Rapport udstiller domstolenes problemer med ventetider

Politikere melder sig klar til at handle oven på en ny årsrapport fra domstolene.

Ofre i alvorlige straffesager må vente måneder, før gerningsmanden bliver stillet til regnskab i retssystemet.

En ny årsrapport udstiller problemer med sagsbehandlingstider hos landets domstole, som i 2021 ikke kun kaempede med et højt sygefravaer som følge af coronaepidemien, men også med at følge med de politiske strafskaerpelser.

Ser man på sagsbehandlingstiderne i 2020 og 2021, er der sket stigninger i de alvorlige straffesager. I naevningesager var sagsbehandlingstiden i gennemsnit på 8 måneder i 2021 mod 5,8 måneder i 2020. For domsmandssager er den tilsvarende stigning fra 5,6 måneder til 7,3 måneder i 2021.

Samtidig lever domstolene langt fra op til målsaetningen i de politisk prioriterede VVV-sager (vold, våben og voldtaegt), hvor kun 40 pct. af sagerne afgøres inden for 37 dage. Målsaetningen er ellers, at mindst 59 pct. af sagerne skal afgøres inden for 37 dage.

Det fremgår af Danmarks Domstoles årsrapport for 2021.

Domstolenes nye årsrapport tegner et generelt billede af domstole, som nok får afsluttet flere sager, men som samtidig er voldsomt udfordret af stigningen i antallet af sager og sagernes kompleksitet.

F.eks. fremhaeves det, at der er en taet sammenhaeng mellem stigningen i antallet af naevningesager og politisk besluttede strafskaerpelser samt bandekriminalitet og terror.

Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, fortaeller, at antallet af naevningesager er steget med 138 pct. siden 2011:

»De førhen mere almindelige domsmandssager bliver nu naevningesager, fordi man politisk har haevet straffen. Det er fint nok, og det skal vi ikke blande os i, men politikerne skal så bare huske at saette pengene af til de meget mere omfangsrige sager,« siger han.

Dommerformanden afviser, at der kan rationaliseres mere:

»Vi har rationaliseret og reformeret og høstet alle de lavthaengende frugter, så hvad der måtte vaere af rationaliseringer, der ikke går ud over retssikkerheden, er virkelig småting.«

»Det er en fejl«

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, kalder stigningen i sagsbehandlingstider »dybt betaenkelig«:

»Det er det, fordi ofrene skal have oplevelsen haengende i laengere tid. Hukommelsen bliver heller ikke bedre af at vente, så det kan sagtens betyde, at flere forbrydere bliver frifundet, og det er betaenkeligt i et retssamfund.«

Har I som politikere et ansvar?

»Ingen tvivl om det. Når hvert tredje bandemedlem sidder i faengsel på grund af vores bandepakker, så har det trukket ressourcer i retssystemet. Sagernes kompleksitet er steget, og der hviler et ansvar på os. Vi har ikke – og det er en fejl – overskuet hele straffesagskaeden,« siger Preben Bang Henriksen.

Hos Dansk Folkeparti siger retsordfører Peter Skaarup, at hovedproblemet ikke er, at der er sket strafskaerpelser, men at der ikke er fulgt ressourcer med hos domstolene Han har en saerlig opfordring til justitsminister Nick Haekkerup.

»Hvis vi kigger tilbage, har traditionen vaeret, at skiftende regeringer har forhandlet om politiets og faengslernes økonomi, men ikke domstolene. Der er man nødt til at sadle om nu.«

Nick Haekkerup erkender i et skrifteligt svar, at domstolene laenge har vaeret presset, og peger på at det skal aendres, når der til efteråret skal laves en flerårsaftale for domstolene.

»Regeringen har derfor i flere omgange tilført domstolene yderligere midler de seneste år for at lette presset på domstolene og sikre, at faerre ofre efterlades i en urimelig venteposition. Men det er min vurdering, at der skal mere til.«

»Derfor bliver en af de vigtigste opgaver på mit bord i 2022 at sikre en solid flerårsaftale for domstolene, så der bliver skabt et grundlag for at reducere sagsbunkerne og forkorte sagsbehandlingstiderne i både civile sager og i straffesager,« skriver ministeren.