Medicinindustrien kæmper for guldægs evige liv

PATENTER: Medicinindustrien gør alt, hvad den kan, for at forlænge patenters liv og dermed strække milliardindtægten så længe som muligt.

Tænk på Panodil. Egentlig er det en hovedpinepille, der har eksisteret i mange årtier, og patentet er for længst udløbet. Så når man går på apoteket, bliver man tilbudt enten Panodil eller Pinex eller Pamol, eller hvad kopierne ellers hedder. De virker fuldstændig ens, og de slår ikke noget husholdningsbudget i stykker.

Men i et forsøg på fortsat at tjene penge på Panodil har producenten GlaxoSmithKline også lavet Panodil Zapp. Og Panodil Hot. Og Panodil mod aktive led. Og til gravide. Og til børn.

De store medicinkoncerner vil så gerne have, at vi bliver på originalproduktet lidt længere, så de forsøger at for- ynge og forlænge produktet og patentbeskyttelsen, så længe de overhovedet kan. For det er forfærdeligt dyrt for dem, når de mister deres patentbeskyttelse, og de billige og lige så gode, effektive og sikre kopiprodukter vælter ind på markedet.

Hvor hårdt det rammer, ved f.eks. verdens største medicinkoncern, Pfizer, som mistede eneretten til storsællerten Lipitor. Det kolesterolsænkende middel løb af patent for alvor i 2011. Det år solgte det for 9.577 mio. dollars. Året efter var det styrtdykket til 3.948 mio. dollars, og i 2014 lå salget på lige over 2 mia. dollars, altså skåret ned til en femtedel på tre år.

Det var Pfizers største indtægtskilde, og derfor gjorde det nas.

Samme skæbne led Lundbecks depressionsmedicin Cipralex – bare i en lidt anden målestok. Da patent- beskyttelsen forsvandt i det amerikanske marked, hvor den blev solgt under navnet Lexapro, dykkede Lundbecks andel af indtjeningen til en femtedel på et år – fra 2.535 mio. i 2011 kr. til 575 mio. kr. i 2012. I årene 2010-2012 talte man endda om en patentkløft, fordi en perlerække af de mest sælgende lægemidler i verden mistede patentbeskyttelsen – bl.a. Lipitor – og milliarderne væltede ud af medicinselskabernes pengetanke.

Pengekampen fortsætter

Så vildt bliver det ikke i de kommende år – men det kan alligevel blive heftigt.

»Vores analyse indikerer, at omkring 28 pct. af medicinsektorens salg i 2015-tal er i risiko for at møde kopikonkurrence i årene frem mod 2021,« skriver Deutsche Bank i en ny analyse af branchen.

Derfor er kampen om pengene og patenterne også intens og vil være det i mange år endnu. Originalproducenterne forsøger for det første af al magt at sikre, at kopierne først får adgang, når patentet faktisk er faldet. Og kopiproducenterne går ofte helt til kanten af patentet og ind imellem lidt over for at komme ud på markedet som de første.

En af de mest effektive metoder er at få nedlagt et midlertidigt forbud mod kopiproduktet, så snart det bare nærmer sig markedet. Det bremser prompte produktet, og originalproducenten får i hvert fald i en periode markedet for sig selv.

Hvis det efterfølgende viser sig, at kopiprocenten var i sin gode ret til at lancere en kopi, bliver originalproducenten som regel mødt med et krav om at kompensere for de penge, kopiproducenten kunne have tjent i forbudsperioden.

Men kompensationen er som regel langt mindre end den indtjening, originalproducenten har haft, så der er ikke så meget at tabe ved at forsøge sig med et forbud.

Men det er en kortfristet strategi, idet patentet på de oprindelige piller jo på et eller andet tidspunkt udløber. I bund og grund er det ret ligetil: Et patent på et lægemiddel udløber efter 20 år – på dagen. Hvis myndighederne har brugt lang tid på at godkende det, kan det forlænges med op til fem år.

Men dertil skal så lægges en hel masse krum- og badutspring, som medicinselskaberne gør for at forlænge levetiden for patentet og dermed indtjeningen på deres produkter. Og disse spring holder en hærskare af advokater beskæftiget, fordi de er centrum for et utal af retssager kloden rundt.

»Såkaldt evergreening er en gammel kendt måde at holde liv i lægemidlerne på – nogle gange helt reelt, fordi man laver forbedringer af lægemidler – andre gange har det virket lidt krampagtigt,« siger Steffen Thirstrup, der før har siddet i Lægemiddelstyrelsen og taget stilling til alle de mere eller mindre innovative lægemidler, og som nu er rådgiver for medicinselskaber, der vil ind på det europæiske marked.

For Lægemiddelstyrelsen handler det om at balancere mellem at respektere medicinkoncerners ret til at tjene penge på deres innovationer – og samtidig holde fast i tømmerne på de offentlige udgifter til medicin.

Kun ved at få adgang til billig kopimedicin på apotekerne har regionerne mulighed for at finansiere de ekstremt høje priser på medicin til ikke mindst kræft.

LONE ANDERSEN NICOLAI RAASTRUP

Beskytter sig mod kopier

En metode til at forlænge beskyttelsen mod kopier er at få patent på fremstillingsmetoden. Hvis medicinen ikke er så ligetil at fremstille, kan en patenteret fremstillingsmetode være ret effektiv, for så kommer kopiproducenten ikke videre, før man selv har fundet en måde at lave medicinen på, som vel at mærke ikke er den samme som originalproducentens.

En anden model er selve pillen. Originalproducenter kan f.eks. lave en almindelig slugepille om til en tablet, der skal opløses i vand. Op til udløbet af patentet på pillen begynder originalproducenten at få patienterne over på