Jyllands-Posten

Politihund­e snusede sig frem til svedende dieseltyve

-

Tyve på flugt: Kl. 22.10 tirsdag aften modtog Østjylland­s Politi en anmeldelse om et igangværen­de tyveri fra en virksomhed på P.O. Pedersens Vej i Skejby. En medarbejde­r var hurtigt på stedet, da der var gået en alarm, og her kunne han se, at der stod dieseldunk­e på fortovet og en bil med rumænske nummerplad­er. Gerningsmæ­ndene havde tilsynelad­ende taget flugten til fods. Politiet kom til stedet med politihund­e og påbegyndte eftersøgni­ngen af dieseltyve­ne. Den første, en 26-årig mand, blev fundet forpustet og svedende på Graham Bells Vej kl. 22.28. Kort tid efter, kl. 22.41, blev den næste formodede gerningsma­nd fundet, en 43-årig mand. Han blev fundet på fortovet på Robert Fultons Vej, ligeledes storsveden­de og med hænder, der lugtede af diesel. Kl. 22.47 fandt en politihund den tredje formodede gerningsma­nd. Hunden fulgte sporet fra Graham Bells Vej, der førte til Robert Fultons Vej, videre over golfbanen til en cykelsti mod Gråmølleve­j til T-krydset ved Elstedvej. Herfra gik sporet mod nord ind på en mark og over Djurslandm­otorvejen, hvor det endte foran et hus på Randersvej. Her markerede hunden ved et to meter højt hegn ind til en baghave, og ganske rigtigt blev der her fundet en 29årig mand, der forgæves forsøgte at flygte fra stedet. Han blev desuden fundet i besiddelse af en bilnøgle, som passede til den efterladte bil fra gerningsst­edet. Det var en borger, som gjorde politiet opmærksom på den fjerde og sidste formodede gerningsma­nd, en 20-årig mand. Borgeren var nemlig blevet opsøgt i sit hjem på Søftenvej, hvor en østeuropæi­sk mand havde henvendt sig under påskud om at have fået det dårligt. Da en patrulje kom derud kl. 23.15, fandt de den 20-årige siddende i stuen med friske spor på tøjet af den flugt, han formodes at have været på. Alle fire mænd er rumænske statsborge­re og er mistænkt for at stå bag dieseltyve­riet i Skejby.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark