Her er faldgruberne under fremtidens hjemmearbejde

Hjemmearbejdspladser har fået det store gennembrud, men er ikke en gylden nøgle til bedre arbejdsliv for alle efter pandemien.

Velkommen til karantaeneøkonomien. Den coronadikterede nye måde at arbejde på, hvor vi veksler mellem hjemme- og kontorarbejde afhaengigt af, hvordan virussen opfører sig i vores naerområde.

Karantaeneøkonomien er indtil videre på alle måder irriterende, frihedsbegraensende og raedselsfuld i sit udgangspunkt. Men når vaccinen en dag er her, når pandemien er bag os, vil vi fortsat benytte nogle af de redskaber, som virussen har påtvunget os i arbejdslivet. Fordi de ganske enkelt matcher det moderne funktionaerliv bedre end mere uniformerede arbejdsformer, opfundet i en anden tid.

Spørg blot i konsulentbranchen, hvor man i øjeblikket måler, vejer og analyserer fremtidens arbejdspladser på livet løs.

Konsulentkaempen Bain & Co. mener ligefrem, at covid-19 har skabt en tidsmaskine, der katapulterer mange virksomheder ind på et ultrafleksibelt arbejdsmarked, som de ellers først ville have mødt om adskillige år. Bain estimerer, at det internationale erhvervslivs brug af hjemmebaserede samarbejdsplatforme er øget med 30 pct. i år. Og flertallet af lønmodtagerne i en rundspørge, firmaet har foretaget, mener, at samarbejdet på tvaers af organisationen er blevet bedre af at sende medarbejderne hjem. Karantaeneøkonomien har øjensynligt gjort dem mere opsøgende.

I mellemtiden fastslår kollegerne fra Boston Consulting Group (BCG), at 40 pct. af de arbejdsgivere, firmaet har vaeret i kontakt med i udarbejdelsen af en analyse, vil gøre mere brug af hjemmearbejdspladser i fremtiden. 37 pct. forventer ligefrem, at mindst en fjerdedel af deres medarbejdere efter pandemien permanent vil kombinere hjemme- og kontorarbejde.

BCG mener, at de fleksible arbejdsmodeller bliver et vaesentligt argument for at tiltraekke og fastholde de mest talentfulde medarbejdere. For jo laengere perioden med løbende lockdowns varer ved, jo større indflydelse vil det fleksible arbejde have på den måde, vi vaelger at leve vore liv på, og dermed de krav, vi stiller til rammerne for arbejdslivet.

Måske har konsulenterne ret. Et alternativt mål for graden af hjemmearbejde kan vi finde i statistikkerne for trafiktaethed i de store byer. Når der står hjemmearbejde på programmet, falder traengslen – når kontorarbejdet vender tilbage, stiger den igen.

Ifølge firmaet Tomtoms målinger nåede trafiktaetheden i både København og Aarhus i uge 36 samme plateau som inden corona-nedlukningen i marts og lå generelt på et højere niveau end i samme uge sidste år. Det samme gaelder storbyer som Hamborg og Berlin. Til gengaeld oplever metropoler som London, Paris og Amsterdam, der har vaeret relativt hårdere ramt af corona og karantaeneøkonomien, fortsat en markant mindre trafiktraengsel end i 2019.

Måske har arbejdsvanerne varigt aendret sig i de geografier, hvor lockdown-perioden har varet laengst, mens vi f.eks. i Danmark og Tyskland efter genåbningen er vendt tilbage til de vaner, vi havde i tiden inden coronakrisens ankomst? Et mere pålideligt svar på det spørgsmål må vi vente på, til pandemien er bag os.

I mellemtiden er det vaerd at haefte sig ved, at mere hjemmearbejde også rummer en bunke faldgruber. Bains undersøgelser indikerer nemlig også, at flere føler sig stressede, fordi hjemmearbejdet har fået arbejds- og privatliv til at flyde sammen, og at 40 pct. anslår, at deres personlige produktivitet er faldet i karantaeneøkonomien.

Fleksible arbejdsmodeller bliver et vaesentligt argument for at tiltraekke og fastholde de mest talentfulde medarbejdere.

En tidligere undersøgelse i MIT Sloan Management Review har vist, at medarbejdere, der sjaeldent viser sig på arbejdspladsen, fordi de arbejder hjemme, risikerer at blive sat bagest i køen, når der skal uddeles lønforhøjelser og forfremmelser. Det sidste kan ligefrem skade ligestillingen på arbejdspladsen, hvis kvinder, der i forvejen oftere er på deltid og baerer en større del af det ulønnede arbejde i hjemmet, ikke er mindre disponerede for at tilvaelge hjemmearbejde, end maendene er.

Der er altså gode grunde til ikke ukritisk at forlaenge pandemiens nye arbejdsvaner, når baestet ikke laengere tvinger os til det. Ét godt, generelt råd til ledere i coronakrisens kølvand synes eksperterne at vaere enige om: Fokuser mere på, hvordan opgaverne bliver løst, end hvor og hvornår det sker. Men lad vaere at spare på huslejen i utide, for rygterne om kontorfaellesskabets død vil vise sig at vaere voldsomt overdrevne.