Nyt spørgsmål i sagen om Rolighedsvej
EL og Radikale stiller spørgsmål om rådmaends notatpligt i forbindelse med sagen om byggeri på Rolighedsvej i Risskov.
Hvad skete der mellem maj 2018 og oktober 2018? Hvorfor skiftede Teknik og Miljø holdning fra at vaere imod udstykning på Rolighedsvej 16A til at vaere for udstykning i oktober 2018?
Det er et centralt spørgsmål for kritikerne i den omstridte byggesag på Rolighedsvej i Risskov, hvor en privat grundejer vil udstykke en del af sin grund taet ved strandparken, så der kan bygges en ny villa.
Det er også årsag til, at byrådspolitikerne Keld Hvalsø (EL) og Eva Borchorst Mejnertz (R) nu stiller et nyt 10dages spørgsmål i sagen, denne gang om rådmaends notatpligt.
De to politikere vil vide, om en rådmands samtaler med en bygherre om en konkret byggesag ved møder, middage og studierejser også er omfattet af notatpligten.
»Som vi har forstået sagen, er det en rådmandsbeslutning, men vi savner stadig svar på, hvorfor rådmanden traf den beslutning. Vi mener, at notatpligten også må vaere gaeldende, i tilfaelde af at rådmanden har haft samtaler med bygherren om byggeprojektet,« siger Eva Borchorst Mejnertz og fortsaetter:
»Når vi stiller spørgsmål, virker det i svarene, som om den eneste begrundelse er, at det er en rådmandsbeslutning.«
Principiel sag
Det er ikke første gang, de to byrådsmedlemmer stiller spørgsmål i sagen, og årsagen er ifølge Eva Borchorst Mejnertz, at sagen kan have stor betydning for den måde, der byudvikles på i Aarhus:
»Sagen er principiel, for vi mener, at man har tilsidesat borgernes tilkendegivelser uden at have en begrundelse for det. Det er også derfor, at faellesrådene i byen er så optagede af den her sag, for man frygter, at den praksis breder sig til resten af byen,« siger hun.
Hun henviser til, at der i 2017 med inddragelse af borgere i området blev vedtaget en lokalplan for hele området, der bl.a. fastslog, at der ikke kunne udstykkes på Rolighedsvej. Det er den beslutning, der nu laegges op til at aendre med en ny lokalplan for Rolighedsvej 16A, der tillader udstykning.
Naturlig sammenhaeng
Om kommunens begrundelser for den nye lokalplan har Lone Dannerby Paulsen, fungerende forvaltningschef i Teknik og Miljø, for nylig forklaret følgende i JP Aarhus:
»Begrundelsen for at lave en ny lokalplan er beskrevet i indstillingen. Det er en vurdering af, hvilke muligheder der ligger i kommuneplanen, nemlig at man åbner for at udstykke grunde med en minimumstørrelse på 700 kvm, og det er vi ikke i strid med. Desuden er arealet adskilt fra lokalplan 1031 i øvrigt, så man kan ikke sige, at der er en taet bymaessig sammenhaeng med lokalplanen i øvrigt, og så har vi vurderet, at det ikke har en betydning på den kulturhistoriske bane, som skulle gøre, at vi ikke kan udstykke,« siger hun og tilføjer:
»Derudover har vi vurderet, at der er en naturlig sammenhaeng med bebyggelsen på Strandvaenget, så vi får bundet den nuvaerende bebyggelse sammen med den øvrige bebyggelse.«
Venstre og Socialdemokratiet har tilkendegivet, at partierne støtter den nye lokalplan. Sagen nåede ikke at blive behandlet ved det seneste byrådsmøde, men vil formentlig blive behandlet ved naeste byrådsmøde den 26. februar og sendt i fire ugers høring.