Det kan blive en grim dag, hvis ens krop er bygget på den ”forkerte” måde

Andy Schleck er én af dem, der har fået knust sin drøm på enkeltstarten. Alligevel bifalder han ikke nødvendigvis arrangørernes forsøg på at begraense tidskørslernes indflydelse på løbet, hvilket senest er gået ud over to danskeres chance for en sejr.

Forestil dig, at du bruger alle dine kraefter. Du forsøger at ignorere din lidende krop, for det her er din drøm. Mens du er ved at segne af smerte, kan du fornemme, at tiden lige så langsomt er ved at løbe fra dig.

Enkeltstarten er en ubarmhjertig disciplin, der har forhindret mange håbefulde cykelstjerner i at vinde Tour de France.

Mest ikonisk er de otte sekunder, der adskilte Greg LeMond fra Laurent Fignon efter den afsluttende enkeltstart i 1989.

I nyere tid har enkeltstarten vaeret afgørende for, at ryttere som Nairo Quintana, Romain Bardet, Fränk og Andy Schleck har haft svaert ved at tage det sidste skridt op fra deres podieplads. For uanset, hvor mange vellykkede angreb og vigtige sekunder de har opnået i bjergene, kunne de forvente at tabe minutter til konkurrenterne på tidskørslen.

»Hvis man ikke er den store enkeltstartsrytter, er det svaert at gøre noget. Man kan selvfølgelig traene sig op, bl.a. ved at forbedre sin position på enkeltstartscyklen. Du må bare øve og øve dig, så du med tiden bliver bedre. Men det er alligevel ikke helt så enkelt,« siger Andy Schleck, der vandt Tour de France i 2010 og nu er cykelkommentator, og fortsaetter:

»Jeg kunne f.eks. ikke rigtig gøre noget ved, at jeg er en høj fyr, der ikke er saerlig aerodynamisk på cyklen i modsaetning til flere af mine konkurrenter«.

Usaedvanlig version i år

I år har arrangørerne naermest ikke kunne begraense enkeltstartens indflydelse på løbet mere, end de har gjort. 36 kilometer er alt, rytterne skal kaempe alene mod uret, og det sker tilmed med en afslutning på stigningen La Planche des Belles-Filles.

»Det er ikke en normal enkeltstart. Man bliver nødt til at vaere en bjergrytter for at kunne klare sig godt. Jeg ser helt klart Primoz Roglic som den store favorit,« siger Andy Schleck med henvisning til indehaveren af den gule førertrøje.

Andy Schleck spår samtidig, at Tadej Pogacar på andenpladsen får svaert ved at hente tid på Primoz Roglic. Han tror snarere, at den 21-årige slovener ender med at tabe tid til sin landsmand.

Normalt ville Søren Kragh Andersen - den dobbelte etapevinder efter den flotte triumf på 19 etape - også vaere en af outsiderne til lørdagens enkeltstart efter bl.a. at have vundet enkeltstarten i ParisNice tidligere på året.

»Umiddelbart er det en rigtig, rigtig hård enkeltstart – også for hård for mig. Men jeg kommer nok til at køre fuld gas alligevel, om ikke andet bare for at få traenet mine ben,« siger han med henvisning til sit mål om at praestere godt i endagsklassikerne efter Tour de France.

Wout van Aert er favoritten

I stedet peger Sunweb-rytteren på tre Jumbo-Visma-ryttere som de store favoritter; Primoz Roglic, Tom Dumoulin og Wout van Aert.

»Wout van Aert er den eneste, der umiddelbart kan slå klassementsfolkene,« siger Søren Kragh Andersen.

Det bliver bakket op af Kasper Asgreen fra Deceuninck-Quick Step, der er forsvarende danmarksmester og har vundet EM-sølv i disciplinen. Han vurderer også, at årets Tour-enkeltstart er »en del for hård« for ham:

»Den oplagte storfavorit er Wout van Aert med den måde, han kører opad og på flad vej – der er jo naermest ikke noget, han ikke kan lige for tiden«.

Samtidig kan enkeltstarten gå hårdt ud over podiekandidater som Miguel Angel Lopez og Mikel Landa, hvilket også har vaeret en af årsagerne til, at Primoz Roglics sejr aldrig for alvor er blevet truet af d’herrer.

»Supersoniske« Armstrong

Årets atypiske enkeltstart er endnu et bevis på, at løbsdirektør Christian Prudhomme har forsøgt at begraense tidskørslernes indflydelse på løbet siden sin tiltraedelse i 2007.

Inden da var det ikke unormalt at se både en prolog, en holdtidskørsel og to enkeltstarter i løbet af Touren.

Det samlede antal enkeltstartskilometer lå altid over 100 kilometer i begyndelsen af årtusindet, og det toppede med 176,5 kilometer i 2002 fordelt over fire etaper med tidskørsel.

De mange kilometers tidskørsel har bl.a. udgjort et afgørende element i Lance Armstrongs overlegne sejre. Mest markant var det, da amerikaneren ydmygede sin naermeste konkurrent, Ivan Basso fra CSC, under bjergenkeltstarten på Alpe d’Huez i 2004 – også selv om den slags knusende sejre har mistet sin glans på grund af Lance Armstrongs omfattende dopingforbrug.

»Han var supersonisk. Han indhentede mig og slog mig, men vi må heller ikke glemme, at han slog Jan Ullrich med et minut. Han er bare den bedste enkeltstartsrytter i verden,« udtalte Ivan Basso efter etapen.

Kan åbne løbet

Andre ryttere som Chris Froome og Cadel Evans har også formået at udnytte enkeltstarterne til fulde. Andy Schleck havde ellers angrebet løs i bjergene og til sidst erobret den gule trøje før enkeltstarten i 2011. Forspringet på naesten et minut viste sig imidlertid at vaere alt for lidt. Cadel Evans excellerede atter i disciplinen og endte med at vinde Touren med halvandet minut ned til Andy Schleck.

Alligevel mener Andy Schleck ikke nødvendigvis, at det er den rigtige vej at gå, når Tour-arrangørerne forsøger at begraense disciplinens indflydelse på løbet – også selv om det kan gavne ryttertyper som ham, der tidligere har fået knust deres drøm på grund af enkeltstarten.

»Det er også en spektakulaer disciplin, der er interessant for tilskuere at følge. Det kan vaere med til at åbne løbet, fordi nogle ryttere ved, at de bliver nødt til at bruge bjergetaperne til at angribe manden i førertrøjen, hvis han er bedre end dem på enkeltstarten,« siger Andy Schleck.

Det er også en spektakulaer disciplin, der er interessant for tilskuere at følge. ANDY SCHLECK, TOUR DE FRANCE-VINDER 2010