Penge er penge. Ja, Danfoss har så ingen kommentar

A.P. Møller-Maersk har betalt sin lønkompensation fra staten tilbage. Penge er ikke bare penge.

Ekstra Bladet har stillet Danfoss et spørgsmål, som egentlig ikke er noget dumt spørgsmål. Men på den anden side: Nogen afskyr Ekstra Bladet. Punktum. De betragter avisen som underlødig, løgnagtig, énøjet og en del andre ting fra samme hylde. Hvis man har det sådan, kan det jo vaere lige meget, hvad spørgsmålet er, og så skal man bladre videre til sporten. Det er en ordre.

Men hvis du stadig er med på linjen, lyder Ekstra Bladets spørgsmål til Danfoss sådan:

Hvorfor har Danfoss beholdt de 67 mio. kr., som termostatkoncernen i foråret modtog i lønkompensation fra staten, når virksomheden i samme periode havde et overskud på 1,2 mia. kr? Hvorfor?

Hvis du anser spørgsmålet for underlødigt, så stå af her. Endelig. I et frit land er ingen tvunget til at laese noget, de afskyr, bortset fra sporten. Nogen kan jo vaere vaeltet på en cykel i Frankrig eller have spillet uafgjort i 2. division øst. Vigtige ting.

Danfoss svarer – ifølge Ekstra Bladet – at lønkompensationen på 67 mio. kr. har gjort dem i stand til at fastholde ansatte i beskaeftigelse.

»Vi har i tre måneder, hvor markedssituationen var saerdeles usikker, gjort brug af aftalen, og det betyder, at vi har kunnet holde vores medarbejdere om bord«. Det er ifølge Ekstra Bladet, hvad Mikkel Thrane, Head of Group Media Relations, svarer på vegne af Danfoss. På skrift. Ifølge Danmarks Radio var Danfoss landets fjerdestørste ansøger om lønkompensation. De tre virksomheder, der søgte om flere penge, var SAS, Københavns Lufthavne og Bestseller.

Til kernen: Hvorfor skulle Danfoss betale nogle penge tilbage til statskassen, som virksomheden aerligt og redeligt har vaeret berettiget til at få, og som har muliggjort, at ca. 1.000 ansatte har kunnet ordne have og se

TV 2 Charlie i stedet for at møde på arbejde? Hva’?

Nu bliver tingene lidt mudrede. Desvaerre. Ekstra Bladet har nemlig også spurgt, hvad A.P MøllerMaersk og Royal

Unibrew har gjort med deres lønkompensation fra staten. Ja, gaet. Nu var rotten ellers i faelden, ren og fin. Penge er penge, og penge, som man har fået af statskassen, aerligt og redeligt, er ikke anderledes end andre penge.

A.P Møller-Maersk giver et svar, som Ekstra Bladet hypotetisk set kan have fordrejet, og så er det jo altså sporten, du hurtigt skal videre til.

Men hvis Senior Press Officer Mikkel Elbek Linnet er citeret rigtigt, er penge ikke bare penge. Maersk har allerede tilbagetalt de 2,7 mio. kr., som virksomheden søgte om i foråret. Ansøgningen var i bakspejlet naermest en fejl:

»I A.P. Møller-Maersk besluttede vi ikke at gøre brug af de danske hjaelpepakker til virksomheder, der blev lanceret i foråret i forbindelse med covid-19-udbruddet.

Derfor tog Maersk Training efterfølgende kontakt til Erhvervsstyrelsen for at betale pengene tilbage. Tilbagebetalingen faldt på plads i starten af denne måned«.

Nu er det selvfølgelig en anden snak at betale 67 mio. kr. tilbage til den faelleskasse, som skatteyderne fylder, end 2,7 mio. kr. Absolut. Der kommer også større menneskelige gevinster ud af at sende 1.000 ansatte hjem og ordne have end en håndfuld. Begge dele taler til Danfoss’ fordel. Klart. Men princippet. Princippet.

Principper er som små børn. De forstår ikke forretning.

De forstår, at hvis man om tirsdagen beder mormor om en pose vingummi, fordi der ellers ikke var udsigt til fredagsslik, og farmor så om torsdagen giver en fem kilo metadonmix, må man overveje at saette vingummiposen fra mormor tilbage i det slikskab, som bestyres af familien i faellesskab. Sådan er det bare. Klogskabsregel.

Penge er penge, og penge, som man har fået af statskassen, aerligt og redeligt, er ikke anderledes end andre penge.

Man kan insistere på at beholde og aede hele rovet selv med henvisning Grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukraenkelighed. Men helt så enkle er tingene ikke. Ikke i den virkelige verden. Den virkelige verden er fyldt med rimelighedsbetragtninger og balancerede overvejelser.

Nu Danfoss. Var det ikke Danfoss, der headhuntede statsminister Mette Frederiksens tidligere og meget dygtige stabschef, Martin Rossen, til at stå for koncernens lobbyvirksomhed? Kan man sige, at det vedrører Danfoss’ omdømme hos politiske beslutningstagere, om man beholder eller tilbagebetaler 67 mio. kr., som man har modtaget fra faelleskassen i en periode, hvor man har tjent 1,2 mia. kr.?

Havde Martin Rossen noget at sige til Ekstra Bladet i den anledning?

Nej. Men man kan jo heller ikke forlange det urimelige.