Her er den nye nationalbankdirektørs største

Christian Kettel Thomsen får haenderne fulde i sit nye job som nationalbankdirektør. Her er nogle af hans største udfordringer, hvoraf mange af dem har med forholdet til de folkevalgte at gøre.

Den nyudnaevnte nationalbankdirektør, Christian Kettel Thomsen, overtager en institution med tre mandater.

Nationalbanken skal sikre en tilpas lav inflation, sikre at betalinger kan afvikles og sikre den finansielle stabilitet – altså at banker og pensionskasser ikke braender sammen.

Der er udfordringer på alle tre områder.

Inflationen

Det første og mest akutte problem har med det første mandat at gøre. Nationalbanken skal sikre lav inflation ved at binde kronens kurs til euroen.

Man fører altså ikke selvstaendig pengepolitik – ud over det der skal til for at holde kronens kurs stabil mod euroen – men skygger pengepolitikken i eurozonen.

I store traek har denne pengepolitik vaeret et udmaerket fit til dansk økonomi siden 2000.

Styrken i opsving, i nedture og inflation i eurozonen, svarede nogenlunde til det, vi havde i Danmark.

Derved var Den Europaeiske Centralbanks (ECB) rente og kvantitative lempelser også nogenlunde de rigtige for Danmark – eller var i det mindste lige så dårlige for os, som for de andre.

Eventuelle ubalancer smurte man ud med såkaldt makroprudentielle tiltag, som bl.a. pålagde banker og realkreditinstitutter at stramme eller løsne deres kreditpolitik.

Men det seneste år er det ifølge nogle eksperter blevet ret tydeligt, at en større afvigelse måske er under opbygning.

Selvom tempoet er sat lidt ned, opererer Danmark med et strammere arbejdsmarked, rigere forbrugere, større overskud på betalingsbalancen og visse steder et mere hårdtpumpet boligmarked end i langt de fleste af eurolandene.

Det betyder, at der ifølge de økonomiske vismaend og Nationalbanken er risiko for en inflationsspiral i Danmark – og underforstået at ECB’s stramninger måske ikke er tilstraekkelige til at banke den ned herhjemme.

Christian Kettel Thomsens forgaenger på posten, nuvaerende nationalbankdirektør Lars Rohde, indså det allerede sidste år.

Han opfordrede i flere omgange Folketinget til at stramme den økonomiske politik i år med omtrent 22 mia. kr. mere, end hvad den forrige regering lagde op til. Idéen var, at hvis pengepolitikken ikke er stram nok, så må finanspolitikken gøre arbejdet faerdigt.

Men Lars Rohde talte for døve øren dengang, ligesom Christian Kettel Thomsen sikkert vil tale for døve øren nu.

Det er ikke populaert på Christiansborg at lave opstramninger i en tid, hvor mange vaelgere lider under et historisk tab på deres købekraft fra inflationen.

Paradoksalt nok bliver det måske nemmere at tale den nye flertalsregering ud i stramninger, hvis den økonomiske nedtur viser sig at blive mindre end ventet – og meget tyder lige nu på, at det er tilfaeldet. På den anden side vil et mildere økonomisk tilbageslag dog også forstaerke risikoen for en inflationsspiral.

Boligmarkedet

På den lidt laengere bane sår Christian Kettel Thomsen med flere andre udfordringer.

Den ene har med den finansielle stabilitet at gøre.

Lars Rohde gennemlevede finanskrisen, hvor en nedsmeltning på bl.a. boligmarkedet var taet på at vaelte hele det finansielle system.

Han har derfor igennem flere år vaeret en utraettelig stemme for at gøre boligmarkedet mere robust over for udsving.

Nationalbanken mener, at det bl.a. gøres ved at begraen