Supereuropaeernes populistiske haevntogt

Coronakrisen har belyst to hjørner af kriser i Den Europaeiske Union. I det ene hjørne fremstilles supereuropaeernes reelle intention med kritik af lande som Ungarn. Det har ikke noget med lov og orden at gøre.

Det er politisk. Men det skal jeg nok vende tilbage til.

I det andet hjørne står et postbrexit-EU, som vil lave om på tidligere praecedens og begynde med at stifte faelles gaeld og opkraeve faelles skatter. En staerk stemme uden for den faelles møntfod har forladt unionen, og det kommer lande som Danmark, der ikke deltager i euroen, i allerhøjeste grad til at maerke.

I virkeligheden er disse to hjørner ikke saerligt forskellige. Humlen i det hele er nemlig ens: Skal EU fortsaette sin integration og ende ud som en europaeisk superstat, eller skal vi tilbage til et mellemstatsligt samarbejde af forskellige nationalstater?

Jeg vil forsøge at belyse de to hjørner og deres ens traek. Under coronakrisen er kritikerne af Orbáns Ungarn blevet fremstillet med deres reelle intention. Det handler ikke om en juridisk uenighed om, hvorvidt man overholder europaeisk lovgivning eller ej. Det handler om en politisk uenighed i det EU, som supereuropaeerne ønsker, versus det EU, som Ungarn ønsker.

Ungarns coronalov blev kritiseret i staerke vendinger. Både af Danmarks udenrigsminister, i det danske Folketing og rundtomkring i Europa. Den var udemokratisk og prikken over i’et i Orbáns diktatur.

Men loven var ikke meget anderledes end andre EU-landes lovgivninger, og i debatten i Folketinget handlede det slet ikke om dekretloven, men om juridisk kønsskifte, som man i Ungarn har afskaffet. Altså humlen i det hele. Politisk uenighed.

I dag hører man slet ikke fra de staerke kritikere, selv om Ungarns parlament onsdag den 17. juni stemte for at afskaffe denne saerlov.

Det er lang tid før Danmark. Betyder det så, at Danmark i tiden efter corona, men inden afskaffelsen af loven, er et diktatur? Nej, for det var Ungarn heller ikke, men man tager hver eneste mulighed for at kritisere Ungarn.

Det handler nemlig om noget helt andet. Det handler om ens politiske overbevisning, og hvordan man ser EU.

I Ungarn ser man gerne et EU, som er forankret i sine kristne rødder, da man mener, at det binder os sammen. Man ser ligeså et mellemstatsligt EU.

Modsat er et liberalt og humanistisk EU. Ja, faktisk et Europas Forenede Stater. I hvert fald en retning for mere og mere integration.

Storbritanniens exit kommer til at udstille disse to lejre, da den mellemstatslige lejr nu har mistet den sidste skakbrik, der fraholdt Bruxelles til at saette dem i skakmat.

Tyskland og Frankrig, genopretningsfond, faelles gaeld, faelles skat, lige pludselig en stor superstat. Medlemslandene skal helst ikke bestemme, ligesom ungarerne ikke skal bestemme, hvorvidt man må have juridisk kønsskifte eller ej. Det er naermest en fundamental menneskeret, som Venstre-ordføreren fortalte det i Folketinget.