Borgmestre forbereder opgør mod autokraterne i Østeuropa

Med Ungarn og Polen i spidsen laegger regeringer i hele Østeuropa pres på demokratiet. Derfor forsøger pressede liberale politikere at arbejde sammen på tvaers af graenserne, og de har en bøn til EU.

Siden slutningen af 1990’erne har Srdja Popovic vaeret et af de helt store navne på den globale scene for demokratikamp og folkelige opstande.

Den serbiske aktivist var i 1998 med til at stifte Otpor!bevaegelsen, der stod bag de fredelige demonstrationer, der førte til Slobodan Milosevics fald i 2000.

De følgende år dannede metoderne skole for andre demokratiske bevaegelser i lande som Georgien, Ukraine og Hviderusland, der forsøgte at gennemføre ikke-voldelige revolutioner – med forskellige resultater.

Popovic blev kendt som en af den tids ”rejsende i revolutioner”, der rejste rundt og underviste oppositionsgrupper i andre lande i rekruttering og traening i fredelige demonstrationsteknikker, krydret med humor og rockmusik.

Det var på den baggrund, at Popovic i september holdt velkomsttale ved konferencen ”Besejring af autoritarismen” i Ungarn.

»Vi er udfordret i dag, for de onde har også laert at bruge teknologien og sociale medier,« sagde Popovic og fortsatte:

»Men når jeg ser de nye bevaegelser, giver det mig alligevel håb. De er meget unge, f.eks. er klimabevaegelsen ledet af gymnasieelever. Det giver håb om, at magthaverne vil blive stillet til ansvar i fremtiden. Den her generation vil holde fast.«

Kamp mod illiberale

Det bliver der god brug for i lande som Ungarn og Polen, mener folkene bag konferencen. Den havde til formål at »styrke demokratiet i populismens tidsalder«. Fokus var på de angreb, som det liberale demokrati i stigende grad rammes af i Østeuropa.

»Demokratiet er ikke laengere den eneste mulighed i Central- og Østeuropa. Vi har illiberale trends i hvert eneste land i regionen. Og Polen og Ungarn er slået rigtig meget ind på det autoritaere spor,« sagde Daniel Hegedus fra taenketanken German Marshall Fond.

I autoritaer regeringsførelse er magten samlet hos en eller en lille gruppe af personer, uden reel kontrol fra andre institutioner.

I Ungarn har premierminister Viktor Orban i årevis haft en erklaeret vision om et illiberalt demokrati, hvis konflikt med grundlaeggende demokratiske rettigheder har udløst en raekke konflikter med det store flertal af EUlandene.

Det gaelder f.eks. angreb på uafhaengige domstole og frie medier, hvilket svaekker politiske oppositioners muligheder for at føre kampagner og blive legitimt valgt.

En pagt mellem frie byer

Som modsvar forsøger politiske kraefter på tvaers af partiskel at indgå alliancer for at kunne fravriste de staerke ledere magten. Konferencen var en del af de forberedelser.

Centralt i bestraebelserne står borgmestre i de store byer, hvor vaelgeropbakningen til de ”autoritaere” regeringer er svagest. F.eks. er borgmestrene i Budapest og Warszawa indaedte modstandere af deres respektive regeringer.

I 2019 gik de to sammen med borgmesterkollegerne fra Slovakiet og Tjekkiets hovedstaeder og stiftede ”De Frie Byers Pagt”.

Uforberedt på autokrater

På konferencen i Budapest konstaterede Warszawaborgmester Rafal Trzaskowski, at »vi lever i en usaedvanlig tid«.

»Borgmestre er nødt til at gå sammen for at bekaempe de regimer, der bliver mere og mere autoritaere. Europa har håndteret autokrater rundt om i verden, nogle af os befriede os selv fra autokratstyre for 30 år siden, men vi har ikke vaeret forberedt på at bekaempe dem nu i Europa,« sagde Rafal Trzaskowski, der forsøgte at blive Polens praesident i 2020.

»Vi er et demokrati i dag, men det er et mangelfuldt demokrati. De institutioner, der plejede vaere uafhaengige, er det ikke mere. Det er svaert at tegne graensen for, hvor demokratiet ender. Men en dag vågner vi måske op til skader, der ikke kan rettes op igen,« sagde Trzaskowski.

Orbans maleri

Under konferencen forklarede Budapest-borgmester Gergely Karácsony på et pressemøde, hvorfor han er blandt de drivende kraefter i bevaegelsen.

»Ligesom Ungarn har vaeret et laboratorium for afmontering af demokratiet, så håber vi, at det kan blive et laboratorium for genopbygningen af demokratiet,« sagde Karácsony, der ventes at ville udfordre Orban som premierminister-kandidat i forbindelse med naeste års parlamentsvalg i landet.

Han mener, at EU i højere grad bør orientere sig mod borgmestre og bystyrer i kampen mod autokraterne.

»EU er i en vanskelig position, fordi det er bygget på idéen om, at demokratiet vinder med tiden. Når et land først er inde i EU, er det nemt at afmontere demokratiet og tappe af de europaeiske midler,« sagde Karácsony, der også fik kaldt Orban for »en kynisk diktator, der er korrupt«.

»Orban maler et billede op om, at hver gang han bliver angrebet, er det det ungarske folk, der bliver angrebet.«

»Et svar kan vaere, at EU i stedet indgår alliance med byer som os og give den økonomiske støtte gennem os til det ungarske folk i stedet for til regeringen. Vi er bekymrede for, at EU’s genopretningspakken efter covid vil blive misbrugt af Orban,« sagde Karácsony.

Det er svaert at tegne graensen for, hvor demokratiet ender. Men en dag vågner vi måske op til skader, der ikke kan rettes op igen. RAFAL TRZASKOWSKI, BORGMESTER I WARSZAWA