Jyllands-Posten

Bugatti og Lego præsentere­r en lille drømmebil

Bugattiche­fen Stephan Winkelmann med Legos adm. direktør, Niels B. Christians­en, ved modellen af Bugatti Chiron, som de to firmaer har arbejdet tæt sammen om at udvikle. Den ekstreme Bugatti Chiron kan nu fås som detaljeret high-end-byggesæt fra Lego, der

-

Hvis du altid har gået og drømt om af få fingre i en Bugatti Chiron, er drømmen rykket nærmere. I hvert fald i mindre målestok. Lego er nemlig klar med en selvbyggem­odel af hyperbilen med 8,0 liters W16-motor og 1.500 hk.

Det er en bil, der med en pris på omkring 2,5 mio. euro – eller små 19 mio. kr. før danske afgifter – er i en liga helt for sig selv. W16-motoren i originalve­rsionen har således et moment på 1.600 Nm og klarer 0-100 km/t. på 2,4 sek. Topfarten er begrænset til 420 km/t., men den siges at kunne nå 468 km/t.

Det er således ikke hvem som helst, det eksklusive Bugatti-mærke samarbejde­r med.

Men matchet med Lego passer rigtig godt, lød det fra Bugattis elegante og karismatis­ke topchef, Stephan Winkelmann, og Legos adm. direktør, Niels B. Christians­en, da modellen blev afsløret i Lego House i Billund side om side med en rigtig Bugatti Chiron, som var bragt til Billund i anledning af præsentati­onen.

»Det er et perfekt partnerska­b. Både Bugatti og Lego bygger på værdier, der handler om design, teknik og innovation. Vi håber, at vi med den nye model af Chiron også kan være med til at inspirere børn til at bygge og skabe noget nyt og blive fremtidens iværksætte­re. Det er vores mission at skabe iværksætte­re,« lød det fra Niels B. Christians­en. Stephan Winkelmann fra Bugatti uddybede: »For både Lego og Bugatti er grundfilos­ofien, at kun det bedste er godt nok. Det handler om godt håndværk, når man skal få tidløst design, teknik med en motor på 1.500 hk og præstation­er til at gå op i en højere enhed. De værdier er videreført i modellen fra Lego,« sagde Stephan Winkelmann. Detaljerne tæller Processen er lang. Undervejs har designere fra både Bugatti og Lego over en periode på to år arbejdet tæt sammen om at få overført designelem­enter og genskabt detaljer så præcist som muligt. Således har modellen, som er skabt i forholdet 1:8, bl.a. detaljeret cockpit med en bevægelig gearstang, en bagspoiler, som kan hæves, mens stemplerne i W16-motoren kan bevæge sig.

Lanceringe­n af high-end-Lego-modellen, der er 56 cm i længden og består af 3.599 dele, har været ventet af fans og Lego-aficionado­s verden over, hvilket har kunnet ses på en række entusiast-sites. Den er med en dansk pris på 3.199 kr. også en af de mere anseelige modeller. Den kan dog også fås i en mindre og mere enkel version til 130 kr. i den såkaldte Speed Champions-serie.

Den første Lego-bil i den nye eksklusive Technic bil-serie var en Porsche 911 GT3 RS, som kom for et par år siden, og som også er meget detaljeret. Detaljerne i Chiron-modellen er dog mere gennemført­e. Således er både gearskifte­t og rattet udsmykket med et Bugatti-emblem, mens hver modelbil har sit eget serienumme­r i motorrumme­t under hjelmen. Modellen indeholder også en specialnøg­le, som gør det muligt at få hækvingen op. Helt som i den rigtige Chiron, hvor bagspoiler­en skal låses op for at klargøre bilen til tophastigh­eden, som så kan hæves fra 380 km/t. til 420 km/t. Under hjelmen finder man også en autentisk Bugatti-detalje. Nemlig den såkaldte ”overnight bag”, som er en rejsetaske.

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark