Nationalbanken afliver myte: Afdragsfrie lån fører ikke til økonomisk ruin
Langt de fleste boligejere begynder at afdrage planmaessigt, når afdragsfriheden udløber. Nogle indfrier endda lånet.
Myten om, at afdragsfrie lån fører til økonomisk ruin hos den enkelte boligejer og øger risikoen for boligbobler, holder ikke.
Den konklusion drager Nationalbanken i en ny analyse. Rekordlave renter, økonomisk fremgang og ikke mindst fornuftig låneadfaerd er de tre vigtigste forklaringer. Dermed laegger Nationalbanken sig taet op ad de budskaber, som realkreditinstitutterne og Boligøkonomisk Videncenter har ytret de seneste år. Flertallet af boligejerne kommer ikke ud på et økonomisk skråplan. Hele 66 pct. begynder at afdrage efter 10 år.
Så sent som i 2017 udtrykte Nationalbanken stor bekymring over for nye lånestramninger, fordi de fortsat gav mulighed for afdragsfrihed.
Budskabet vakte undren hos bl.a. Boligøkonomisk Videncenter, der allerede i 2018 slog fast, at tanken om at forbyde afdragsfrie boliglån var absurd.
»Der er ikke nogen lånefest i gang i Danmark,« lød det dengang fra Curt Liliegreen, der er direktør i det uafhaengige videncenter. Budskabet er det samme i dag, understreger han.
»Jeg ved ikke, hvor folk får den slags idéer fra. Boligejerne har formue, og det er ikke dem, der behøver at optage kviklån eller sms-lån,« konstaterer Curt Liliegreen.
Boligejerne er typisk aeldre og har en højere indkomst end lejerne. Dertil kommer, at de har andre aktiver som pensionsopsparing.
I disse år oplever man for alvor i realkreditinstitutterne, at afdragsfriheden udløber hos kunderne, og man kan derfor genkende Nationalbankens konklusioner.
»Udløb af afdragsfrihed foregår udramatisk. Mange boligejere vaelger frivilligt at betale afdrag efter udløb af 10 års afdragsfrihed, selv om en stor del af dem i princippet kunne få 10 nye afdragsfrie år,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.
De fleste vaelger afdrag
Hos Realkredit Danmark vaelger 7 af 10 at betale afdrag efter 10 år. Samme billede ses i de øvrige institutter.
Der er dog en mindre gruppe boligejere, der kommer i klemme og kan få svaert ved at betale afdrag, når de 10 år er gået.
Når tilbagebetalingen begynder, vil de årlige ydelser på realkreditlånet typisk stige med et beløb, der svarer til 9 pct. af indkomsten.
»Nogle låntagere har tilsyneladende ikke fuldt ud taget højde for denne stigning og må derfor reducere forbruget, når tilbagebetalingen på lånet begynder,« konstaterer Nationalbanken.
Der er som regel tale om boliger, der er købt på toppen i 2007, og hvor prisen kan vaere dykket til det halve, fordi boligmarkedet har aendret sig, eller boligen ikke er blevet vedligeholdt, påpeger boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.
»Enten kan boligejeren omlaegge lånet til et helt nyt 30-årigt lån med afdrag eller vaelge en tolagsbelåning bestående af et afdragsfrit realkreditlån kombineret med et banklån for at daekke den eksisterende realkreditgaeld. I så fald stiger den månedlige ydelse, og boligejeren skal derfor skaere ned på andre udgifter,« siger Lise Nytoft Bergmann.
45 pct. af realkreditlånene er i dag stadig med afdragsfrihed.