Regeringen vil gaeldsaette Danmark yderligere – det kommer til at koste

For at kunne holde hånden under en udfordret dansk økonomi, vil regeringen gå til graensen af det tilladte underskud i 2021. Venstre mener, at regeringens finanslov dermed laegger op til uholdbar gaeldsaetning, der minder om Anker Jørgensens (S) økonomisk

Det er en politik, vi kender tilbage fra Anker Jørgensens tid, hvor man gaeldsatte Danmark ud over afgrundens rand. TROELS LUND POULSEN (V), FINANSORDFØRER

Under coronakrisen har den danske regering – med bred opbakning i Folketinget – braendt penge af og gaeldsat Danmark for et trecifret milliardbeløb i 2020.

De mange milliarder skulle sikre, at danske virksomheder kunne holde snuden oven vande, og holde hånden under tusindvis af arbejdspladser – indtil landet igen kunne lukke op. Nu er hjaelpepakkerne under udfasning, men regeringen planlaegger at gaeldsaette dansk økonomi ydeligere naeste år med det finanslovsforslag for 2021, som finansminister Nicolai Wammen praesenterede mandag.

Her foreslår landets kassemester, at Danmark går helt til budgetlovens graense for det tilladelige underskud på den såkaldte strukturelle saldo.

Den manøvre giver med ét enkelt pennestrøg finansministeren yderligere 21 mia. kr. at spendere alene i 2021. De mange milliarder skal blandt andet gå til det, Wammen har kaldt en »krigskasse«, på 9,2 mia. kr. til »kommende stimulitiltag og håndtering af udfordringer afledt af COVID-19«.

Men regeringen møder hård kritik for at ville udbygge gaeldsaetningen – uden tanke på konsekvenserne i fremtiden.

»Det er en politik, vi kender tilbage fra Anker Jørgensens tid, hvor man gaeldsatte Danmark ud over afgrundens rand. Det er den samme politik bare i ny forklaedning, der nu bliver praesenteret. Ét er, at man kører helt til graensen. Det kan man argumentere for kan vaere fornuftigt isoleret set, hvis man så også tager initiativer, der gør Danmark rigere,« siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.

Haengekøjen bliver dybere

Hidtil har det lydt, at gaeldsaetningen ikke har de store konsekvenser for dansk økonomi på sigt, fordi Danmark kan låne penge til en meget lav rente, taet på nul.

Men nu lyder der nye toner – fra regeringen selv. Samtidig med regeringens udspil til en finanslov for 2021 udgav Finansministeriet nemlig også sin fremskrivning af dansk økonomi på lidt laengere sigt, ”DK2025”.

Og her rejser regeringens egne regnedrenge et rødt advarselsflag. Den høje gaeldsaetning vil nemlig gøre den såkaldte økonomiske udfordring kaldet ”haengekøjen” dybere, end der ellers var udsigt til.

»Sammenlignes der med den seneste fremskrivning fra oktober 2019, er der udsigt til en dybere haengekøjeudfordring,« skriver Finansministeriet i ”DK2025”.

Bag det hyggelige begreb ”haengekøjen” gemmer der sig en trussel om mangel på milliarder i budgetterne, fordi de store efterkrigsgenerationer i de kommende år vil belaste de offentlige budgetter med store milliardbeløb.

»De stigende offentlige rentebetalinger efter 2025 skal blandt andet ses i sammenhaeng med, at der forventes stigende renter over tid, således at saldobelastningen fra øget gaeld – som er lille i 2025 – tager til på laengere sigt,« fortsaetter regeringens embedsmaend i ”DK2025”, fordi de antager, at der vil ske »en langsom normalisering af renterne over de naeste tre årtier til 4 pct. i 2050 og derefter«.

Forventningen om en normalisering af renterne samtidig med en øget gaeld betyder, at Danmark på den anden side af 2025 står med en raekke år med underskud. Her skal der enten skal spares på velfaerd, øges skatter eller laves reformer, hvis budgetterne fortsat skal haenge sammen.

Regeringens støtteparti De Radikale kritiserer, at regeringen vil gaeldsaette Danmark yderligere, men forsømmer at lave initiativer, der kan rette op på de langsigtede udfordringer.

»Det kan vaere rigtigt fornuftigt at føre en ekspansiv finanspolitik, som betyder, at vi tager lån i fremtiden for at komme godt igennem krisen. Så er det bare rigtig vigtigt, at de lån, vi tager, også er investeringer i fremtiden. Og at de indgår i en samlet plan for, hvordan vi sikrer holdbarheden på sigt,« siger finansordfører Sophie Carsten Nielsen og fortsaetter:

»Regeringen er nødt til at kigge laengere frem. Vi har gaeldsat os. Ja, renten er her og nu nul. Men ude i fremtiden ligger der udfordringer. I de seneste uger har regeringen smurt forslag til milliarder ud. Men der er ikke anvist en eneste krone i finansiering. Det er ren gaeldsfinansiering til ting, der ikke skaber nye job og nye muligheder.«

Venstres finansordfører mener, at regeringen ikke har vaeret helt aerlig om den udfordring, der er på sigt.

»Regeringen har løjet for befolkningen. Man har sagt, at den gaeldsaetning, der er sket under corona, ikke ville have nogen effekt på fremtiden. Det må man hårdt presset sige, at det har den. For haengekøjeudfordringen er blevet langt større. Og svaret fra regeringen er en finanslov, der overhovedet ikke gør Danmark rigere,« siger Troels Lund Poulsen.

Han kalder det en »farlig cocktail« at øge gaeldsaetning og samtidig svaekke økonomien på sigt ved at »øge de offentlige udgifter ved at traekke raske mennesker ud af arbejdsmarkedet og gøre Danmark fattigere«, lyder det med henvisning til den såkaldte Arne-reform.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mener, at Danmark er på »farefuld faerd«.

»Regeringen foregøgler befolkningen, at man kan klare et økonomisk tilbageslag ved øget låntagning. Det gør man i EU, og det gør man i Danmark,« siger Thulesen Dahl og tilføjer:

»Det er et spørgsmål om, hvor stor en gaeldsbyrde vil man smide på kommende generationer.«

Ifølge tidligere overvismand og professor i økonomi Michael Svarer står man med en udfordring, hvis haengekøjen bliver for dyb.

»Hvis haengekøjen bliver så dyb, at den bryder med budgetloven. Hvis alt er uforandret og man når frem til 2040, så duer det ikke,« siger Michael Svarer.

Wammen: Vi behøver muskler

Han understreger dog samtidig, at der er mange usikkerheder om forholdene for dansk økonomi, når man skal kigge mange år frem. Ifølge Finansministeriets nyeste fremskrivning vil de offentlige finanser overskride graensen for underskud på den strukturelle saldo på minus 0,5 pct. af bnp allerede fra omkring 2030. Og 10 år senere vil underskuddet vaere tre gange større end tilladt.