Politireformen kan med den rette paedagogiske tilgang skabe tryghed
Skal den nye politireform sikre større tryghed og frihed blandt danske borgere med naerpolitienheder og lokalbetjente, skal regeringen sørge for, at de lokale betjente ikke påtager sig en paedagog/perleven-rolle over for de lokale uromagere. Med en opvaekst i Greve, naermere bestemt ghettoen Askerød, voksede jeg op i en periode med lokalpolitistation og lokalbetjente. Disse blev senere sparet vaek og samlet i Roskilde. Den manglende tryghedsfølelse, og frihed med eller uden politi i området var den samme.
Det blev ikke bedre af, at de lokale betjente spankulerede rundt i området som kejtede Fedtmuler med forestillingen om, at de skulle vaere venner med de unge uromagere. Denne paedagogiske tilgang opløste enhver form for magt hos og dermed respekt for politiet som ordensmagt. Beboernes respekt og tillid til politiet forsvandt også, da man til daglig som borger gik rundt med følelsen af, at politiet blev hevet rundt i manegen af uromagerne.
Hvér gang de unge, som konger kommer kørende i deres sorte Brian-biler og laver hjulspin og kører raes eller raserer stationer og toge med deres uacceptable opførsel, er det tegn på manglende forståelse for de normer og regler, som vi alle med respekt for hinanden følger for at vaerne om faellesskabet. Skal vi aendre på denne opførsel, er det vigtigt, at de bliver genopdraget til at forstå, hvordan man som en del af faellesskabet skal opføre sig. Det sker ikke ved, at politiet taler til dem, som er de bedste venner.
Selvfølgelig, skal der her handles ud fra sund fornuft. Men ønsker vi, at de unge skal vaere en del af faellesskabet, skal de også behandles ligestillet og ligevaerdigt som alle andre. Derfor er det essentielt, at de også laerer, at handlinger har konsekvenser. Opfører man sig som en idiot, bliver man også behandlet derefter. ”Søde ven”paedagogikken skal vaere passé. Politiet skal traede i karakter og saette en stopper for deres opførsel.
Jeg hadede både uromagerne og politiet, da jeg voksede op. Uromagerne, fordi de opførte sig idiotisk, og politiet, fordi jeg følte mig svigtet. Politiet var for mig som barn et symbol på retfaerdighed og tryghed. Politiet var ”The Good Guys”, der skulle redde os andre. Der kom ingen redning, ingen hjaelp og ingen tryghed. Jeg var vidne til betjente, der havde mere travlt med at laere at kaste håndtegn fremfor at skabe ro og orden. Man siger, at faerre unge vaelger at blive en del af en bande. Flere og flere tager en ungdomsuddannelse. Hvad hjaelper det, hvis de ikke har laert at vaere en del af faellesskabet, fordi man ikke stiller krav til dem?
I en kultur, hvor aere og skam er vaesentlige fundamentale parametre for opførsel, skammer man sig ikke over faengselsstraf. Derimod bliver deres aere kraenket, hvis vi går til angreb på deres selvbillede. Og det er her, politiet skal slå til. Kongerne skal klaedes af. De skal udstilles og hånes foran deres familie, kvinder, tilhaengere, ja, hele Danmark.
Det kraever, at politiet aendrer deres paedagogiske tilgang og benytter sig af andre redskaber end hidtil. De skal slå hårdt ned på uromagerne, så de en gang for alle forstår, at deres opførsel ikke tolereres. 20 nye naerpolitienheder og 150 ekstra lokalbetjente er en del af regeringens udspil, der indeholder i alt 23 initiativer. Alt det falder til jorden, hvis man ikke forstår at benytte sig af en paedagogisk tilgang, der ikke udspringer af venskabslege og håndtegnskast. Respekten for politiet skal genetableres.
I en kultur, hvor aere og skam er vaesentlige fundamentale parametre for opførsel, skammer man sig ikke over faengselsstraf.