Anne Isaksen blev en del af statistikken, som pensionsselskaberne advarer mod: »Jeg vil rigtig gerne praestere og levere«
Der bliver stillet højere krav til os i dag, lyder det fra en ledende overlaege om flere stresstilfaelde.
Anne Isaksen blev i 2017 langtidssygemeldt med stress. Hun blev dermed en del af det stigende antal pensionskunder, som bliver langtidssygemeldt som følge af stress. En udvikling, som pensionsselskaberne nu advarer om.
Det koster nemlig pensionsselskaber, samfundet og den enkelte penge. Men en enkel løsning på problemet er ikke nem at få øje på, lyder det fra en pensionsdirektør.
Stressen
Anne Isaksen var traet, men alligevel kunne hun vågne midt om natten med et saet i kroppen og en puls, der galopperede af sted. Hun slog det hen. Det gik vel over af sig selv, taenkte hun.
Det begyndte at føles som influenza, og Anne Isaksens laege fandt ud af, at hun havde en kold lungebetaendelse. På laegens ordre forholdt hun sig i ro i en weekend. Efterfølgende tog hun med familien til Spanien for at slappe af.
Det blev til alt andet end afslapning.
Kroppen sagde stop. Hun fik kvalme, kunne ikke sove om natten, og på kort tid tabte hun fem kilo. Hun var ramt af stress.
»Jeg er meget passioneret omkring alt, hvad jeg laver, og i bagklogskabens lys kan jeg se, at jeg havde givet den lidt for meget gas. På arbejdet havde jeg taget meget ansvar, men jeg kan ikke sige, at det var mit arbejdes skyld, for jeg er også mor med stort M. Jeg vil rigtig gerne praestere og levere. Det skal ikke vaere 80 pct. Det skal vaere 100 pct.,« siger den 48-årige Anne Isaksen.
Hun endte med at vaere sygemeldt i 10 måneder.
Med sin sygemelding blev Anne Isaksen en del af det voksende antal danskere, som bliver ramt af stress.
På Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning, hvor man får henvist patienter med arbejdsrelateret stress, har man flere forklaringer på udviklingen.
»Der bliver stillet højere krav til os i dag, men vi stiller samtidig også højere krav til os selv. Folk vil have et perfekt arbejdsliv og et perfekt privatliv, og så er vi online hele tiden,« siger Ole Carstensen, der er ledende overlaege på klinikken.
Pengene
Langtidssygemeldinger er dyre. Både for pensionsselskaberne, samfundet og kunderne. De tre store kommercielle pensionsselskaber PFA
Pension, Danica Pension og Velliv havde tilsammen et underskud på ca. 2 mia. kr. på deres sundhedsforsikringer alene i 2018.
Det på trods af at priserne på sundhedsforsikringer generelt har vaeret stigende. Pensionsselskaberne har derfor en klar økonomisk interesse i at få nedbragt antallet af langtidssygemeldinger.
Løsningen
For samfundet som helhed er det også dyrt med langtidssygemeldinger, og endelig kan det ramme pensionsselskabernes kunder på pengepungen.
»Det vil for mange betyde en de facto-nedgang i det, man får udbetalt,« siger Steen Michael Erichsen, adm. direktør i Velliv.
Endelig er der de omkostninger, som ikke kan måles eller vejes.
»Det har vaeret ensomt at gå med, men vi skal bryde tabuet. Jeg synes generelt, at vi er blevet bedre til at tale om det. Man behøver ikke at vaere svag for at blive ramt. Det kan ramme os alle,« siger
Anne Isaksen. Efter 10 måneder som sygemeldt vendte Anne Isaksen tilbage til sin arbejdsplads. Dog ikke på fuld tid. Men det er målet.
»Jeg er kommet rigtig godt på vej, fordi jeg har fået så meget støtte og opbakning fra familie og venner. Og min arbejdsgiver har givet mig ro, så jeg er blevet mødt med forståelse,« siger Anne Isaksen.
Pensionsselskaberne har de seneste år sat flere ressourcer ind i forhold til sundhedsområdet, og der er søsat flere tiltag, som skal få antallet af langtidssygemeldinger som følge af stress til at falde.
Anne Isaksen kom ind i et forløb via sit pensionsselskab, Velliv, der havde til formål, at hun skulle bevare forbindelsen til arbejdsmarkedet. Derudover blev hun tilknyttet en coach.
»Det har gjort den store forskel for mig. Jeg har fået en masse vaerktøjer, som jeg arbejder aktivt med for at få skabt nogle positive forandringer. Min coach vandt min tillid, så jeg bare kunne vaere mig selv og fortaelle, hvor ondt jeg havde i sjaelen. Det var en rejse, der begyndte, og nu kan jeg se på mig selv og min situation på en anden måde,« siger Anne Isaksen.
På trods af diverse tiltag i pensionsselskaberne er kurven endnu ikke knaekket.
Ifølge den ledende overlaege på Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning ligger der et større arbejde forude, hvis udviklingen skal vendes.
»Det kraever en samfundsdebat,« siger Ole Carstensen.
I de enkelte pensionsselskaber mener man heller ikke, at man kan løse opgaven alene.
»Vi har brug for, at vi rykker sammen om det. Hele samfundet. Det er alle selskaber og i samarbejde med det offentlige. Vi gør rigtig meget, men vi kan ikke løse de store samfundsproblemer med stress alene,« siger Lone Ryberg, der er chef for skade og helbred i Danica.
Velliv peger også på, at både erhvervsliv, pensionsselskaber og Christiansborg må gå sammen for at løse problemet. Selskabets øverste chef er dog ikke sikker på, at kurven er knaekket om tre år. Der er nemlig usikkerhed om, hvordan man bedst forebygger stress.
»Indtil nu er det sådan, at vi faegter i blinde, i forhold til hvor de største effekter i forhold til forebyggelse er,« siger Steen Michael Erichsen.
Spørger man Anne Isaksen, hvordan man kan nedbringe antallet af stressramte, kommer der et enkelt råd:
»Vi skal have tabuet til at gå vaek. Bare det, at vi taler meget mere om det, kan hjaelpe. Vi bliver målt på de ting, vi skal levere, og jeg kan godt vaere bekymret for, om man tør at sige fra. Bliver man så opfattet som en, der ikke har kraefter nok? Det vil hjaelpe, hvis man kan komme derhen, hvor man tør sige noget, inden det er gået for langt. Det handler ikke om, at man ikke er en god nok medarbejder eller omsorgsfuld nok mor.«
Man behøver ikke at vaere svag for at blive ramt. Det kan ramme os alle.
medarbejdere til en rimelig løn,« lyder det fra Flemming Wagner i en e-mail.
En positiv udvikling
Selvom udviklingen altså rammer en raekke danske virksomheder, er det ifølge Niels Leth også vaerd at huske på, at den grundlaeggende er udtryk for en positiv makroøkonomisk udvikling.
»Den tiltagende mangel på arbejdskraft i Østeuropa er med til at skabe løninflation, og det er med til at sørge for, at de østeuropaeiske lande får styrket købekraften. Det er jo et eller andet sted det, som EU går ud på. Ud fra en generel velfaerdstankegang kan man ikke have noget imod det,« siger Niels Leth.