Syddjurs har vedtaget »robust« budget: Folkeskolerne bliver hårdest ramt
Selv om langt størstedelen af byrådets partier var enige om, at naeste års budget skulle kunne holde til hårde tider, er der blevet taget nogle svaere beslutninger undervejs.
»Forligskredsen ønsker med dette budgetforlig at sikre en fornuftig balance mellem en ansvarlig økonomi og behovet for politisk at prioritere attraktive forhold for erhvervslivet, kvalitet i kernevelfaerden og et solidt grønt fokus, der skal sikre den baeredygtige udvikling i Syddjurs Kommune,« sådan indledte borgmester Ole Bollesen (S) byrådsmødet i Syddjurs onsdag aften.
Tiden var nået til den endelige afgørelse af, hvordan de økonomiske rammer i Syddjurs Kommune skal se ud for det kommende år.
Byrådet mødtes nemlig i Ebeltoft til anden og sidste behandling af budgettet for 2020 – et budget, der ikke just har vaeret en dans på roser at få på plads.
Forlig vedtaget
Torsdag den 24. oktober blev der indgået et bredt budgetforlig, som inkluderede naesten samtlige af byrådets partier. Kun Enhedslisten forlod forhandlingerne.
»Der er forskellige opfattelser af, hvad et robust budget er. Vi synes ikke, at et budget, hvor man laver et kaempe inklusionseksperiment i folkeskolerne og samtidig skaerer med 4-6 mio. kr. på folkeskolerne, er robust,« sagde Jesper Yde Knudsen (EL).
Derfor foreslog Jesper Yde Knudsen også, at nedskaeringerne på skoleområdet blev sløjfet.
Ved afstemning gik det dog ikke igennem, og det forlig, som blev indgået den 24. oktober, blev vedtaget med 26 stemmer for og en enkelt imod.
Puslespillet skal gå op
Siden september har både byrådsmedlemmer og kommunens administration fjernet og lagt brikker til i et gigantisk puslespil, hvor både fortsat vaekst, kvalitetssikring af serviceområdet, erhverv og klima har vaeret på spil.
Spørgsmålet er, om der har vaeret brikker nok.
»Vi har fået lagt et ret godt budget. Nu skal det bare overholdes,« sagde viceborgmester Claus Wistoft (V) på byrådsmødet.
I august stod det klart, at kommunen i løbet af 2019 vil komme til at overskride budgettet på både drifts- og anlaegsfronten, og at kommunekassen derigennem har fået et ordentligt hak.
Saere forhandlinger
En stor del af de overskridelser, der er sket i løbet af 2019, har vaeret på voksenhandicapområdet, som er blevet delvist sikret i det kommende år gennem den økonomiaftale, der i september blev indgået mellem regeringen og KL.
»Der er i budgettet tildelt flere midler til det specialiserede område for børn og voksne. Det er et af de områder, hvor vi har haft de største budgetoverskridelser. Og det, at vi nu har tildelt flere midler til området, er naturligvis med til at gøre hele budgettet mere robust,« sagde Michael Mikkelsen (DF).
»For mig er det mest et genopretningsbudget. Jeg synes, det er dejligt, vi har vaeret faelles om budgettet. Jeg vil også bemaerke, at vi ikke vil give tillaegsbevillinger. Det gør, at vi i hvert fald på nogle punkter kan holde os inden for det, man i nogle sammenhaenge kalder dydens smalle veje,« sagde Jan Kjaer Madsen (R).
»Robust« budget
Derfor var det også i høj grad det robuste budget, der blev naevnt under onsdagens byrådsmøde, som skal sikre, at kommunen forbliver »herre i eget hus«.
»Der har vaeret talt rigtig meget om et robust budget op til de her budgetforhandlinger og isaer i forbindelse med de sidste måneders budgetopfølgninger, hvor det var sørgeligt tydeligt, at det budget, vi lavede sidste år, i hvert fald ikke var saerlig robust,« sagde Kirstine Bille (SF).
Det har betydet, at der skulle tages ekstra forbehold og diskuteres ekstra grundigt i byrådet og på udvalgsmøder for at sikre, at kommunen kommer til at gå i den rigtige retning i løbet af de kommende år.
Forbehold og diskussioner, som ikke alle har vaeret lige populaere, hvis man dømmer efter de høringssvar på budgettet, der er tikket ind.
»Vi i Socialdemokratiet har med dette budget taget ansvar og sikret, at vi også i kommende år har en solid økonomi i Syddjurs Kommune. Med et økonomisk råderum på 100 mio. kr. de kommende tre år er der nu en opgave foran os, når det kommer til at finde beløbet. Her ser vi frem til, at dette sker i samarbejde med medarbejdere, institutioner og bestyrelser,« sagde Michael Stegger Jensen (S).