Olieprisen har kurs mod 100 dollars
Jo flere kraftvaerker, der skifter fra kul og naturgas til olie, des mere stiger priserne.
Bilisterne er ikke i tvivl, når de laegger vejen forbi tankstationen.
Siden toppen af coronakrisen i fjor er benzinprisen steget 49 pct. til en rekordhøj listepris på 14,29 kr. pr. liter, og trenden i råoliepriserne peger kun én vej: op.
Markedsudviklingen har fået den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs til at opjustere prisforventningerne for indevaerende kvartal fra 80 til 90 dollars pr. tønde for råolie fra Nordsøen, da intet tyder på en snarlig genskabelse af balancen mellem udbud og efterspørgsel.
Konkret er det aktuelle prisniveau for råolie fra Nordsøen det højeste i tre år, mens der for den toneangivende råoliekvalitet i USA, West Texas Intermediate (WTI), nu er tale om det højeste prisniveau, siden oliepriskrigen i 2014.
Olie bruges til el
Flere forklaringer spiller ind, men en ikke uvaesentlig faktor er, at det globale energiprischok har betydet, at en del kraftvaerker rundt om i verden er begyndt at fyre med fyringsgasolie eller tung fuelolie, da det enten er billigere end naturgas og kul eller lettere at få fat i.
I sin månedsrapport for oktober peger Det Internationale Energiagentur (IEA) på, at alene den intensiverede brug af olie i elproduktionen kan øge den globale efterspørgsel med 500.000 tønder i døgnet.
Tallet er vaesentligt, da Organisationen af olieeksporterende Lande (Opec) og samarbejdspartnerne i Opec+ har en aftale om hver måned frem at øge olieproduktionen med 400.000 tønder i døgnet, indtil produktionen er tilbage på samme niveau som før coronakrisen.
I praksis vil det sige, at de øgede tilførsler fra de olieeksporterende lande ikke daekker merforbruget i kraftvaerksindustrien, hvilket bidrager
D. 26. OKT., 2021:
86,40
til at sende oliepriserne i vejret.
Opec+ holder igen
Opec+ har dog ingen planer om at øge produktionen ud over det aftalte, pointerer Saudi-Arabiens olieminister, Abdulaziz bin Salman.
»Adskillige steder i verden ser vi nye coronasmittebølger og deraf følgende nedlukninger. Luftfarten er ikke tilbage på niveauet før coronakrisen, hvilket betyder mindre efterspørgsel efter jetbraendstof. Intet tilsiger, at vi skulle justere produktionsaftalen,« siger den saudiarabiske olieminister til Bloomberg.
Et andet argument, set fra Riyadh, er de vigende økonomiske nøgletal fra Kina – verdens største importør af olie. For halvandet år siden, naermere bestemt den 20. april, lukkede WTI i minus 37,63 dollars pr. tønde, fordi det var umuligt at opdrive ledig lagerkapacitet i USA.
Derfor måtte producenter uden lageradgang betale for at slippe af med olien, da alternativet ville have vaeret at standse olieproduktionen, hvilket ikke er en ukompliceret proces.
Situationen er i dag den fundamentalt modsatte.
I Cushing i staten Oklahoma ligger de lagertanke, hvor man opbevarer den råolie, der udgør det fysiske fundament under handlen på oliebørsen i New York.
Langt de fleste, der køber en kontrakt på Nymex, gør det enten som led i finansiel spekulation eller risikoafdaekning. Kontrakterne lyder på 1.000 tønder, men hovedparten af aktørerne vaelger at likvidere kontrakterne uden at få den bagvedliggende olie.
Imidlertid kan enhver kontrakthaver ved udløb gøre krav på de 1.000 tønder, og de skal i givet fald afhentes i Cushing. Kapaciteten i en amerikansk jernbanetankvogn er 650 tønder.
Priseksplosion
Hvor lagertankene for halvandet år siden var fyldt til randen i Cushing – dvs. 65 mio. tønder – er virkeligheden i dag, at lagerbeholdningen er mere end halveret, og fortsaetter trenden, vil der inden for få uger ikke vaere megen råolie tilbage.
»Vi oplever en global mangel på naturgas og kul, hvilket tvinger kraftvaerksindustrien til at skifte til olieprodukter. Når fyringssaesonen når sit højeste, kan det betyde et merforbrug på 750.000 tønder i døgnet alene i USA og et traek på lagerbeholdningerne på 2,1 mio. tønder i døgnet,« lyder vurderingen fra Natasha Kaneva, råvareanalytiker i JPMorgan Chase.
Da de seneste data viser en lagerbeholdning på 31,2 mio. tønder, vil det kunne tømme Cushing på bare to uger. En sådan udvikling vil kunne resultere i en priseksplosion på råolie i USA.
»På kort sigt er risikoen for en priseksplosion reel, og 100 dollars pr. tønde er ikke udelukket, hvis olieefterspørgselen fra kraftvaerkerne fortsaetter med at stige. Priser på det niveau er dog ikke langtidsholdbare, da de vil føre til negative reaktioner hos forbrugerne og svaekke den økonomiske vaekst,« påpeger Louise Dickson, oliemarkedsanalytiker i den norske rådgivningskoncern Rystad Energy.
»Hvis Opec+ ikke vil levere mere olie, er der ingen andre, der kan traede til, eftersom skiferolieproducenterne i USA ikke ønsker at braende fingrene, som det skete i fjor. Derfor kan priserne stige yderligere i forhold til i dag, før de uundgåeligt vil falde i 2022 efterhånden, som udbuddet af olie på verdensmarkedet begynder at matche efterspørgslen,« føjer hun til.