Blodige sammenstød i Sudan fører til hastemøde i FN
Sudans militaer har åbnet ild mod demonstranter. Verdens ledere fordømmer blodigt magtskifte.
Mindst syv er døde, og 140 er sårede i Sudan, hvor tusinder gik på gaden i modstand mod det militaerkup, som fandt sted mandag.
General Abdel Fattah al-Burhan oplyste mandag i en tv-transmission, at landets øverste råd og regering var opløst, og at Sudan nu er i undtagelsestilstand.
Forinden var flere af regeringens ministre, herunder premierminister Abdalla Hamdok, taget til fange af militaeret.
Situationen har fået seks medlemmer af FN’s sikkerhedsråd – Storbritannien, Frankrig, USA, Irland, Norge og Estland – til at anmode om et krisemøde.
Nationer og sammenslutninger verden over har reageret på mandagens haendelser med fordømmelse. USA’s regering er »dybt bekymret«, lød det fra en talsperson for den amerikanske regering, som fordømmer militaerets handlinger og opfordrer til, at Abdalla Hamdok omgående løslades. USA har indefrosset sin bistand til Sudan, som er på små 4,5 mia. kr. årligt.
Lignende beskeder er udgået fra FN’s generalsekretaer, Den Arabiske Liga, Den Afrikanske Union, EU og lande som Egypten, Etiopien og Saudi-Arabien.
Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, skrev på Twitter, at han er »ekstremt bekymret« over udviklingen i Sudan og opfordrede til, at premierminister Hamdok løslades. Jyllands-Posten har bedt Udenrigsministeriet svare på, om kuppet får konsekvenser for den støtte, Danmark yder Sudan gennem FN, IMF og hjaelpeorganisationer. Det har ministeriet ikke svaret på endnu.
Demokratiske planer
Sudan skilte sig i 2019 – også ved et militaerkup – af med sin tidligere praesident Omar al-Bashir, der selv havde kuppet sig til magten i 1989 og siddet tungt på den derefter.
Under Omar al-Bashir var Sudan gennem 16 år i krig mod det, der i dag er Sydsudan, og han regnes desuden for at vaere arkitekten bag folkedrabet i Darfurprovinsen, som gik i gang, fordi beboere i Darfur, den sydvestlige del af Sudan, mente, at deres region var negligeret af al-Bashirs regering.
Kampene i Darfur brød ud i 2003. I de følgende år fik alBashir et saerligt blakket omdømme for at betale brutale militser for at slå oprøret ned. Det anslås, at op mod 300.000 mennesker døde, og at 2,7 mio. blev fordrevet fra deres hjem.
Den Internationale Straffedomstol i Haag sigtede i 2009 al-Bashir for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Da sudanesernes protester mod al-Bashir i 2018 og 2019 for alvor tog fart, endte det med, at militaeret greb ind og anholdt al-Bashir. Men militaerets ledere var ikke umiddelbart klar til at overgive al magten til folket.
Måneders forhandlinger mellem militaeret og paraplyorganisationen Alliancen for Frihed og Forandring førte til den magtdeling, som militaeret mandag valgte at opløse. Den bestod af et øverste råd med deltagelse af både civile og militaer og en overgangsregering, hvis formål var at føre Sudan frem til et demokratisk valg i 2023.
General al-Burhan har siden 2019 haft formandskabet i det øverste råd, men skulle ifølge planen overgive det saede til et af rådets civile medlemmer om få uger.
Landsdaekkende protest
Det er stadig uvist, hvor den afsatte premierminister Abdalla Hamdok og hans hustru, der begge mandag blev bortført af militaeret, befinder sig.
På trods af general al-Burhans forsikring om, at planen om at afholde valg i 2023 stadig står ved magt efter kuppet, førte frygten for, at den demokratiske fremtid, som civilbefolkningen i 2019 kaempede sig til, nu smuldrer mellem dens haender, til demonstrationer landet over.
Landets internet har vaeret delvist afbrudt, siden kuppet begyndte, men historier om modstand mod militaeret spreder sig alligevel til resten af verden.
»De vil skraemme os, og om natten er elektriciteten slået fra, og man kan i lang tid høre skud,« siger demonstranten Iman Ahmed fra bydelen Burri nord for hovedstaden Khartoum til Bloomberg.