800.000 boligejere står til skattefri gevinst
Den danske stat kommer til at betale ca. 2 mia. kr. for at udskyde boligskattereformen.
Ca. 800.000 boligejere står til at få en stor skattefri rentegevinst.
Det er de boligejere, der har betalt for meget i ejendomsskatter. Det har laenge stået klart, at de skal have penge tilbage, men der løber renter på, og det er der ikke taget højde for. Dertil kommer den forsinkede boligskattereform.
Hvor meget den vil forsinke vurderingerne, er stadig uvist.
Rentesatsen er 6,2, pct., og den er skattefri, fastslås det i loven om ejendomsvurderinger. Loven blev aendret sidste år.
Ifølge revisionsselskabet BDO betyder det, at der sammenlagt vil blive udbetalt ca. 16 mia. kr. til boligejerne. Det svarer til det beløb, Skatteforvaltningen betalte tilbage til danskerne i overskydende skat for 2018.
»For mange boligejere vil ordningen betyde, at de kommer til at opleve to juleaftener i ét og samme år, fordi den overskydende skat, som mange får hvert år, bliver suppleret med tilbagebetaling af ejendomsskat,« siger chefkonsulent i BDO Henning Boye Hansen.
Primaert i provinsen
Det er primaert boligejere i provinsen, der får penge retur.
Udbetalingen af renten er ekstraordinaert attraktiv i en periode, da de fleste får 0 pct. i rente af bankindestående, men også fordi en boligejer får renten for et helt år udbetalt, selv om der kun er gået en måned af året.
»For en boligejer, der skal have 20.000 kr. retur, giver det en ekstra skattefri rente på 1.240 kr., hvis udbetalingen rykkes fra december 2021 til januar 2022. Det svarer nogenlunde til prisen på to returbilletter med fly til Malaga,« siger Henning Boye Hansen.
Hver anden boligejer
I gennemsnit kan mere end hver anden boligejer uden for Storkøbenhavn se frem til tilbagebetaling, når de nye vurderinger foreligger.
I 2017 anslog Skatteministeriet, at der skulle tilbagebetales et samlet beløb på 9,1 mia. kr. Estimatet blev sidste år haevet til 10,6 mia., mens det nu lyder på 14 mia. kr. Tallet er i 2019-niveau.
»Når pengene til sin tid udbetales, vil beløbet ifølge vores beregninger vaere vokset til omkring 16 mia. kr. på grund af renterne,« fastslår Henning Boye Hansen.
I gennemsnit kan de berørte boligejere se frem til en udbetaling på over 20.000 kr. Ikke så få vil få udbetalt langt over 30.000 kr.
Når de nye vurderinger er udsendt, vil de boligejere, hvis ejendom har vaeret vurderet for højt, få tilbagebetalt for meget betalt grundskyld og ejendomsvaerdiskat. Udbetalingen vil ske, i takt med at klagefristen på tre måneder for de nye vurderinger passeres. I første omgang sker der kun udbetaling til dem, der ikke klager.
Udsendelsen af de nye vurderinger vil ske fra slutningen af 2020 til ind i 2022. Størstedelen af det samlede tilbagebetalingsbeløb vil derfor efter alt at dømme blive udbetalt i perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022.
Oprindelig forventede man, at tilbagebetalingen ville berøre 730.000 af landets i alt omkring 1,7 mio. ejerboliger. Nu er tallet steget til 800.000.
Det betyder, at det uden for Storkøbenhavn vil vaere mere end hver anden boligejer, som får penge tilbage, lyder vurderingen fra BDO. Flest bor på Sydsjaelland og Lolland-Falster, på Midtfyn og i Sønderjylland.