Det omvendte olieeventyr
PRISKRIG: Investorerne skal holde tungen lige i munden i 2016, for oliepriskrigen gør den økonomiske udvikling uensartet.
købte jeg en flybillet hos et velkendt nordeuropæisk flyselskab. Det interessante var, at 12 pct. af den samlede billetpris bestod af et ”olietillæg”, hvilket er ganske fascinerende. I øjeblikket oplever verden en slags ”omvendt olieeventyr” med gentagende skarpe prisfald. Det har ikke betydet så meget for prisen for min flybillet, men andre steder i verden slår udviklingen igennem.
og strategiske vurderinger som jeg har, er der endnu en gang ikke grund til at ændre. Det er grundholdningen om, at i årevis fremover vil der være et globalt overudbud af arbejdskraft, energi og industriel produktionskapacitet. Prisudviklingen på olien (grafikken nedenfor tv.) understøtter klart disse megatrends. Dog giver den endnu lavere oliepris anledning til en revidering af min vurdering af inflationen de første seks måneder ind i 2016.
Tidligere i 2015 var min holdning, at i første halvdel af 2016 ville olieprisen formentlig stige, når olieproducenterne havde besindet sig. Der skete det modsatte, idet OPEC besluttede sig for ikke at reducere produktionen.
En midlertidig stigning i olieprisen gennem det næste halve år ville have haft en inflationær effekt. Den kilde til inflation udebliver, og dermed er fødevarer, administrative offentlige skatter samt valutakurseffekter, de oplagte årsager til inflation. Med større udsving i valutakurserne til næste år kan der komme en vis inflation fra denne front, men stadig beskeden.
en global oliepriskrig, og det er i sandhed giganternes kamp. Det er ikke kun råolien, som er faldet i pris. En lang række råvarer, specielt metaller til industrisektoren, er faldet tilsvarende. Senest er kampen udvidet til producenterne af jernmalm. For nyligt bekendtgjorde det store mineselskab Anglo-American, at man vil reducere det samlede antal medarbejdere med 85.000, hvilket betyder at forretningen skrumpes med 60 pct.
Det afskrækker ikke to andre globale mineselskaber og store producenter af jernmalm fra at producere mere. Selskaberne BHP Billiton og Rio Tinto forsætter ekspansionen, hvilket er for at tvinge konkurrenter i knæ.
Der er tydeligvis en priskrig blandt flere producenter af råvarer og det vil få en betydning mange steder i løbet af 2016. I år havde jeg den tro, at efter en periode ville råvaremarkedet finde en stabilitet på et lavt prisniveau – tværtimod.
lande rundt om i verden bliver ramt, hvilket for mig understreger, at 2016 vil byde på helt forskellige udviklinger i verdens regionale og lokale finansmarkeder. Det ville være en fair overvejelse, hvorledes Mellemøsten absorberer priskrigen, når man også påtænker, at situationen i Syrien er en destabiliserende faktor.
En lavere oliepris giver naturligvis mindre økonomisk komfort. Spørgsmålet 2016 vil byde på forskellige udviklinger i verdens regionale og lokale finansmarkeder. Råvareafhængige lande vil sandsynligviis blive ramt af høje oliepriser. er, ved hvilken oliepris er smertegrænsen?
Den Internationale Valutafond (IMF) har lavet en del berømte beregninger i den forbindelse. Organisationen indregner statens samlede økonomiske forpligtigelser og vil på den måde give et indtryk af, ved hvilken oliepris et olieproducerende lands statsfinanser hænger sammen. Den oliepris kan oversættes som ”den fiskale break-even oliepris”. For Saudi-Arabiens vedkomne regnede IMF den så sent som i maj i år til at være 111 dollars, hvilket er meget langt væk fra de nuværende priser.Normalt er IMF meget nøjagtig i sit arbejde, men disse regnestykker får en del kritik. Noget tyder på, at der mangler valutakurseffekter, og desuden er der diskussion om de oprindelige break-even priser, som danner basis i beregningerne. I en del diskussioner bliver der refereret til break-even priserne, men jeg ser også på, hvad det koster at få pumpet en tønde olie op. I Mellemøsten ligger produktionsprisen pr. tønde råolie på ca. 10 dollars. Hvilket forklarer, hvorfor man kan være med i en priskrig. I Brasilien viser nogle opgørelser, at man må af med 80 dollars, før olien er kommet op. Derfor er et olieprisfald slet ikke gode nyheder for det i forvejen økonomisk pressede land. Venezuela lider endnu mere, men i Chile er det den lave kobberpris, som driller. Uagtet, at disse lande ikke repræsenterer hele Sydamerika, så vil kontinentet opleve flere udfordringer i 2016.
mødte jeg flere amerikanske økonomer, der alle hævdede, at den amerikanske forbruger ville blive den store vinder af det omvendte olieeventyr. Sandheden er nok mere todelt, men delvist har de ret. Prisen på naturgas er næsten halveret gennem 2015, og da mange huse i USA er opvarmet med naturgas, kan det mærkes. De lavere energipriser har været med til at frigøre penge til forbrug, også i andre lande rundt i verden. Privatforbruget har på globalt plan haft en vis robusthed i år, hvilket kan være influeret af lavere energipriser.
USA har også olieproducerende delstater, der rammes af prisfaldet. I grafikken til højre kan man se BNP-væksten for hele USA og for delstaterne Texas og Oklahoma. Væksten er pr. kvartal og omregnet til årlige ændringer, og det skal nævnes, at i starten af 2014 og 2015 var der hårde vintre, som forskubbede væksten.
Længe har det været diskuteret, hvor meget olieprisfaldet betyder for væksten i de enkelte amerikanske delstater. Delstaternes vækst svinger mere end for det samlede USA, men hvis man studerer sammensætningen af væksten i f.eks. Texas og Oklahoma, kan man fastslå, at den faldende oliepris nu trækker ned, og at det spreder sig til produktionssektoren. Samlet set behøver olieprisfaldet ikke at være dårligt for USA, men det ændrer vækstbilledet med væsentligt større forskelle i den økonomiske vækst rundt om i USA. Det stiller større krav til investorerne i 2016, fordi den økonomiske udvikling bliver uensartet – det eneste statiske, der forbliver, er olietillægget på min flybillet uagtet af, hvor langt ned olieprisen falder. Lundgreens’ Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina.