De Konservative stemte for »udhuling« af asylsystemet
En saerlov for ukrainske flygtninge blev onsdag stemt igennem med De Konservatives mandater, selv om partiet for under to uger siden skosede aftalen.
De Konservative har vaeret på en gedigen rutsjebanetur i debatten om den saerlov, der giver ukrainere på flugt forrang i asylsystemet og direkte adgang til en toårig opholdstilladelse i Danmark.
Partiets udlaendingeordfører, Marcus Knuth, var den første til at foreslå, at Folketinget skulle vedtage en sådan saerlov. Men da hele syv partier forrige fredag trådte frem på gårdspladsen foran Udlaendinge- og Integrationsministeriet og praesenterede en aftale, var De Konservative højest overraskende ikke med. Årsagen?
2.274 personer – primaert fra Afghanistan, Syrien og Rusland – som har asyl i Ukraine og derfor også omfattes af de nye regler.
Noget, der gjorde Marcus Knuth godt gal i skralden.
Kort efter aftalen talte Jyllands-Posten med ordføreren, som kaldte det »den største udhuling af det danske asylsystem i nyere tid«.
»Pludselig vil man bruge en forfaerdelig krig i Ukraine til at luske tusindvis af folk fra Syrien og Mellemøsten til Danmark. Jeg er simpelthen målløs over de partier, der vaelger at bakke op om det her. Det er en direkte udhuling af den stramme udlaendingepolitik, som vi ellers er mange partier, der i årevis har kaempet for at stå vagt om,« lød det fra Marcus Knuth.
Han sagde tilmed, at aftalen var »direkte uansvarlig«.
Siden er partiet vendt 180 grader, og onsdag aften stemte man ja til den lov, der for under to uger siden blev braendemaerket som elendig.
Jyllands-Posten forsøgte onsdagen igennem at få Marcus Knuth i tale, og i en pause ringede han tilbage til avisen.
Vi skal advare om lange svar. Og om, at han kun havde få minutter til at give den kommentar, som vi havde jagtet.
Marcus Knuth, du kaldte aftalen for »den største udhuling af det danske asylsystem i nyere tid«. Alligevel stemmer I for loven. Hvorfor?
»Lad mig begynde et andet sted. Vi var det første parti til at kaempe for, at vi skulle lave en saerlov for ukrainere på flugt fra krig, således at de ikke skulle igennem et langt og tungt asylsystem. Samtidig slog vi fast, at vi ikke ønsker at aendre et komma i vores normale asylpolitik, så saerloven ikke skulle inkludere folk, der kommer hertil fra områder, der ikke er Danmarks naerområde: Syrien, Afghanistan og så videre,« siger Kordføreren og fortsaetter:
»Da vi så kommer over til ministeriet, bliver der lagt en aftale foran os, der så også pludselig inkluderer, hvad vi får at vide, er flere tusinde mennesker fra primaert Syrien og Afghanistan, der har ophold som flygtninge i Ukraine. Det er derfor, at vi står det her sted, som jeg aldrig har vaeret i dansk politik før. At vi siger nej til aftalen, fordi den også inkluderer en lempelse af folk, der kommer hertil fra Syrien og Afghanistan, men at vi samtidig gerne vil stemme for, at ukrainere får hjaelp.«
Det var en lang forklaring. Men bundlinjen er, at I nu stemmer for det, du forrige fredag kaldte for »den største udhuling af det danske asylsystem i nyere tid«?
»Og det gør vi fordi, vi netop valgte at stå uden for aftalen og så derefter har foreslået at dele lovforslaget,« siger Marcus Knuth.
Med det mener han, at partiet sammen med Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har forsøgt at dele saerloven op i to. En lov, der kun skulle kun omfatte ukrainere, som de tre partier så kunne stemme for. Samt en anden lov, der skulle gaelde flygtninge med asyl i Ukraine, som de kunne stemme nej til.
Det ville blandt andre Socialdemokratiet og Venstre ikke vaere med til.
»Så vi har gjort alt, hvad vi kunne parlamentarisk, og det er derfor, at vi i sidste ende – idet vi nu engang er blevet sat i den situation af Socialdemokratiet, der insisterer på at blande de to ting sammen – så stemmer for.«
Men hvis det virkelig er en direkte udhuling af den stramme udlaendingepolitik …
»Jeg bliver nødt til at stoppe dig her. Du kommer til at få de samme svar fra mig. Nu har jeg givet dig nogle meget lange svar, og jeg bliver simpelthen nødt til at løbe tilbage igen,« siger Marcus Knuth.
Derefter slutter interviewet.
Pape til tasterne
Tidligere har Politiken beskrevet, hvordan zigzagkursen internt har ført til stor utilfredshed i De Konservative. Kort efter, at Marcus Knuth forrige fredag havde sagt nej til at vaere med i aftalen, bredte kritikken sig som en steppebrand i partiets bagland.
På et internt konservativt forum på Facebook var der massiv vrede over, at man afstod fra at hjaelpe tusindvis af ukrainere på grund af det, et medlem kaldte »en lille teknikalitet«, skrev Politiken.
Samme aften måtte Kformand Søren Pape Poulsen til tasterne. Kl. 21.38 fredag den 4. marts skrev han en mail til partiets medlemmer, at man alligevel ville stemme for.
Kort efter gik Marcus Knuth på Twitter og skrev det samme.
Saerloven blev vedtaget onsdag efter et hundeslagsmål af en debat i folketingssalen. Loven fik opbakning fra Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale, Enhedslisten, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
Og, nåh jo – De Konservative.
Det er derfor at vi står det her sted, som jeg aldrig har vaeret i dansk politik før. MARCUS KNUTH (K), UDLAENDINGEORDFØRER,