Udsigt til fantasipriser på svinekød, men dramatisk prisdyk lurer
16 kr.? 18 kr.? 20 kr.?
Svinekødsafregningen til de danske landmaend kan i løbet af 2020 nå op i niveauer, der aldrig før er set. Men ude bag horisonten venter en afgrund, advarer eksperter.
»Vi vurderer, at udbruddet af svinepest i Kina reducerer landets produktion af svinekød med helt ufattelige 24 mio. tons (svarende til hele EU’s produktion, red.). Det sender chokbølger gennem verdensmarkedet, og vi ser meget positivt på svinekødspriserne på kort sigt. På laengere sigt er der imidlertid udsigt til dramatiske prisfald, når branchen rammes af den perfekte storm,« konkluderer Richard Brown, direktør i det anerkendte analyseselskab Gira, der er specialister i fødevareindustrien.
Markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom, er fuldstaendig enig:
»2020 bliver et fantastisk år for svineproducenterne. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis svinekødsafregningen til landmaendene når op i 18 eller 20 kr. pr. kilo. Til gengaeld er der desvaerre ingen tvivl om, at der venter en grum nedtur forude. Om et års tid gør landmaendene klogt i at spaende sikkerhedsbaelterne.«
De seneste måneder er svinekødspriserne steget naermest lodret, fordi afrikansk svinepest på få måneder har kostet op mod 200 mio. grise livet i Kina.
Det kinesiske produktionsfald på 24 mio. tons skal ses i lyset af, at der saedvanligvis handles omkring 9 mio. tons svinekød på verdensmarkedet om året.
Ekstreme prisniveauer
»Det kinesiske produktionstab er så stort, at resten af verden ikke er i naerheden af at kunne erstatte det. Derfor ser vi priserne stige lodret, og det vil de fortsaette med, indtil vi når et niveau, hvor omkring 20 pct. af verdens forbrugere må opgive at følge med og i stedet vaelger fjerkraekød eller andre typer fødevarer. På den måde rationerer markedet forbruget, så det passer til produktionen, og i det forløb kan priserne stige til niveauer, verden aldrig før har set,« vurderer Palle Jakobsen.
De ekstreme prisniveauer udløser imidlertid ikke alene en reduktion af forbruget, men også en acceleration af den globale produktion af grise. Dermed traekker skyerne sig sammen til det, Richard Brown betegnede som den perfekte storm, da han forleden fremlagde Giras analyse af markederne på den årlige kongres for danske svineproducenter.
»Kinas svinekødsproduktion vil fortsaette ned i 2020, men derefter vil den blive genopbygget i et højt tempo. Millioner af små baggårdsfarme vil blive lukket og erstattet af store, effektive industrielle farme. Både produktionen og forbruget vil gradvist stige, men aldrig nå fordums niveauer, og på laengere sigt vil importen falde dramatisk,« vurderer Richard Brown.
Nedtur i sigte
Analysen er kort sagt, at svineproducenter i både Kina og resten af verden vil reagere på de høje priser ved at skrue produktionen i vejret, mens forbrugerne vil reagere ved at søge mod andre typer af fødevarer.
»Når Kina på et tidspunkt pludselig begynder at importere mindre, kan der godt komme en større nedtur, hvis mange andre lande i mellemtiden har øget produktionen.
På langt sigt vil Kina formentlig blive ved med at have et behov for kødimport. Ingen ved dog, om produktionen nu stiger så hurtigt, at de i et år eller to kan blive selvforsynende,« påpeger markedsanalytiker Karsten Flemin, Landbrug & Fødevarer.
Palle Jakobsen, Agrocom, vurderer, at den aktuelle prisfest vil vare 6-18 måneder.
»Vi vil formentlig se en ekstrem pristop i 1. halvår 2020. Den vil blive afløst af voldsom turbulens, hvor priserne i perioder styrtdykker, og derefter stiger til nye toppe. De gennemsnitlige afregningspriser vil vaere historisk høje i 2020 – sikkert taet på 15 kr. pr. kilo. Opbremsningen i forbruget og accelerationen i produktionen er dog så voldsom, at festen slutter brat i løbet af et års tid,« siger Palle Jakobsen.
Prisen på svinekød kan det kommende år nå op i niveauer, der aldrig før er set. Det forgylder landmaendene, men får samtidig produktionen til at accelerere og forbruget til at styrtdykke. Det er optakten til den perfekte storm, advarer analytikere.
Vi vil formentlig se en ekstrem pristop i første halvår 2020. PALLE JAKOBSEN, MARKEDSANALYTIKER