Håndboldlandstraener Nikolaj Jacobsen »fatter ikke at OL skal gennemføres«
De danske håndboldherrer skal leve med meget strenge restriktioner under OL, og det er landstraeneren traet af.
Det danske herrelandshold i håndbold skal bo i luksuriøse omgivelser med både pool og strand i Japan frem mod OL, men der bliver ikke meget fornøjelse.
Restriktionerne er benhårde, og spillerne må ikke forlade deres hotelvaerelser, fortaeller landstraener Nikolaj Jacobsen til Ekstra Bladet.
En time ved poolen
Det var ikke ligefrem indespaerring, han havde set frem til.
»Jeg er nødt til at sige, at med de restriktioner, der er nu, så fatter jeg ikke, at man vil gennemføre OL. Jeg forstår det ikke. Det er som om, det skal afholdes af hensyn til alle mulige andre end atleterne, siger han.
Dansk Håndbold Forbund (DHF) har forhandlet sig frem til, at spillerne kan få én time ved poolen én dag, men mere luft bliver det ikke til på stillehavsøen Okinawa Island, hvor landsholdet har base, indtil OL går i gang.
»Jeg havde håbet, troet og også fået at vide, det ville blive bedre, end det vi nu er stillet i udsigt, siger han.
Overvåget med gps
Han mener, at landsholdet lige så godt kunne have haft traeningslejr i Tokyo frem mod OL, når spillerne alligevel ikke kan gøre brug af de muligheder, der er på Okinawa
Island. I Tokyo er restriktionerne lige så strenge. Blandt andet skal alle atleter leve med at blive gps-overvåget. Der er nemlig regler for, hvor de må bevaege sig hen under OL.
Det danske landshold satte sig i flyet til Okinawa Island onsdag og indleder OL den 24. juli med en kamp i Tokyo mod vaertsnationen Japan. Derefter er der kamp hver anden dag.
Danmark er forsvarende olympisk håndboldmester. OL-finalen i Tokyo spilles den 7. august.