Landsholdsspiller bruger sine ferier på at hjaelpe fodboldpiger i Afrika
Sofie Junge Pedersen, som fredag spiller landskamp for Danmark, har i seks år jaevnligt besøgt Ghana for at få piger til at dyrke fodbold.
Hun har lige spillet Champions League mod FC Barcelona, hun er ansat i Juventus i Italien og er midtbanespiller på det danske landshold, som fredag møder Bosnien i Viborg i en VM-kvalifikationskamp.
Tilvaerelsen som privilegeret professionel fodboldspiller, og her skal det lige med, at kvinders indtjening blot er en brøkdel af maendenes, er imidlertid langt fra nok for Sofie Junge Pedersen, der er en sjaelden idealist i en kynisk verden.
Siden 2014 har hun talrige gange besøg Afrika, isaer Ghana, hvor piger på grund af traditioner og religion ofte ikke har fået lov til at dyrke sport. I dette tilfaelde fodbold.
Det hele begyndte, da hun tog afsted som frivillig for at hjaelpe et hold, som fik støtte fra Dana Cup i Hjørring, hvor Sofie Junge Pedersen på et tidspunkt spillede. Siden fandt hun ud af, at hun muligvis kunne bidrage med mere.
Sammen med DGI Midtjylland og en ghanesisk organisation startede de et projekt, som skal tilskynde piger til at spille fodbold.
»Vi kan ikke ramme alle piger i Ghana, men en lille gruppe, og det er også vigtigt,« siger Sofie Junge Pedersen, der har en bachelor i politik og administration.
Rollemodeller derhjemme
I december sidste år rejste hun tre uger til Ghana for at følge op på det projekt, som blev sat i gang i sin tid, hvor man samler de bedste pigespillere fra ni landsbyer. Idéen er, at pigerne skal fungere som rollemodeller for andre piger, når de kommer hjem til deres egne landsbyer. Mens de er til traeningssamling, får de desuden undervisning i fag som engelsk, matematik og samfundsfag.
Efter den seneste tur til Ghana har Sofie Junge Pedersen kontaktet Fifa, det internationale fodboldforbund, for at ansøge om yderligere midler via Fifas afdeling for gadefodbold.
»Desuden vil jeg spørge Juventus, om klubben vil støtte lidt. Projektet i DGI Midtjylland kører frem til december, og så forsøger de at forlaenge det igen via Danida,« forklarer hun.
Nyt samarbejde
Som udlandsprofessionel i Italien har hun nok at få dagligdagen til at gå med.
»Jo, jeg har masser at se til i Juventus, men det er ikke nok. Jeg vil gerne bidrage med noget. Jeg synes jo, det er egoistisk, for jeg taenker også på min egen karriere og på, hvordan jeg selv udvikler mig. Men jeg har altid gerne villet bidrage og har altid vaeret interesseret i Afrika. Det vil jeg gerne arbejde med, når jeg er faerdig med at spille fodbold. Det har altid ligget dybt i mig,« siger den danske landsholdsspiller.
Hun er også en af de få fodboldspillere, der har valgt at donere en procent af sin løn til Common Goal, en britisk organisation, der støtter velgørenhed i hele verden. Og på sin seneste tur til Ghana var hun på besøg et sted, hvor Common Goal havde et projekt. Målet var at få nye idéer og få et samarbejde op at stå.
Men ellers handlede det om at besøge de forskellige landsbyer i området og traene pigerne. Da hun for snart fire år siden var på besøg i samme område, skrev hun i et rejsebrev hjem til DGI Midtjylland:
»Jeg boede i en hytte lige ved siden af pigernes rum, og det var skønt at komme på besøg og se pigerne danse, lave sjov med sminke, spille musik og hygge sig. Netop som jeg husker de fodboldcamps, jeg selv har vaeret på. Efter traeningen vaskede pigerne deres tøj, spiste frokost, og så rundede vi af.«
Havregryn og dåsetun
Hun har tydeligt kunnet se, hvor meget det betyder for pigerne at vaere en del af projektet. De smiler, griner, kaemper hårdt på fodboldbanen og vil gerne udvikle sig. Når de er samlet på traeningslejr, får de et frirum fra en dagligdag, der ofte er med masser af pligter i familien.
Under Sofie Junge Pedersens besøg i Ghana, indkvarterer hun sig ikke på hotel, for sådan et findes ikke i naerheden af landsbyerne i Tamale i det nordlige Ghana. Men folkene dernede sørger for, at der er en hytte, hun kan overnatte i.
»Det gaskomfur, der var der, virkede ikke, så det blev noget med kogende vand på havregryn og lidt dåsetun. Ellers var der en lille bod i en af landsbyerne. Der spiste jeg ofte hos moren til flere af pigerne. Hun lavede ris og kylling. Det er ikke luksus, men jeg vil gerne se, hvordan de lever. Det tager jeg som en del af oplevelsen,« fortaeller Sofie Junge Pedersen.
I sommer tog hun til Zambia i stedet for Ghana for at tjekke, hvordan andre organisationer arbejder med pigefodbold. Men hun har valgt at fortsaette med at hjaelpe i Ghana, bl.a. med det organisatoriske som ansøgninger om støtte.
»Vi skylder Afrika noget«
På det danske kvindelandshold får hun tit spørgsmål fra kollegerne om sit engagement i Afrika.
»De synes, det lyder interessant. Mange er nok nervøse for at rejse ud alene. Men det er fredeligt, i hvert fald de steder, jeg rejser til, og det er så givende at opleve, hvordan de lever. I Ghana er jeg kommet meget taet på dem. Vi er jo ekstremt heldige i Danmark. Vi skylder virkelig noget til Afrika og andre verdensdele i forhold til den måde, vi lever på. Det er det, der driver mig,« siger hun.