VEJEN MOD DEMOKRATI I MYANMAR
Myanmar begyndte i 2000’erne at bevaege sig i en mere demokratisk retning efter årtier med militaerstyre.
Saerligt Aung San Suu Kyi (ASSK), der i 1991 blev tildelt Nobels Fredspris for sin demokratikamp, blev udråbt som landets store frihedsikon. Hun blev løsladt af militaeret i 2010 efter at have siddet 15 år i husarrest.
I 2012 blev ASSK valgt ind i landets parlament, og ved valget i 2015 vandt hun sammen med sit parti flertal i begge kamre. Året efter blev hun udpeget til en nyoprettet stilling, som de facto gjorde hende til landets leder og statsminister. I Myanmars nye konstitution var der dog aldrig tvivl om, at militaeret besad en stor magt i det nye faelles styre med en civil regering.
Militaeret styrede fortsat alt, hvad der omhandlede sikkerhed, graenser og forsvarspolitik. Det blev saerligt tydeligt for omverdenen under Rohingya-krisen i 2017, hvor det ivaerksatte en brutal offensiv mod det muslimske mindretal i landet. ASSK blev staerkt kritiseret af det internationale samfund for ikke at gribe ind.
Ved valget i november 2020 vandt ASSK og hendes parti, Den Nationale Liga, stort.
Den 1. februar i år – få timer før parlamentet skulle samles for første gang siden valget – ivaerksatte militaeret et kup.
ASSK og hele den civile regering blev afsat. Store folkelige demonstrationer har siden fundet sted i landet, hvor over 700 mennesker har mistet livet i urolighederne.