Ugen på tvaers: Flyv min guldfugl, flyv!
Det har vaeret en smertefuld og generende omgang at få stukket vatpinde forskellige steder ind i hovedet, siden covid-19-virussen satte i gang på sin destruktive faerd rundt i verden. Men da er det rart som dansker at vide, at der for hvert skrab i slimhinden er trillet kroner lige ned i kassen hos Falck. Selskabet har seksdoblet sit resultat i 2. kvartal, fordi staten er endt med at betale 176 kr. per test. Det er en meget dyr vatpind, kan man måske mene. Men der skulle jo også saettes telte op, og unge mennesker skulle omskoles fra jordbaerplukkere til slimfangst, og der er blevet sendt et utal af sms’er afsted til almindelig sms-takst. Vi ved alle, at det gik lidt staerkt i begyndelsen, hvor staten satte ting i udbud i en ruf. Men kunne man måske have brugt det relativt velkendte koncept om storkunderabat? På den anden side… det er sjaeldent noget, statens øvrige rådgivere opererer med, så det tog nok lige en pandemis tid, før det daemrede. »Vi har aldrig gjort det, fordi vi øjnede en forretning. Vi anede ikke, da vi gik ind i det, at det ville komme til at betyde noget forretningsmaessigt. Vi anede det simpelthen ikke.« Jakob Riis fra Falck er selv forbløffet over, hvor mange penge selskabet har scoret på coronatest.
Man kan håbe, at der dukker nye og betydeligt større beløb op fra kvitteringer i lommen på Greves tidligere kommunaldirektør Claus Thykjaer. Indtil videre har han købt private ting for 15.930 kr. på det kommunale betalingskort, og jo, det er mange penge. Men når man nu var i gang med at ”rode” sig til en alvorlig mistanke om mandatsvig, er det latterligt kun at købe FCK-merchandise, tøj fra Tøjeksperten, sportsferier og dagligvarer i Rema 1000. Tøjeksperten og Reme 1000?! Det er simpelthen for socialdemokratisk!
Der må vaere en hovedregel om, at misbruget i beløb mindst skal udgøre, hvad det koster at rydde op efter ham. Selv er Claus noget forbløffet over, at han skal fyres for den slags ”rod”, for han tog jo bare fejl af sit og kommunens kreditkort, og så har han forlagt kvitteringerne for 60 pct. af alle sine kommunale fakturaer. Indtil videre kan han lune sig ved en fratraedelsesbonus på godt 2 mio. kr., mens han øver sig i at se forskel på ting og leder efter de forsvundne bilag. »Jeg har begået nogle personlige fejl, og jeg har ikke slået hårdt nok ned på rod. [...] Personligt synes jeg, at det er en høj pris, men det er nu engang risikoen ved at arbejde i et politisk styret system.« Claus Thykjaer om sin fyring efter faktura-”rodet”.
En anden én, som heller ikke har målt rigtigt op på den moralske matrikel, han spankulerer rundt på, er den opblaeste letmatros, der i loungen på Molslinjen med lidt mayonnaise i mundvigen bralrede insiderviden ind i sin mobiltelefon og ud i hele det sejlende etablissement. Han vidste besked om Alm. Brands forestående køb af en luns af Codan, og det er jo svaert at sidde med en hemmelighed, som man bare ved vil imponere andre virkelig meget. Og man må normalt godt fortaelle hemmeligheder videre, hvis man bare husker at sige: »Du må IKKE fortaelle det til nogen, det har jeg LOVET!« Problemet for den storskrydende mand på Molslinjen med insiderviden om aktier er, at det faktisk er allerhelvedes ulovligt at fortaelle den slags hemmeligheder videre – både til vennerne i telefonen og til alle de andre i loungen på Kombardo-karavanen. For selv om han råbte meget højt og bad konen holde kaeft imens, har han naeppe råbt hele aktiemarkedet op. Dermed har han sørget for, at nogle investorer var lidt bedre stillet end andre. Det kan han så taenke over, når han sidder og snitter tøjklemmer i kriminalforsorgen eller pudser fodlaenken og drømmer sig hen til Business Blueclassloungen og den luksus-rejeanretning, som konen nu sidder og nyder i stilhed. »Det, jeg fortalte dig før, må ikke komme videre, du må kraftedeme ikke sige det til nogen, så er det min røv.« Sådan cirka lød formaningen til insiderens ven med højtaler på telefonen, så alle i Kattegat kunne høre det.
Det var vaeret en turbulent uge i det ydre rum. For mens Jeff Bezos og Elon Musk til hver en tid vinder konkurrencen om at have den laengste formue, nåede Richard Bransons Virgin Galactic bare laengere! Briten kom ud i rummet og tilbage igen, og han ser ud til at have slået sine rumrivaler med flere dage. Til gengaeld ser der ud til at vaere dødt løb mellem de tre om, hvem der er den største skatteål, idet de alle tre betaler minimale skatter. Det er vel også derfor, at de er nødt til at braende noget af overskuddet af på galaktiske potensforlaengere, som de formentlig kan traekke fra i skat. Nogen vil mene, at der ville vaere mere stil over at braende formuen af på nødhjaelp, forskning i fattigdomssygdomme eller eventuelt noget marginalt mere klimavenligt og baeredygtigt end rumraketter. Men så ville vi andre ikke have så meget at gyde vores misundelse og nid ud over. Og hvis ikke det ydre rum, hvor skal Justin Bieber og Leonardo DiCaprio ellers tage på sommerferie og få lidt fred? Lad os betragte alle milliardaerernes raketter som et festfyrvaerkeri, i anledning af at EU har vedtaget en aggressiv ny klimapakke!
På det seneste er den grønne bølge begyndt at lugte lige så svagt råddent for investorerne som badevandet i Københavns Havn efter et par dages styrtregn og overløb i kloakkerne. Det begynder at daemre for de finansielle markeder, at håbefulde investorer ikke nødvendigvis når deres mål om en 3.485.632,5 pct. reduktion i CO2-udledningen frem mod 2035, selv om de siger det i bedste mening. Eksperter advarer om en decideret boble, der kan briste lige så spektakulaert som de gode gamle finansbobler. Der kunne de laere noget af Vibeke Manning, som har indset, at snak og principper ikke altid giver afkast. Hun og datteren har latterliggjort hele coronanedlukningen og skyndte sig at insinuere, at fodboldekvilibristen Christian Eriksen nok faldt om, fordi han var blevet vaccineret – hvilket han vist ikke var. Men formentlig som en helgardering har Vibeke sideløbende investeret penge i coronaspyttestfirmaet Medikal, som ledes af hendes søn. Det er uvist, om Vibeke er gået all in og også har investeret i vacciner, manuel virusbekaempelse og flokimmunulogisk mundbindseksem. Men måske er det på tide at spørge: Skal jeg følge Warren Buffett? Eller Vibeke ”shake your moneymaker” Manning?