Nu giver en Rasmus Klump-konto 0 pct. i rente

En baerende bjaelke i banksektorens fortaelling om sig selv faldt ned i denne uge. Presset af nye tider.

Børn har godt af at laere, at det betaler sig at spare op og laegge til side. Det er derfor, at renten på en Rasmus Klump-konto fra på mandag er 0 pct. Så kan glade børn komme ind i banken med deres sparebøsser og få femkronerne talt op og få et par opmuntrende ord med fra bankassistenten om, at når de kommer ind i banken naeste gang, vil pengene på Rasmus Klump-kontoen vaere blevet mindre vaerd. På grund af noget, der hedder ”inflation”.

Bankernes forretningsmodel er under pres, når selv varerne i udstillingsvinduet begynder at ligne noget, der kunne have en fremtid i skralderen.

Visse voksne kunder får nu negative renter på deres opsparing i banken – og et nøk mere, så gør børn det også. Et nøk mere, og så skal søde, små Rasmus Klumpkunder betale penge for at have penge i banken. Ligesom far og mor.

Sydbanks adm. direktør, Karen Frøsig, var beundringsvaerdigt aerlig, da hun i denne uge satte ord på, hvad der venter hendes privatkunder: lavere renter på indlån og højere gebyrer. Det er snak, der er til at forstå. Nu slagtes de sidste dyr på Noahs ark, for at skibets besaetning kan overleve.

Det har givetvis kostet mange kopper kaffe og mange overvejelser at slagte renten på de mindstes opsparing. Symbolvaerdien er kolossal. Det har nemlig vaeret en baerende bjaelke i banksektorens fortaelling om sig selv, at den deltog i opdragelsen af børn og unge.

Banksektoren laerte den nye generation konsekvenspaedagogik: »Kom med en fyldt sparebøsse eller en børneopsparing, og vi topper op med en høj rente, så du ser din opsparing vokse,« var bankernes fortaelling til børn. Og deres foraeldre, ikke mindst.

I Sydbanks version hed budskabet indtil for ganske nylig: »Rasmus Klump-konto er en konto til dine børns lommepenge. Pengene vokser nu engang hurtigere på en konto i banken end i skuffen derhjemme«.

Men nej. Det var før, at der udbrød hungersnød på Noahs ark. Nu vokser søde og fornuftige børns lommepenge nøjagtig lige så hurtigt i en skrivebordsskuffe, en bukselomme, en nettopose eller i et syltetøjsglas som på en konto i Sydbank. Ingen gode er pludselig blevet onde. Det er bare nye tider. Nul- og negativrentetider. Nulrentetiderne presser bankerne på indtjeningen i en sådan grad, at Noah har fundet sin slagterkniv frem.

Ved at give en ekstra høj rente på børn og unges opsparing fortalte bankerne dem, at de var vaerdifulde som kunder. Money talks. Ved at give nul i rente på børn og unges opsparing fortaeller bankerne dem, at de er ligegyldige som kunder. Money talks. Bankerne har i bund og grund og målt på bundlinjen ikke brug for de unge.

Nu bliver det spaendende, om de unge i bund og grund og målt på bundlinjen har brug for bankerne. Hvad skal et 16-årigt menneske bruge en bank til, der ikke laengere har noget vaerditilbud? Hvorfor høre på en sektor, der derfor ikke laengere har en fortaelling om, at den gør noget for unge?

Svaret blaeser i vinden.