Alvorlige spørgsmålstegn kan saettes ved Tilsynet med Efterretningstjenesterne

direktør i Justitia

De danske efterretningstjenester har over en årraekke løbende fået styrket deres beføjelser og ressourcer. Det er i vidt omfang legitimt set i lyset af det aendrede trusselsbillede mod Danmark som følge af bl.a. international terrorisme.

Men når rammerne får PET og FE udvides, medfører det alt andet lige også en større risiko for, at tjenesternes arbejde griber ind borgerens retssikkerhed – og det saetter højere krav til kontrol og legitimitet. Derfor spiller Tilsynet med Efterretningstjenesterne en vaesentlig rolle som uafhaengig vagthund, der skal gå efterretningstjenesternes arbejde efter i sømmene.

Tilsynet har bl.a. konstateret overtraedelse af slettefrister, søgning i rådata uden retskendelse og manglende informationssikkerhed hos PET og FE. Men der kan saettes et alvorligt spørgsmålstegn ved, om tilsynets nuvaerende virksomhed er tilstraekkelig til sikre den nødvendige kontrol, der kan opdage og saette en stopper for eventuelle ulovligheder.

I en ny analyse har Justitia kigget naermere på Tilsynet med Efterretningstjenesterne, og på den baggrund står det klart, at tilsynet bør udvides for at styrke borgernes retssikkerhed samt for at sikre den tillid og demokratiske legitimitet, som efterretningstjenester altid bør nyde blandt befolkning og politikere.

Rammerne for tilsynet er i dag afgraenset til behandling af personoplysninger, og de beskaeftiger sig derfor ikke med tjenesternes øvrige virksomhed, herunder tvangsindgreb og operationer (herunder brug af agenter).

Men tager man et blik over sundet, står det klart, at tilsynet i Sverige og Norge – med bredere kompetencer – også har fundet overtraedelser i forhold til anvendelsen af tvangsindgreb og ulovlig overvågning. Det kan derfor ikke udelukkes, at lignende forhold kan forekomme i de danske efterretningstjenester på grund af utilstraekkelig kontrol.

Regeringens nye trygheds- og sikkerhedspakke, der bl.a. udvider adgangen til overvågning, samt erfaringer fra både teledataskandalen og Tibet-sagen understreger samtidig behovet for, at der føres tilstraekkeligt retlig kontrol med myndigheder, der har hjemmel til at gribe ind i borgernes grundlaeggende frihedsrettigheder.

Når efterretningstjenesternes beføjelser og ressourcer øges, bør det derfor gå hånd i hånd med en tilsvarende øget retlig kontrol.

Derfor bør der først og fremmest føres et bredere retligt tilsyn med efterretningstjenesterne, så også PET’s tvangsindgreb og brug af agenter bl.a. kommer i tilsynets søgelys, ligesom at tilsynets årlige redegørelse bør indeholde gøre rede for omfanget af tjenestens tvangsindgreb og forhold, som tilsynet måtte finde retssikkerhedsmaessigt kritisable. Derudover kan flertallet af tilsynets medlemmer med fordel udpeges af Folketinget for at styrke tilsynets formelle uafhaengighed. Det er problematisk, at Danmark halter bagefter andre europaeiske lande, når det kommer til kompetencer og reaktionsmuligheder hos Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Hvis vi skal sikre, at borgernes grundlaeggende frihedsrettigheder ikke kraenkes, bør det stå først for, at tilsynets kompetencer udvides – så der ikke kun kigges på et enkelt hjørne af efterretningstjenesternes samlede arbejde. På den måde kan hullerne i tilsynets kontrol med efterretningstjenesterne blive lukket, så den fornødne tillid og demokratiske legitimitet sikres.

Det er problematisk, at Danmark halter bagefter andre europaeiske lande, når det kommer til kompetencer og reaktionsmuligheder hos Tilsynet med Efterretningstjenesterne.