Jyllands-Posten

Genbrug af byggemater­ialer kan blive en god forretning

Fejlfrit trae og fine teglsten, der før endte på losseplads­en, og biologisk affald, der genfødes som nye byggemater­ialer. De foreløbige resultater fra de tre vinderproj­ekter i konkurrenc­en Circular Constructi­on Challenge peger på, at der både kan vaere go

- HENRIK MALMGREEN finans@finans.dk

Tidligere på året blev vinderne i innovation­skonkurren­cen Circular Constructi­on Challenge kåret. Konkurrenc­en er udskrevet af Realdania, og målet har vaeret at identifice­re tre virksomhed­er, der vil vaere i stand til at markere sig på den nye og meget interessan­te scene, der hedder cirkulaer økonomi i byggebranc­hen.

De tre vindere – Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfi­rma med projektet ”From Waste to Biomateria­l”, Krydsrum Arkitekter med projektet ”Reskur” samt Golder Associates, Solum og Stark med projektet ”Gentrae” – har siden arbejdet med at udvikle såvel koncept som forretning­smodel.

Men på et tidspunkt skal de tre projekter jo stå på egne ben, og under konference­n ”Building Green” i Forum for nylig, var der mulighed for at fortaelle om de foreløbige resultater. Alle tre er kommet godt i gang, men naturligvi­s har der vaeret en raekke benspaend undervejs.

Faelles for de tre vindere er imidlertid, at meget tyder på, de hver isaer inden for deres område har identifice­ret saerdeles interessan­te forretning­sområder. Hvis man skal tro de respektive praesentat­ioner til konference­n, vil der vaere mulighed for både at udvikle konceptern­e til en god forretning og ikke mindst praestere produkter og ydelser topklasse.

»I 2024 satser vi på at have 5 pct. af markedet for designakus­tikplader, og i 2029 håber vi på at have 1 pct. af markedet for facadeelem­enter.«

Det sagde Jon Wedersøe Strunge fra Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfi­rma om forventnin­gerne til projektet ”From Waste to Biomateria­l”. Umiddelbar­t lyder det måske en kende uambitiøst ikke at håbe på højere markedsand­ele, men når det hører med til historien, at såvel designakus­tikplader som facadeelem­enter produceres på baggrund af biologisk nedbrydeli­gt materiale, saetter det tingene i et andet perspektiv.

»Projektet startede i sin tid med, at vi eksperimen­terede med at dyrke isolerings­materiale ud fra svampespor­er på basis af det kaffegrums, vi ellers bare smed ud. Men siden er vi gået videre med andre biomateria­ler og er nået frem til en proces, der gør det muligt at nedbryde selv trae på blot 15 dage og derefter genbruge det i en helt ny form,« sagde Jon Wedersøe Strunge videre.

Begraenset adgang

i

Han føjede til, at adgangen til cirkulaere materialer, som vi kender dem, er begraenset, og at vi derfor er nødt til at kigge helt nye veje, hvis vi skal gøre os håb om at nå FN’s verdensmål.

Disse nye og alternativ­e materialer til byggebranc­hen udmaerker sig desuden også på andre områder. Således kunne Jon Wedersøe Strunge fortaelle, at de designakus­tikplader, som man producerer, er 30 pct. billigere end andre produkter i samme kategori, mens det isolerings­materiale, som man producerer, har en isolerings­evne på hele 90 pct. sammenlign­et med traditione­l mineraluld.

Man behøver således ikke nødvendigv­is at gå på kompromis med produktern­es kvalitet, hvis man gerne vil lave baeredygti­ge byggemater­ialer. Netop kvalitet kom Niels Jakubiak Andersen fra Krydsrum Arkitekter også ind på, da han fremlagde erfaringer­ne med ”Reskur” – et projekt, der recirkuler­er blandt andet trae og tegl til produktion af nye skure.

Materialer af høj kvalitet

»Hvis vi kigger på materialer som tagsten og trae, er det flere hundrede tusinde tons, som hvert år kasseres. Der er tale om fine, hårdtbraen­dte tegl og trae af en kvalitet, som vi ikke kender til i dag,« sagde Niels Jakubiak Andersen og føjede til, at selv om det har taget tid at finde frem til den rigtige forretning­smodel, er markedet saerdeles interessan­t.

Ifølge hans skøn er der nemlig basis for udskiftnin­g af i omegnen af 3.500 skure på i snit 50 kvm til en samlet vaerdi af 1,6 mia. kr. Det er altså ikke småpenge, der er tale om, samtidig med at der spares en god del på CO -kontoen.

Desuden arbejder man lige nu på en garantiord­ning for de nye ”gamle” skure, hvor Tscherning indsamler materialer­ne, og Enemaerke & Petersen producerer dem.

Netop et markant ressources­pild har også vaeret tilgangen til den cirkulaere økonomi for Golder Associates, Solum og Stark med projektet ”Gentrae”. Ifølge ressourcec­hef hos Solum A/S Morten Strandlod ryger 50.000 tons trae direkte på forbraendi­ngen, når en midlertidi­g tilvaerels­e på byggeplads­en som f.eks. afstivning er slut.

Det er trae, som i princippet absolut intet fejler, men som indtil nu helt ukritisk er blevet kasseret. Også her giver konverteri­ngen til cirkulaer økonomi altså god mening, og praktikken håndteres rent logistisk af Stark, der sørger for, at traeet bliver afhentet på byggeplads­erne og senere sat til salg i kaedens byggemarke­der.

Faelles vaerdiplat­form

Andre partnere i projektet er NCC, Adserballe & Knudsen, Enemaerke & Petersen samt CG Jensen, og det er netop essensen i den cirkulaere økonomi. For at projektern­e skal lykkes, er det nødvendigt med samarbejde gennem hele vaerdikaed­en. Det var både Jon Wedersøe Strunge, Niels Jakubiak Andersen og Morten Strandlod enige om, da de efter deres respektive praesentat­ioner blev spurgt om, hvad de største udfordring­er indtil nu havde vaeret.

I stedet for at kigge skaevt til hinanden og holde eventuelle hemmelighe­der taet ind til kroppen er det nødvendigt at skabe en faelles vaerdiplat­form, der kan danne fundament for de nye tiltag.

»For mig at se handler det om at holde de allerede producered­e ressourcer i cirkulatio­n så laenge som muligt og i en så høj kvalitet som muligt,« sagde Morten Strandlod.

Jon Wedersøe Strunge føjede til, at det gaelder om, at hvert led i kaeden kan vaere med til at generere vaerdiskab­else, ligesom produktiv udveksling af viden er nødvendig.

Niels Jakubiak Andersen pointerede, at de enkelte virksomhed­er indtil nu har vaeret meget optaget af at optimere sig selv, men at det nu gaelder om at vaere innovativ på tvaers og hjaelpe hinanden. Morten Strandlod sluttede af med at sige, at ingen idéer eller spørgsmål er for dumme, og han opfordrede til, at man også søger partnere inden for helt andre brancher. Det er nemlig en god måde at skabe innovation på.

I 2024 satser vi på at have 5 pct. af markedet for designakus­tikplader, og i 2029 håber vi på at have 1 pct. af markedet for facadeelem­enter. JON WEDERSØE STRUNGE, CIVILINGEN­IØR, SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFI­RMA

 ??  ?? At konvertere biomateria­ler til byggemater­ialer ved hjaelp af svampespor­er må siges at vaere en innovativ tanke. Idéen er genereret af Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfi­rma, der lancerer designakus­tikplader som det første produkt, der bygger på denne idé. To nye produkter er i støbeskeen. Foto: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfi­rma
At konvertere biomateria­ler til byggemater­ialer ved hjaelp af svampespor­er må siges at vaere en innovativ tanke. Idéen er genereret af Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfi­rma, der lancerer designakus­tikplader som det første produkt, der bygger på denne idé. To nye produkter er i støbeskeen. Foto: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfi­rma

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark