Streaming-tjenester går i krig med hinanden – og de små
Den danske filmbranche vil blive støvsuget for talent i de kommende år, når streaminggiganter som Disney+, Netflix og HBO tørner sammen i seerjagten.
Der er en krig i gang. Og den foregår foran vores øjne. En såkaldt streamingkrig. I USA skaerpes kampen om seernes opmaerksomhed og penge for hver måned, mens nye streamingtjenester ejet af tech- og mediegiganter som WarnerMedia og Amazon åbner.
Den 1. november åbnede Apple TV+.
I dag er det den laenge ventede Disney+, der lukker op for sluserne på det amerikanske marked for i løbet af 2020 at åbne herhjemme.
Som et forvarsel om den nye tid har Disney gennem laengere tid trukket deres materiale tilbage fra andre streamingtjenester, og Disney+ menes med sit enorme bibliotek af børneindhold, familiefilm som Star Wars-universet og nye superheltefilm i støbeskeen at vaere den største fjende mod Netflix, der var den første på markedet. Netflix åbnede i 2012 på det danske marked og er i dag med sine 150 millioner brugere verden over den største konkurrent for dem alle.
Godt nyt for forbrugerne?
Der er godt nyt for dem, der elsker amerikansk producerede serier og synes, at de mindst 79 kr. om måneden, som de betaler for deres Netflix, er for dyrt.
»Det er jo en forbrugerfest. Priskrigen er startet,« siger medieanalytiker Claus Bülow Christensen.
Et Disney+-abonnement koster 6,99 dollars, omkring 46 kr. om måneden, hvilket er cirka en fjerdedel billigere end Netflix’ billigste basisabonnement i USA. Et Amazon Prime-abonnement har en introduktionspris på cirka 22 kr. om måneden de første seks måneder, hvorefter man har fri adgang til kanalens egenproducerede indhold som CIA-dramaet ”Jack Ryan”-serien eller ”American Gods”.
Selv abonnerer medieanalytiker Claus Bülow Christensen på både Netflix, HBO, Apple TV+, Amazon Prime og TV 2 Play. Han ser meget DR og har lige nu sat Viaplay og C More på standby.
Og trods sin faglige interesse tror han ikke, at han adskiller sig saerskilt fra andre forbrugere.
»I øjeblikket er der rigtig
mange husstande, der føler, at de har fået penge tilovers – både her og i udlandet, hvor mange har opsagt kabel-tv, fordi de synes, at det er for dyrt, og har man så en bred husstand, ja, så ender man sagtens op på en lille håndfuld streamingtjenester,« siger Claus Bülow Christensen.
Medierne har i den senere tid skrevet artikler med spørgende overskrifter om, hvorvidt Netflix vil overleve streamingkrigen, men ifølge Claus Bülow Christensen har de store tjenesters bagland så spaekkede pengepunge, at de nok skal overleve, og der er plads til flere spillere på markedet. I stedet for at diskutere om Disney+ eller Netflix bliver den største, mener Claus Bülow Christensen, at der burde vaere mere fokus på, hvorvidt interessen for det nationale indhold af serier og film vil dø.
Pengepunge i kamp
Det hedder sig, at serien ”The Crown”, hvor seerne kunne følge dronning Elizabeths tidlige regeringstid, kostede 80 mio. kr. pr. afsnit. Dermed skulle Netflix’ episke biografiske seriesats vaere den dyreste serieproduktion nogensinde.
Bare for at saette det i relief så lyder DR Dramas årlige budget på cirka 100 mio. kr. I alt.
»De små har laest skriften på vaeggen. Viaplay vil lave 30 nordiske tv-serier om året. DR er på vej med en Netflixlignede app til sit streamingindhold, og TV 2 er staerkt på vej til at aendre identitet til en streamingtjeneste ved klogeligt at satse på TV 2 Play. Men politikerne snorksover. Der er en stor kulturpolitisk udfordring i at forbedre forholdene for det lokale produktionsmiljø og modernisere støtteordninger. I stedet diskuterer politikerne, hvorvidt man skal beskatte Netflix og HBO i Danmark. Og imens stormer tjenesterne ind over graenserne og laver skandinavisk indhold såsom Netflix’ ”The Rain” og ”Pelle Erobreren 2”, som HBO lige nu er i faerd med at producere. Streamingtjenesterne gør det ikke for at taekkes danske politikere, men for at vinde markedsandele,« siger Claus Bülow Christen
DR er på vej med en Netflix-lignede app, og TV 2 er staerkt på vej til at aendre identitet til en streamingtjeneste. Claus Bülow Christensen, medieanalytiker
sen, der frygter for de skandinaviske aktørers overlevelse.
Netflix har netop nu gang i mindst 100 store nye Netflixserier, der optages forskellige steder i Europa.
»Med så mange streamingtjenester med bugnende pengepunge bliver der en benhård kamp om talentet. Det er kun et spørgsmål om tid, før amerikanske talentspejdere har et lille kontor i København, der opsuger de bedste fra produktionsmiljøet og filmskolen. Den amerikanske kulturinvasion har ufattelig mange penge. Vi kommer til at opleve en indholds-tsunami fra nu af,« siger han.
I Producentforeningen advarer direktør Jørgen Ramskov mod, at den nationale kamp om talent ikke kan løses ved et quickfix såsom at optage flere elever på filmskolen. Der går for lang tid, før disse er uddannet.
»Det er naturligvis positivt, at flere danske talenter har mulighed for at prøve sig af på den internationale scene lige nu. Men hvis man som DR gerne fortsat vil rekruttere fra øverste hylde, må man taenke andre veje. DR og TV 2 kan ikke konkurrere med Netflix på løn, men i stedet kan man i Danmark tilbyde gode kreative arbejdsvilkår, og de, der har arbejdet for de store, ved, at det er en maskine af rang, hvor netop den kreative frihed kan blive udfordret,« siger Ramskov.