Retspraesident Bodil Ruberg stopper efter 10 år som øverste leder
Efter 10 år som retspraesident ved Retten i Aarhus er Bodil Ruberg stoppet. 22. april er der ansøgningsfrist til jobbet som ny retspraesident.
Retten i Aarhus skal have ny leder. Retspraesident Bodil Ruberg er officielt gået på ferie, men stoppede de facto i embedet ved udgangen af marts – efter 10 år på posten. Det har vaeret 10 år med fokus på alt fra produktivitet og spareøvelser til arbejdsmiljø og arbejde i en coronatid.
JP Aarhus ville gerne have interviewet den nu afgåede retspraesident i forbindelse med hendes fratraedelse, men det ønsker hun ikke. I en intern mail, som JP Aarhus er i besiddelse af, fortaeller Bodil Ruberg dog som afskedshilsen til tidligere samarbejdspartnere, at hun er stolt af det, de sammen har skabt i Retten i Aarhus de seneste 10 år, og hun haefter sig bl.a. ved renoveringen af retten og overtagelsen af og renoveringen af naboen – det tidligere Erhvervsarkiv.
»Det er min personlige mening, at vi med renoveringen af Tinghuset og renoveringen og tilføjelsen af Smykkeskrinet i nummer 12 har Danmarks flotteste og mest velfungerende byret,« skriver hun.
Effektivisering
Retten i Aarhus har ca. 90 medarbejdere, heraf 13 dommere inklusive retspraesidenten.
Da 67-årige Bodil Ruberg 1. juni 2011 tiltrådte som retspraesident, var hendes helt klare mål at nedbringe sagsbehandlingstiden og gøre Retten i Aarhus til en af landets mest effektive – praecis som hun var lykkedes med som retspraesident i Horsens forinden. Produktiviteten er da også blandt de forhold, Bodil Ruberg peger på i den interne mail.
»Man har helt klart nogle udfordringer i Aarhus i form af bunkebekaempelse og lange gennemløbstider, men man har ikke vaeret nede i alting for at taenke nyt. Det syntes jeg, var en udfordring, som jeg meget gerne ville tage på mig,« sagde Bodil Ruberg i et interview med Jyllands-Posten dengang.
Årsnøgletallene for de danske retter i 2020 er stadig på trapperne, men i årene efter Bodil Ruberg tiltrådte, raslede sagsbunkerne ned i Aarhus. De foreløbige tal for 2020 skulle ifølge mailen også se ganske fornuftige ud. I løbet af årene har retspraesidenten dog kaempet med stigende sagsbunker. I en kronik i Berlingske i 2019 skrev Bodil Ruberg, at politikerne overser domstolene, mens der tales om, at politiet og anklagemyndigheden skal have flere midler.
»Enhver ved, at det ikke giver mening at udvide en tosporet vej til tre spor, hvis alle tre spor alligevel ender i den samme ensporede grusvej,« skrev hun, med henvisning til at politiet tilføres flere ressourcer, mens der fortsat spares og skaeres ned på de danske domstole.
Ifølge kronikken håndterede Retten i Aarhus i 2018 13.748 retssager mod 11.033 i 2010, og det skete med i alt 66,65 årsvaerk mod 80 i 2010.
Coronaefterslaeb
Så sent som i 2021 er sagsbehandlingstiden blevet et emne. I slutningen af februar skrev JP Aarhus, at antallet af straffesager på fem år er steget 43 pct. I samme tidsrum er bunken af uafsluttede sager mere end fordoblet fra 1.297 i 2016 til 2.840 verserende sager i 2020.
»Civile sager, fogedsager og tvangsauktioner afvikles tilfredsstillende. Vores smertensbarn er straffesager, hvor vi modtager flere, end vi kan nå at håndtere. I januar modtog vi 883 straffesager og afviklede 849,« fortalte hun avisen.
Den primaere årsag til stigningen i straffesager er bandekonflikten fra 2017, som resulterede i markant flere straffesager, uden at der ifølge retspraesidenten samtidig blev tilført de nødvendige ressourcer fra politisk side.
Desuden aflyses et stigende antal sager i sidste øjeblik på grund af mistanke om coronasmitte, ligesom Retten i Aarhus pga. afstandskrav i coronatiden kun har én retssal til rådighed, hvor der er plads til at afvikle de helt store sager med flere tiltalte, forsvarsadvokater og naevninge.
Arbejdsmiljø
I 2018 blev Bodil Rubergs ledelsesstil sat under lup, da Århus Stiftstidende over flere dage afdaekkede opsigtsvaekkende forhold mellem de 13 dommere og retspraesidenten. Det resulterede i dårlige trivselsmålinger, mens Arbejdstilsynet vurderede, at der var tale om mobning blandt dommerne, og udstedte påbud om at sikre, at mobningen stoppede.
Bodil Ruberg afviste selv, at hun og hendes måde at lede på skulle vaere en del af problemet. »Nej, jeg mener ikke, at det er mig, det er galt med. Der er nogle, der er utilfredse med mig, men langt de fleste er tilfredse, og der er rigtig meget, der er blevet bedre, siden jeg kom,« udtalte Bodil Ruberg til avisen.
Før Bodil Ruberg tiltrådte som retspraesident i Aarhus, har hun vaeret dommer ved Retten i Grindsted og Retten i Braedstrup og praesident ved Retten i Horsens. Hun har i en periode arbejdet for blandt andet Justitsministeriet ved EU i Bruxelles, og hun har vaeret på et to år langt ophold i Bangladesh, hvor hun underviste i moderne retssagsbehandling.
Fremover skal hun koncentrere sig om sine to børnebørn, fremgår det af den interne mail. JP Aarhus har bedt Bodil Ruberg kommentere sin fratraedelse. Det ønsker hun ikke.
22. april er der ansøgningsfrist til jobbet som ny retspraesident. Som midlertidigt konstitueret retspraesident sidder Vagn Kastbjerg.
Det er min personlige mening, at vi med renoveringen af Tinghuset og renoveringen og tilføjelsen af Smykkeskrinet i nummer 12 har Danmarks flotteste og mest velfungerende byret. BODIL RUBERG, FORHENVAERENDE RETSPRAESIDENT, RETTEN I AARHUS