Aarhus ved vandet – hvordan bygger vi på historien?
Stadsarkivet tager hul på et EU-projekt, der skal gøre os bedre rustede til at få de historiske bymiljøer til at spille sammen med byens fortsatte udvikling og vaekst. Ved at lytte til råd fra en bred vifte af borgere skal det gøre os klogere på bevarings
Aarhus er skabt ved vandet. Byen blev anlagt af vikingerne ved udmundingen af åen. Det skete på et sted, hvor landet haevede sig lidt over det dengang meget vandfyldte område, der som en mindre fjord strakte sig helt ind til Brabrand Sø.
Da vikingernes tid var forbi, lod kirken sin domkirke tage navn efter de søfarendes helgen, Skt. Clemens. Oplandets produkter blev ført ind til domkirkebyen og fragtet ud over havet.
De smukke købmandsgårde i byens gamle gader står endnu som synlige spor af den rigdom, skibene førte med sig hjem. I 1846 blev den moderne kysthavn skabt. Fra de første dampskibe går der en lige linje til nutidens containerterminaler. Havet skaber og har altid skabt velstand til Aarhus. Det skal det blive ved med!
Historien har lagt en staerk historisk ramme om det indre Aarhus. Inden for den er der plads til fantasi, forandring, nye teknologier, nye byrumstyper og boligformer nu og i fremtiden. Rammen består af den enestående placering i landskabet, et velbevaret gadenet fra Middelalderen og smukke og fortaellende bygninger.
Aarhus er i rivende udvikling. På bare få år er Aarhus blevet en markant bedre by med spaendende arkitektur, nye bykvarterer, et levende bymiljø og en voksende befolkning. Vores forestillinger om kulturarv er blevet skubbet godt og grundigt rundt. Huse og miljøer, mange anså for umistelige, er forandret eller vaek. Og ofte lever vi fint videre uden. Langtfra alt, der faldt, var bedre end det, der er kommet i stedet.
De senere år har gjort os klogere på byens dna. Hvad er det, der gør Aarhus til en god by? Det mest konstante i Aarhus’ nyere udvikling er faktisk forandring. Men vi udvikler os som by på et grundlag med rødder i historien. Hvordan passer vi de historiske bymiljøer ind i udviklingen? Hvordan sikrer vi, at historien spiller sammen med det nye Aarhus?
Det spørgsmål stiller man sig i mange andre europaeiske lande. Stadsarkivet er deltager i et EU-projekt med navnet Wave. Det har som formål at undersøge, om vi kan laere af hinanden på tvaers af Europa, når det gaelder, hvordan man finder de gode vaekstmuligheder i den fysiske kulturarv ved vandet. Det handler også om at forberede, at nye kulturmiljøer skrives ind i kommunale politikker. Det er ikke op til stadsarkivet at gennemføre politikker på området, men vi kan tage hul på en debat og skabe et staerkt grundlag.
Aarhus har flotte forbilleder, som resten af Europa kan laere af, når det kommer til bykultur ved vandet. Taenk blot på genåbningen af åen, som i de senere år er føjet ind i en fantastisk sammenhaeng med den nye havneplads. Havnepladsen haenger igen sammen med Dokk1 og det store klimasikringsanlaeg med sluse og pumpe, der regulerer vandstanden i inderhavnen og Aarhus Å. Her spiller vand, byudvikling og kulturmiljø sammen på bedste vis.
mellem vandregulering og kulturarv er vigtig for EU-projektet Wave. De andre deltagere kommer fra Ravenna, Breda, Alicante og graensesamarbejdet Ister-Granum (Ungarn-Slovakiet). De vil nu komme til Aarhus og lade sig inspirere.
Og hvad med Aarhus – hvad skal vi arbejde med? Vi har valgt tre områder ud, som vi gerne vil blive klogere på: Aarhus Å fra Mindet til Brabrand Sø, den gamle industrihavn ved Mellemarmen og Mindet og det, vi har kaldt Havnefronten, dvs. de historiske bygninger mod bugten mellem Skansepalaeet og Trøjborgvej.
Disse tre områder er hver for sig og på forskellig vis sammenhaengende kulturmiljøer. De fortaeller om forskellige kapitler i byens historie, og de rummer stadig spaendende spor fra den. Nogle er rå og industrielle, andre er finpudset arkitektur, og andre er hverdagsboliger og gadeinventar som broer og anlaeg.
stadsarkivar, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
I projektet laegges der stor vaegt på at inddrage lokale interessenter. Vi har derfor inviteret repraesentanter fra virksomheder, organisationer, beboerforeninger og forskere, kulturhistorikere og arkitekter til at fremlaegge deres syn på vaerdien af den fysiske kulturarv.
Vi har stillet dem fire spørgsmål: Hvad er bevaringsvaerdig kulturarv i området? Hvilken rolle spiller den for byens identitet? Hvordan kan der skabes vaekst og udvikling i området på grundlag af kulturarven? Hvordan vil de gerne kunne få viden om historien i området?
Kulturmiljøer er fortaellende fysiske sammenhaenge i vores by. De er ikke fredninger, og de må ikke betyde, at vi nedfryser udvikling og initiativ. Men de er muligheder, og med hjaelp fra interessenterne håber vi at kunne indkredse dem og få en bedre forståelse i løbet af de naeste par år.
Hvad er det, der gør Aarhus til en god by? Det mest konstante i Aarhus’ nyere udvikling er faktisk forandring.