Alt for lang, men stadig fuld af charme
Med den noir-inspirerede ”Motherless Brooklyn” er Edward Norton instruktøraktuel med sin anden spillefilm.
Edward Norton, der tidligere har instrueret den sympatiske kaerligheds- og venskabskomedie ”Mellem venner” (2000), har med sin anden spillefilm, Jonathan Lethem-filmatiseringen ”Motherless Brooklyn”, snuset kraftigt til klassiske, dunkle film noir-skildringer af storbyen uden nåde.
Rygterne vil, at Norton har arbejdet på filmen, lige siden bogen udkom i 1999, og det forklarer måske, at den er blevet så lang og alt for detaljerig.
Resultatet er dog haederligt og køres hjem på charmen, en elegant locationfornemmelse og et fantastisk cast.
Vi befinder os i New York i 1950’erne. Lionel (Norton selv) arbejder som privatdetektiv for den mystiske Frank (Bruce Willis), som han vil gøre alt for. Så da Frank under mystiske omstaendigheder bliver skudt, begynder Lionel, som altid bliver kaldt Brooklyn, at grave i det og finder ud af, at salig Frank var filtret ind i et lyssky foretagende, der nu truer andre omkring ham.
Brooklyn er loyal som få, men lider af ustyrligt Tourettes
syndrom og ansigtstics. Til gengaeld har han fotografisk hukommelse, der gør ham i stand til at huske selv de mindste detaljer i dialoger og steder, og det kommer ham til gode på hans beskidte faerd mod retfaerdigheden. Sagen er, at den højtstående politiker Moses Randolph (Alec Baldwin) er ude på at udrydde slummen og saerligt de sorte, der følger med den, og efter mødet med den konspiratoriske Paul (Willem Dafoe) og boligaktivisten Laura (Gugu Mbatha-Raw) begynder Brooklyn at stykke puslespillet sammen.
For lang tid
DRAMA
Det tager ham alt for lang tid, og undervejs mister Norton kontrollen over plottet. Men man tilgiver ham, fordi han åbenlyst vil sin film så hjerteligt. Desuden er både Baldwin, Dafoe og Mbahta-Raw fantastiske, ligesom Bobby Cannavale.
USA, 2019 Instruktion: Edward Norton 2 timer og 24 minutter Premiere den 19. december
KATRINE SOMMER BOYSEN