»Vi små mus har klaret os under sk med, at der må komme 10 eller 20
»Jeg spiller det, mit hoved og mit hjerte fortaeller mig. Det er jazz-approach,« siger jazzmusikeren Uffe Steen. Interview med guitaristen om samtale, fantasi, blues, omvendt guitar og små mus, der klarer sig godt under coronaen.
Han er en af landets absolut bedste jazz- og bluesguitarister, og erfarne kendere af livescenen i Aarhus får altid et smil på laeben, når de hører, at Uffe Steen er med på scenen.
Fantasi og smil på laeben er også kendetegn hos den fynsk-fødte guitarist, der tager venligt imod i villaen i Viby og over et krus kaffe på terrassen giver sine svar på 12 spørgsmål om jazz og andet godt.
Hvad er jazz?
»Når man taler om jazz, er diskussionen ofte, om jazz er en genre eller en måde at se musik på, og mange jazzmusikere som mig vil mene det sidste. Vi vil helst ikke puttes ind i en genre, men gerne have friheden til at spille på tvaers af genrer, så jeg f.eks. også kan tage fra jazzen, når jeg improviserer over en salme,« siger Uffe Steen og fortsaetter:
»Når jeg spiller med f.eks. Shades of Blue, har jeg skabt et rum, hvor jeg kan få lov at bruge min fantasi, og det taender mig rigtig meget. Jeg skal kende de gaengse forbilleder og give bluesmusikken det rigtige udtryk, men jeg har brug for friheden til at kunne improvisere og spille det, som mit hoved og mit hjerte fortaeller mig. Det er jazz-approach,« siger Uffe Steen – altså en tilgang til musikken.
»Jazz skal vaere håndspillet musik – ellers er det ikke jazz. Vi spiller til hinanden, og vi ved ikke, hvad vi spiller, før vi har spillet det. Vi smider noget ud, og så modellerer vi efter det. Hvis Peter Vuust spiller en laekker basgang, så inspirerer det mig til at bygge på den og sende en besked tilbage til ham, og så har vi en samtale i gang, når vi spiller.«
Hvad gør man, hvis man ikke kan lide jazz, men gerne vil?
»Det gaelder om ikke at kaste sig ud i de mest fremmedartede jazzformer først, men starte med at lytte til numre som f. eks. Georgia on my Mind, Summertime eller On the Sunny side of the Street, som er sange, man kender fra jazzrepertoiret. Tag evt. nogle gode vokalversioner og hør efter, hvad de gør med melodier og harmonier, som er smukke. Men sproget er lidt anderledes end pop.«
Hvad kan en jazzmusiker?
»Det vigtigste er nok, at man har fantasi og tør gå en modsat vej af, hvad man har aftalt og alligevel kan følges ad ved at lytte til hinanden. Man kan høre, hvad den anden spiller og reagere på det, der sker. Friheden i jazzen tiltaler mig meget, og jeg kan godt lide at overraske mig selv og føle, at det virker på mine medmusikere og publikum. Det dur ikke, at vi bare har en fest for os selv.«
»Vi lefler ikke, men det er vigtigt, at folk er med og føler en genkendelse i det sprog, vi taler, som er et følelsessprog, der går fra hjertet og ud til publikum, så det er et sprog uden ord.
Hvad for en slags jazzmusiker er du?
»Jeg er nok inden for det, man kan kalde en kreativ form for mainstream. Jeg spiller standards, og mine egne numre er også inden for en mainstream opfattelse. Jeg studerer også den mere avancerede form for jazz, men har fundet ud af, at jeg godt kan vaere kreativ inde i midtpunktet.«
Hvordan fandt du vej til jazzen?
»Jeg startede med blues og kom ind i et fusionsband og blev derigennem nysgerrig på musikkens stof og det førte mig ind i jazzen. Jeg blev misundelig på dem, der kunne det. Men jeg kan lide mange slags musik, hvor rocken har sin egen energi, og jeg er helt vild med AC/DC og Angus Young og den humor og glaede. Der kan musikkens stilarter nogle forskellige ting.«
Hvad er forskellen på blues og jazz?