeg vil nok betragte “Sirius” som mit kunstneriske gennembrud og egentlig også mit livsvaerk. Jeg har lavet mange ting, men det her er det første projekt, som er mit. Det er min idé, det er min vision, og det er lavet på den måde, jeg gerne vil.«
Og den måde var at tilbringe lang tid sammen med flere af Sirius’ hundepatruljehold på deres slaederejser på lige fod med patruljeførerne. Det betød, at han stod på ski ved siden af slaeden med
Fortsaettes