VERDENSHAVENE STIGER
»Stormflodskonstruktioner skal desuden indarbejdes som et positivt greb i den eksisterende bykerne. Det er dyrt, men også en potentiel løftestang for byfornyelse og skabelse af nye rekreative oplevelsesrum og kiler langs byen,« siger Charlotte Sinkbaek Schow.
Milliardregning venter på store byer
Det vurderes i en rapport fra Cowi, der er lavet for Realdania, at der alene i Københavns Kommune skal saettes 7,5 mia. kr. af til skader og genopbygning af huse efter oversvømmelser, mens Aarhus skal saette 6,2 mia. kr. af. Københavns Kommune har dog mere end dobbelt så mange borgere at fordele udgifterne på.
I alt er der tale om et beløb mellem 90 og 100 mia. kr. for skader langs byer på de danske kyster de naeste 100 år.
»Noget af det, der er interessant, men også svaert at formidle, er risikobegrebet. Det handler om, hvor mange penge der skal saettes i banken for at imødekomme summen af alle de skader, vi kan forvente de naeste 100 år. Det vil vaere billigere at sikre sig i dag end at vente på udgifterne til skader. Men så skal man have pengene op af lommen her og nu, og det er vanskeligt, da der hele tiden skal prioriteres,« siger Jeppe Sikker Jensen.
Han peger på, at risikoen for skader er størst i de byer, som ikke tidligere har vaeret plaget af stormfloder. På den jyske vestkyst har man allerede sikret sig i et sådant omfang, at man er godt sikret mod kommende års stormfloder, og her betyder det ikke så meget, om havet stiger en halv meter.
Ser vandet som en mulighed
Det samme er ikke tilfaeldet i havnebyer som Randers, Kolding, Vejle og Aarhus.
I sidstnaevnte bys administrationsapparat har afdelingschef i Teknik og Miljø Simon Grünfeld til opgave at få det bedste ud af de midler, som byrådet saetter af til klimasikring.
Aarhus Byråd har erkendt, at klimaaendringer som følge af den globale opvarmning forventes at medføre stigninger i antallet af skybrud, og at der vil strømme mere vand til vandløbene og komme et øget pres på kloakker og regnvandsbassiner. At mere nedbør også betyder, at grundvandet vil stige, og at lavtliggende områder risikerer at forsumpe.
I et notat fra budgetforlig 2020 fremgår det, at man forventer, at det generelle havniveau vil stige. Således har byrådet afsat 10 mio. kr. frem mod 2023 til klimasikring og 30 mio. kr. til sikring af saerligt kritiske veje.
»Det er første skridt i en forhåbentlig større prioritering, så vi også efter 2023 klimasikrer byen. Det oprindelige budgetforslag lød på 30 mio. kr. til klimasikring og 150 mio. kr. til de kritiske veje. Men det betyder ikke, at det er et overset område, for kommunen har haft fokus på det i rigtig mange år,« siger Simon Grünfeld.
I 2014 byggede kommunen sammen med forsyningsselskabet Aarhus Vand en sluse ved Dokk1. Slusen, som kostede i omegnen af 50 mio. kr., holder havvandet vaek fra midtbyen ved højvande og gør det samtidig muligt at kontrollere vandstanden i Aarhus Å ved at bruge Brabrand Sø som en buffer.
Slusen lukker automatisk, når vandstanden er 1,4 meter over normal vandstand. Samtidig leder seks pumper vand fra åen ud i havnen, når slusen lukker. Sammenlagt kan anlaegget pumpe 18.000 liter vand pr. sekund.
»Men det, der potentielt kan ske, er, at vi på et tidspunkt får en stormflod, hvor havet skubber den ene vej, samtidig med at vi har for meget vand i åen. Så står vi vores prøve,« siger Simon Grünfeld.
»Dét og så vores kloaknet, som er presset til det yderste, er de ting, der forstyrrer min nattesøvn mest. Vores regnvandsafledning og kloakafløb kører i store dele af kommunen i samme rør. Når der har vaeret skybrud, bliver vi nødt til at lukke stranden, fordi vores renseanlaeg ikke kan håndtere maengderne. Vi er i gang med at separere regnvandet fra kloakrørene og flytte regnvandet op til overfladen, hvor det kan vaere med til at skabe en mere grøn by. Fordi det alligevel er på tide at udskifte rørene , er det en relativt billig måde at løse en del af problemet på og gøre vandet til en mulighed frem for en byrde. Men at skifte alle rørene er en proces, som tager 40 år,« siger han.
Teknik og Miljø i Aarhus vil bruge en del af de 10 mio. kr. på en detaljeret redegørelse for ”vandets vej” i Aarhus og en cost-benefit-analyse, der skal sikre, at kommunen hverken bruger for meget eller for lidt på sikring mod vandet i den fremtidige byudvikling.
»Vores problemer kan løses, men vi har brug for en naermere analyse. Man skal investere klogt, for man kan meget nemt komme til at overinvestere. Man må lave en afvejning af risici og vigtighed og så investere derefter,« slutter Simon Grünfeld.
Ikke svaert at beskytte København
Tidligere i år udtalte professor ved DTU Karsten Arnberg-Nielsen, der er én af landets førende eksperter i konsekvenser af fremtidens klima, i Jyllands-Posten, at det i fremtiden kan blive nødvendigt at flytte hovedstaden til eksempelvis Roskilde, da det er for dyrt at sikre København mod stigende vandmasser.
Han foreslog ikke Aarhus, Odense eller Aalborg som alternativ, men altså Roskilde, fordi den ikke vil opleve naer så store udfordringer som andre og større byer. Det skyldes, at byen er placeret højere op i landet, selv om også den ligger ud til vandet.
I Roskilde skal der ifølge Cowi ”kun” saettes knap 300 mio. kr. af til kommende skader, hvilket er lidt mere end 5.800 kr. pr. indbygger.
Men København kan sagtens fortsaette med at vaere hovedstad, mener Jeppe Sikker Jensen, da det er en overkommelig opgave at sikre landets største by, som allerede har påbegyndt arbejdet med at sikre sig mod fremtidens oversvømmelser.
Danmark er med 7.300 kilometer kyststraekning et land omgivet af vand
De 10 største byer i Danmark ligger ud til havet eller en fjord. Her bor en tredjedel af den danske befolkning.
Klimaforandringerne medfører, at havvandet i fremtiden vil stige, ligesom vi vil komme til at opleve flere oversvømmelser og stormfloder. Det vides ikke, hvor meget verdenshavene vil stige, men nogle undersøgelser peger på omkring 1 meter i 2100.
Denne udvikling kolliderer med danskernes lyst til at bo taet ved vandet, og beregninger viser, at omkostningerne hertil vil stige voldsomt de kommende år. Kilder: Realdania, FN
»Hvis man skal beskytte byerne, er det mange steder relativt nemt, og det er ikke umuligt at beskytte København mod den stigende vandstand. En daemning og sluseløsning i nord i Nordhavn og i syd i Hvidovre vil selvfølgelig koste, men det er alle pengene vaerd. Det forberedende arbejde er allerede sat i gang, og løsningerne kender man jo isaer fra Holland,« siger Jeppe Sikker Jensen.
»Det bliver svaert at beskytte lange kyststraekninger. Nogle steder er det relativt få mennesker, der bliver påvirket af stormflod, så der skal man tage nogle beslutninger om, hvad der skal beskyttes. Det hele skal ikke kun vaere en cost-benefit-analyse, men det kan vaere en god støtte til at kigge på, hvornår man skal gøre det.«