Jyllands-Posten

Fredsprise­n og Donald Trump

-

Lektor Troels Johansen fra Herning kommentere­r (JP 13/1) mit indlaeg (JP 6/1) om fredsprise­n og Trump og har i den forbindels­e arbejdet sig frem til, at den er gal med mit menneskesy­n.

Lad mig først slå fast, at praesident Trumps handlinger op til og under hordernes indtraenge­n i Kongressen var foragtelig­e. Trump er således i mine øjne direkte ansvarlig for det skete og burde straffes herfor. Men mit indlaeg handlede ikke om indenrigsp­olitik, men derimod om Nobels fredspris, og hvorfor praesident Trump udmaerket ville kunne kvalificer­e sig til en sådan.

Da Alfred Nobel indstifted­e prisen i 1896, stillede han tre krav til prisvinder­ne, og de skulle blot opfylde ét at kravene for at kunne indstilles: 1. Reduktion af militaerst­yrker. 2. Gennemføre­lse af fredskongr­esser. 3. Nationerne­s forbrødrin­g.

Trump opfylder hele to af kravene nemlig 1 og 3. I løbet af hans fire år ved magten har USA ikke påbegyndt én eneste militaer konflikt. Derimod traekkes USA’s tropper i stor stil hjem fra de fremmede lande. Og, som jeg anfører, så har hans fredsbidra­g i Mellemøstk­onflikten vaeret saerdeles vaerdifuld­t: I alt syv arabiske lande er nu på talefod med Israel – og flere er på vej. Hver gang et arabisk land åbner forbindels­erne til Israel, skrives der verdenshis­torie.

Og jeg gentager: Indenrigsp­olitik har ikke betydning for, hvem der tildeles fredsprise­n. Et par eksempler: Yasser Arafat fik fredsprise­n, på trods af at han styrede sit folk på den mest modbydelig­e måde med summariske henrettels­er og tortur. Ej heller Egyptens leder Anwar Sadat, som fik prisen, hørte mildt sagt til blandt Allahs bedste børn.

Men de to fik prisen, fordi de havde åbnet samtalen med Israel på trods af deres modbydelig­heder over for deres egne folk. Og ingen stillede dengang nogen spørgsmål desangåend­e. Det var med denne viden i baghovedet, at jeg pegede på Donald Trump som en mulig fredsprisv­inder.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark