Fragtkoncerner raser over Postnord
Rapport fra Rigsrevisionen cementerer, at der er unfair konkurrence, mener konkurrenten Danske Fragtmaend og foreningen Danske Vognmaend.
Postnord kører med pakker på langt mere fordelagtige vilkår end resten af logistikvirksomhederne i Danmark. Sådan har kritikken fra en raekke konkurrerende private fragtmaend lydt i årevis, og med Rigsrevisionens nye rapport mener fragtkoncernen Danske Fragtmaend og vognmandsforeningen DTL, at det er slået fast som et faktum.
»Der foregår unfair, statsstøttet konkurrence, og det her er beviset. Det synes vi ikke er rimeligt,« siger Jørn
P. Skov, adm. direktør for Danske Fragtmaend.
Rigsrevisionen offentliggjorde fredag eftermiddag en rapport, som kritiserer Transportministeriet for ikke at have ført tilstraekkeligt tilsyn med Postnords danske regnskaber.
Jørn P. Skov haefter sig konkret ved punkt 40 i rapporten, hvor det fremgår, at Post Danmarks fordeling af faellesomkostninger sker ud fra incremental cost-princippet.
Det princip medfører, at alle de omkostninger, der er forbundet med at fragte et brev, pålaegges brevet. Hvis Postnord skal fragte 20 pakker med på ladet sammen med brevet, er altså det brevet, der daekker omkostningerne til fragten.
»Det betyder på almindelig dansk, når man så skal konkurrere på fragtmarkedet, at omkostningerne til at køre med stykgods bliver
langt lavere, fordi man får fremført gods gratis. Brevet betaler det hele,« siger Jørn P. Skov.
Selvom blandt andre Danske Fragtmaend mener, at det er konkurrenceforvridende, er det imidlertid ikke imod reglerne. Transportministeriet vurderede i 2004, at Post Danmarks prissaetning ud fra incremental cost-princippet foregår i overensstemmelse med postdirektivet.
Derudover har en undersøgelse lavet af PWC for Trafikstyrelsen i 2014 vist, at
Post Danmarks metoder var rimelige, fornuftige og fulgte regnskabsreglementet.
»Det kan godt vaere, at det sker i henhold til reglementet, men det er ikke ensbetydende med, at ikke er konkurrenceforvridende,« siger Erik Østergaard, adm. direktør for vognmandsbrancheforeningen DTL.
Postnord selv oplyser, at selskabet noterer sig de efterhånden mange undersøgelser af Postnords regnskabsførelse, hvoraf ingen har påvist urent trav.
»Rigsrevisionen udtaler i sin rapport ingen kritik af Postnord eller vores regnskabspraksis. Vi følger selvklart regnskabsreglementets krav til vores regnskabspraksis, og vores regnskaber og regnskabspraksis er gennemrevideret af statsautoriserede revisorer,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Peter Kjaer Jensen, adm. direktør i Postnord Danmark.