Festbranchen støtter landsdaekkende karantaene

Organisationer hilser et nyt tryghedsskabende tiltag fra regeringen velkommen, men savner mere politi til at holde voldsmaend ude af nattelivet.

Vold i nattelivet skal fremover kunne straffes med udelukkelse fra samtlige barer, natklubber og andre bevaertninger i landet i op til to år.

Sådan lyder er nyt lovforslag, som justitsminister Nick Haekkerup har sendt i høring.

Karantaenetanken bliver positivt modtaget af to af de brancheorganisationer, som repraesenterer diskoteker, barer og andre steder med fest, farver og høj musik.

»Vi er rigtig glade for, at der er fokus på at skabe mere tryghed i nattelivet. Der er brug for mere ro i gaderne, så vi er positivt indstillet,« siger Freja Brandhøj, som er politisk chef for restauratørernes brancheorganisation, DRC.

Også Horesta, som repraesenterer en raekke barer og diskoteker, støtter, at politiet får flere vaerktøjer til at sikre en fredelig fest.

»Vi kan ikke vaere imod, at uromagere og folk, der ikke ønsker at bidrage til en sjov og god fest, bliver afvist,« siger Annette Hyldebrandt, som er chef for turisme- og oplevelsesøkonomi.

Udelukket fra hele områder

Regeringens lovforslag laegger konkret op til, at personer, som har begået kriminalitet i nattelivet – f.eks. vold – kan idømmes en ekstrastraf i form af et landsdaekkende forbud mod at faerdes eller opholde sig i nattelivet i op til to år. Det vil sige, at den dømte har karantaene fra samtlige barer, natklubber, restauranter og lignende i tidsrummet fra midnat til kl. 05 om morgenen.

Forbuddet kan også omfatte hele områder – såkaldte nattelivszoner – såsom Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Formålet er at forhindre, at dømte begår ny kriminalitet i nattelivet, og at voldsofre pludselig står ansigt til ansigt med deres overfaldsmand i baren, lyder det fra Nick Haekkerup.

»Før coronakrisen lukkede hele nattelivet ned, så vi flere forfaerdelige episoder, hvor uskyldige, unge mennesker blev brutalt overfaldet i nattelivet. Sådanne overgreb maerker ikke kun ofrene fysisk, men kan også saette en frygt i dem, når de fremover faerdes på gaden. Derfor skal vi stå bag ofrene og hjaelpe dem til, at de kan faerdes trygt i nattelivet,« siger han i en pressemeddelelse.

Svaert at håndhaeve

Politiet får det overordnede ansvar for at håndhaeve opholdsforbuddet, men natklubber og vaertshuse bliver også involveret.

Annette Hyldebrandt mener godt, at udskaenkningsstederne kan klare opgaven. Mange dørmaend er i forvejen gode til at genkende uromagere og ved, hvem de skal undgå at lukke ind på natklubben, påpeger hun.

Men både Horesta og DRC efterlyser mere politi i gadebilledet om natten.

»Vores problem har vaeret, at der simpelthen mangler politi til at håndtere alt det, der sker på gaderne i nattelivet. Der kan gå lang tid, fra vores dørmaend kontakter politiet, til vi ser betjentene – hvis vi overhovedet ser dem,« siger Freja Brandhøj og udtrykker et håb om, at det nye politiforlig med flere lokalbetjente kan løse problemet.

Straffen for at bryde opholdsforbuddet skal som udgangspunkt vaere en bøde på 10.000 kr. første gang og 30 dages faengsel anden gang stigende til maks. et års faengsel, foreslår regeringen.