Vestas-aktionaerer kraever 72,3 mio. kr. – Ditlev Engel går til modangreb
På et retsmøde tirsdag gik advokaterne for de to tidligere Vestasprofiler Ditlev Engel og Bent Carlsen til modangreb på investorer, der kraever millioner i erstatning for 10 år gamle kurstab.
I timevis har tidligere Vestas-topchef Ditlev Engel i tavshed fulgt med i den naesten endeløse gennemgang af dokumenter fra bagerste ende af retslokalet.
Men da det tirsdag bliver hans tur til at tage ordet, vaelter ordene ud i et tempo, så retten har svaert ved at få det hele med.
»Du skal lige traekke vejret, for der bliver skrevet på livet løs,« formaner dommeren, med henvisning til at retten skal kunne nå at notere hans forklaring ned undervejs.
Klokken er taet ved 14.00, da han saetter sig i vidnestolen i midten af lokalet iklaedt et mørkeblåt, skarptskåret jakkesaet, hvid skjorte med manchetknapper og et armbåndsur med stållaenke, der glimter i lyset, når det kigger ud fra skjorteaermet.
Det er tredje retsdag i erstatningssagen mod Ditlev Engel og den tidligere bestyrelsesformand i Vestas Bent Carlsen. Omkring 40 pensionskasser og andre institutionelle investorer kraever 72,3 mio. kr. i erstatning. De mange millioner er de penge, som de ifølge eget udsagn tabte i perioden oktober 2009 til november 2010 på at købe aktier til det, de haevder var kunstigt opskruede priser.
Den største af investorerne er Bank of China, der kraever 44,1 mio. kr., fordi Carlsen og Engel sammen var ansvarlige for, at Vestas fortalte børsmarkedet i 2009 og 2010, at det gik langt bedre, end der var belaeg for – og det vel at maerke, på trods af at man internt i Vestas udmaerket vidste dette.
Haevder altså investorerne.
Sår tvivl om beregninger
De første to retsmøder i den forgangne uge blev brugt på at laese op af nogle af de vaesentligste bilag i sagen, og således forløber også hovedparten af tredje retsmøde tirsdag, hvor Engels og Carlsens advokater fra Gorrissen Federspiel bruger en del tid på at så tvivl om investorernes tabsopgørelser og dokumentationen herfor.
Da advokat Christian Alsøe påpeger en tilsyneladende regnefejl, må investorernes advokater bede om en pause for at rede trådene ud. På andre dokumenter er der uoverensstemmelser mellem beløbene, og et bilag, som investorerne har fremlagt i sagen, indeholder mumleteksten »lorem ipsum dolor«, der f.eks. benyttes på dokumentudkast, når det endnu ikke er besluttet, hvad der skal stå.
Da Alsøe påpeger dette, udstøder Engel et fnis gennem naesen.
Det er hans eneste udbrud under selve retsmødet, indtil han senere på dagen indtager vidnestolen og indleder med at fortaelle dommeren sit navn, sin alder (56 år), og at han de seneste fire år har vaeret chef for energidivisionen i den norske koncern DNV GL.
Fra 2005 til 2013 var han topchef i Vestas. »Var du før august 2010 klar over, at budgettet var uopnåeligt?« lyder første spørgsmål i en hurtig, men ufarlig skudsalve fra Engels advokat, Christian Alsøe.
»Nej.«
»Tog du initiativ til at aendre regnskabspraksis i oktober-november 2010?«
»Nej.«
»Du var af den overbevisning, at regnskaberne var retvisende?«
»Absolut.«
Er hoppet fra den ene til den anden side
Investorerne påstår under sagen, at Vestas’ omsaetningstal i 2009 var »forurenet« med forcerede leverancer til blandt andre saerlige projektselskaber, som Vestas selv var med til at finansiere.
Vestas meldte en nedjustering af årets forventninger ud i august 2010, men samtidig annoncerede virksomheden en aendring af sine regnskabsprincipper, som ifølge investorerne skjulte, at nedjusteringen reelt var større.
I sin forklaring fortaeller Ditlev Engel, at han kom til Vestas på et tidspunkt, da virksomheden var fusioneret med NEG Micon.
Der var brug for en ny retning, der skulle gøre virksomheden profitabel efter voldsomme kvalitetsproblemer, som kostede Vestas
dyrt i garantiforpligtelser. Han havde et taet samarbejde med økonomidirektør Henrik Nørremark, og det var sidstnaevnte, der var øverst ansvarlig for den afdeling, der lavede budgetter og opfølgninger herpå, påpeger Engel.
Netop Henrik Nørremark er indkaldt af investorerne som vidne. Oprindeligt var han medindstaevnet, men under forberedelsen har investorerne haevet søgsmålet imod ham, og nu optraeder han altså på modpartens side.
På retsmødet tirsdag borer Christian Alsøe laenge i Nørremarks tid i Vestas. Engel fortaeller, at han kender to versioner af den tidligere økonomidirektør.
»Jeg kender en version fra 2005, da vi var en tomandsdirektion og arbejdede taet sammen. I de år kendte jeg ham som meget dygtig og engageret. Det var det billede, jeg havde indtil sommeren 2011, da vi gik i gang med at diskutere en ny organisation for Vestas. Så udviklede tingene sig ret underligt,« fortaeller Ditlev Engel uden at gå naermere i detaljer.
Han forklarer, at han i efteråret 2011 fik en whistleblowerhenvendelse om Nørremark, hvilket udløste en undersøgelse, men allerede inden den var faerdig, fik Engel sin direktionskollega afsat.
»Der var mange ting, der gjorde, at jeg nåede til den konklusion, at det ikke var holdbart. Jeg gik til bestyrelsen og sagde, at enten går jeg, eller også går Nørremark, for dette går ikke. Bestyrelsen besluttede, at han gik, og jeg blev,« fortaeller Ditlev Engel.
På andre dokumenter er der uoverensstemmelser mellem beløbene, og et bilag, som investorerne har fremlagt i sagen, indeholder mumleteksten »lorem ipsum dolor«, der f.eks. benyttes på dokumentudkast, når det endnu ikke er besluttet, hvad der skal stå. Da Alsøe påpeger dette, udstøder Engel et fnis gennem naesen.
Politiet afviste sag
Først efter at Nørremark var blevet fyret, besluttede Vestas at bortvise ham, da der opstod mistanker om svindel i forbindelse med en raekke mistaenkelige transaktioner med den indiske samarbejdspartner RRB.
Sagen blev meldt til politiet, der senere konkluderede, at der ikke var foregået noget kriminelt, og i 2016 indgik Vestas og Nørremark et forlig.
Kun Ditlev Engels advokat når at stille spørgsmål på dagens retsmøde. Afhøringen fortsaetter mandag i naeste uge.