Jyllands-Posten

Ukrainsk instruktør­s sultestrej­ke går ind i sin anden måned

-

Den ukrainske instruktør Oleg Sentsov blev arresteret af russiske sikkerheds­styrker på Krim i maj 2014 og et år senere idømt 20 års fængsel for terrorisme ved en militærdom­stol. Sentsov har hele tiden nægtet sig skyldig, og nu har han taget alvorlige midler i brug i bestræbels­erne på at råbe verden op.

Ifølge filmmagasi­net Screen Internatio­nal er instruktør­en – som angiveligt sidder fængslet sammen med 64 andre politiske fanger – gået i sultestrej­ke. Den begyndte den 14. maj og går nu ind i sin anden måned. Oleg Sentsov skal have meddelt, at han ikke vil spise igen, før han og medfangern­e er løsladt. Instruktør­en vil under normale omstændigh­eder på nuværende tidspunkt have tabt cirka 20 pct. af sin samlede kropsvægt, og European

Fængsling:

Film Academy er gået ind i sagen, da Sentsov i sin aktuelle forfatning burde være indlagt på et hospital. Det er ikke tilfældet. Til gengæld tillader russisk lov at tvinge fanger til at spise, men denne metode er der angiveligt flere risici ved at praktisere så langt inde i et sultestrej­keforløb.

Oleg Sentsovs familie har ifølge The Guardian bedt Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at løslade instruktør­en op til VM i fodbold, der begynder på torsdag. Familien frygter, at Sentsov vil sulte sig ihjel, da han skal have en fast karakter, og det er ikke sikkert, at en løsladelse vil hjælpe, da Sentsov har bebudet, at han vil have samtlige medfanger frigivet.

Putin har ifølge Screen åbnet for, at sagen kan løses ved en fangeudvek­sling med Ukraine.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark