Domstole og frie medier er under pres, og kampen mod korruption halter

Saerlig bekymring er der om Ungarn og Polen, men også i Danmark er der plads til forbedring af retsstaten.

Det er en krig med mange slag. Tirsdag trak EU-Kommissionen sit seneste våben mod de lande i unionen, hvor retsstaten er under angreb: Årsrapporten over retsstatens sundhedstilstand.

Og selv om rapporten omfatter et kapitel for samtlige 27 medlemslande om deres respektive problemer med domstolenes uafhaengighed, korruption, mediefrihed og demokratisk kontrol, så tiltraekker saerligt konklusionerne om Ungarn og Polen sig opmaerksomhed.

»De seneste år har demokratier i hele verden oplevet hidtil usete angreb på institutioner og regelbaserede systemer. EU og medlemslandene er på ingen måde immune over for den slags kraefter, der udfordrer selve fundamentet under demokratiet,« sagde EU-kommissaer for vaerdier og gennemsigtighed Vera Jourova, da hun praesenterede rapporten på et pressemøde.

For Ungarn fremhaeves den politisk styrede udpegelse af medlemmer til højesteretten, og at landet helt generelt ignorerer EU’s anbefalinger om at styrke retssystemets uafhaengighed.

Ungarns indsats mod korruption har alvorlige mangler, når det gaelder finansieringen af politiske partier, lobbyisme og ”svingdøre”, hvor politikere går direkte mellem demokratisk hverv til lønningslisterne i lobbyorganisationerne.

»De uafhaengige kontrolmekanismer er ikke nok til at opdage korruption,« står der om Ungarn.

»Desvaerre ser vi, at størstedelen af de bekymringer, vi havde omkring Ungarn sidste år, stadig er der. Og nogle er blevet forvaerret,« siger en højtstående EU-embedsmand, der har vaeret med til at udarbejde rapporten.

Ungarns tilbagevaerende frie medier er også under pres, bl.a. efter regeringen har taget en saerlig metode i brug under pandemien.

»Mens der ikke blev etableret nogle støtteordninger for at imødegå effekten af covid-19-pandemien for nyhedsmedierne, så giver markante maengder af stats-annoncering regeringen mulighed for at udøve indirekte politisk indflydelse over medierne,« står der i rapporten.

Polen udfordrer EU-forrang

I Polen tiltraekker reformer af retssystemet sig »alvorlige bekymringer«, fordi de øger regeringens magt over retsvaesenet.

Rapporten fremhaever også den seneste kilde til uro i EU-Kommissionen. I sidste uge afgjorde den polske forfatningsdomstol, at beslutninger fra EU-Domstolen om det polske retsvaesen ikke er i overensstemmelse med den polske forfatning.

I en anden aktuel sag har EU-Domstolen afgjort, at det polske system om disciplinering af dommere er i strid med EU-lovgivningen. Men Polen fortsaetter. Tirsdag varslede EU-Kommissionen en retssag, der skal føre til bøder, hvis ikke Polen retter ind senest den 16. august.

Begge sammenstød er alvorlige set fra Bruxelles, idet de udfordrer den helt grundlaeggende praemis om, at EU’s lovgivning har forrang for national ret.

Det seneste år er det princip også blevet undsagt af forfatningsdomstolene i Rumaenien og Tyskland.

»EU-borgere og -virksomheder skal beskyttes af retsstaten på samme måde i alle EU-lande. Det kan vi ikke gå på kompromis med,« siger Vera Jourova, der har indbragt Tyskland for EU-Domstolen i sagen.

I forhold til Polen har kommissionen indledt en såkaldt artikel 7-procedure mod regeringen for at underminere retssystemets uafhaengighed. Den proces kan føre til tabet af stemmeret i EU. Det er dog tvivlsomt, om det vil ske, da det kraever enighed blandt samtlige EU-lande, og Ungarn har lovet aldrig at støtte det tiltag mod Polen.

I det hele taget er EU-Kommissionen udfordret af mangel på konkrete vaerktøjer i forsvaret for retsstaten. Den nye årsrapport indeholder da heller ikke hverken konkrete skalaer eller forslag til handlinger, men det er heller ikke meningen, forklarer den ansvarlige kommissaer.

»Rapporten er basis for debat med landene, og sidste års rapport har ført til forbedringer mange steder,« siger Vera Jourova.

Rapporten advarer også om pres på de parlamentariske kontrolmuligheder, saerligt under pandemien, hvor hastelove og manglende høring af civilsamfund har bredt sig.

Samtidig meldes om stigende pres på de frie medier. Dels økonomisk og med strammere regulering, dels i form af konkrete farer for journalisterne.

»To journalister (i Graekenland og Holland, red.) er blevet myrdet de seneste måneder. Det er ikke acceptabelt,« siger Vera Jourova.

Offentlighedsloven

Selv om Danmark anses for at vaere blandt verdens mindst korrupte lande, så peger rap