Danmark er i den absolutte top for eksponentiel vaekst af coronavirusramte

Nye infektionssygdomme er den eneste reelle alvorlige sundhedsmaessige trussel mod menneskeheden. Derfor bør infektionssygdomme have speciel opmaerksomhed. Den erkendelse kraever naeppe, at man er infektionsepidemiolog, infektionsmediciner eller laege. Som bosat i Østen må man mildest talt undre sig over de danske myndigheder og deres håndtering af coronaviruskrisen.

Danmark kan nu bryste sig af at vaere i den absolutte top for eksponentiel vaekst af coronavirusramte. Der har ellers vaeret over en måned laengere end landene i Østen om at forberede sig, så man ikke ville komme i den nuvaerende situation. Danmark har nu ca. fem gange så mange tilfaelde som Hongkong, der har en langt større befolkningstaethed, geografisk naerhed til Kina m.m. Imidlertid blev det ikke taget alvorligt af de danske myndigheder. Mest rammende er vel udtalelsen fra Sundhedsstyrelsens direktør blot et par dage før de første danske tilfaelde, at »der er meget lille sandsynlighed for, at ny coronavirus spredes i Danmark«.

Sundhedsstyrelsen kan ikke gemme sig under, at dette er nyt territorium, selv om Danmark blev sparet for sars. Det handler desvaerre om, at man ikke har kompetencerne og almindelig sund fornuft til at håndtere denne slags kriser. Måske man har lyttet til WHO, der har fejlet i denne krise. Det viste sig allerede i starten, hvor man roste Kina for indsatsen på trods af, at Kina gjorte alt for at skjule det. WHO er med andre ord en organisation, der lader sine handlinger styre af stormagterne.

Sidenhen talte WHO mod at lukke graenser, det eneste middel, der synes at virke på nationalt plan.

Ville man ikke laere af Østen, kunne man på et tidligt tidspunkt have laert af udbruddene i Sydeuropa.

For Hongkong er det ikke nyt territorium, og det sidder dybt i folk, hvad de oplevede under sars. Godt nok viste lokalregeringen ikke ansvar i starten af coronaviruskrisen og valgte at holde graensen til Kina åben, hvilket medførte en del sygdomsramte i Hongkong. Heldigvis tog folk selv ansvar, og her ser man ser kun enkelte (primaert vesterlaendinge), der ikke går med ansigtsmasker. Singapore, Hongkong, og sågar også Kina har nu vist, at epidemien kan inddaemmes trods vanskelige vilkår og mod WHO’s anbefalinger. Det er formentlig kun op til 2-3 pct. af den danske befolkning, der smittes, og som formentlig vil dø. Det kunne vaere langt vaerre med en mere smitsom og dødelig virus, forhåbentlig går det slet ikke så galt denne gang.

Det er forståeligt, hvis folk i situationen er forvirrede og uforstående over forløbet. De vil huske, når naeste infektion rammer og tage situationen i egen hånd, som det er sket i bl.a. Hongkong.

En uvildig undersøgelseskommission må efter dette forløb gå i dybden med, hvad der kan forbedres. Sundhedsstyrelsen og WHO kommer til at omskrive deres retningslinjer og beredskab, og mon ikke der kommer udskiftning på et par poster. Hvis man ikke vil den lette løsning, mens tid er, må man gå den tunge vej. Dette er dyrt for det danske samfund og erhvervsliv.

Det kunne vaere langt vaerre med en mere smitsom og dødelig virus.