Hvad havde holdt det moderne nede i Danmark?

endnu ikke noget, der hed modernisme, selv om det moderne gennembrud var brudt igennem i hele Norden og havde bredt sig sydover. Underligt nok betragtes det moderne ikke som modernistisk. Ordet modernisme var et fremmedord, og det henviste på de fleste sprog kun til en reformbevægelse inden for den katolske kirke. Derfra vandrede ordet ind i kunstens og den litterære verden. Her fik det en helt ny betydning. Modernisme betød kunstens frisættelse. Den skulle hverken gavne eller fornøje. Den blev autonom.

Modernisme kom senere også til at betyde kritik af det moderne. Den moderne avantgarde ville speede modernisering op: Blandt dem var brødrene Pontoppidan, Johannes V. Jensen (18731950) og Jeppe Aakjær (1866-1930). De var hypermoderne, men ikke modernister. Modernisterne var der, og de hed J.P. Jacobsen (1847-1885) og Sophus Claussen (1865-1931), men de vidste ikke, at de var modernister.

I 1904 var der

gennembrud var i 1904 blevet fortid, og hvad var det nu, det moderne brød op igennem? Hvad havde holdt det moderne nede i Danmark? Det havde tung tradition, fad romantik, våd idealisme, glad grundtvigianisme, plat folkelighed og streng moral: »det dorske samfund af tykblodede degne- og præstesønner«, som præstesønnen Henrik Pontoppidan (18571943) skrev i ”Lykke-Per”, der handlede om præstesønnen Per.

I 1904 blev billeder levende. Det skrev Johannes V. Jensen begejstret om i romanen ”Madame D’Ora”. Også radioen omtaltes i romanen. Constantin Philipsen (1859-1925) åbnede den første faste biograf. Ekstra Bladet udkom som selvstændig avis. Den var begyndt som tillæg til Politiken i anledning af den russisk-japanske krig, der var begyndelsen til enden for den vestlige imperialisme,

Det moderne

som Johannes V. Jensen støttede helhjertet. Og Herman Bang (1857-1912) udsendte en af de første danske bøsseromaner: ”Mikael”.

De fleste regnede med, at snart ville kirke og stat være adskilt, men det skete ikke. Faktisk blev helligdagsloven indført med forbud mod handel, arbejde og forlystelser fra 9-16. Søndag blev det år en virkelig fridag. Radio, film og aviser var de moderne massemedier, der begyndte at udfordre og true de gamle medier: kirken, teatret, billedkunsten og litteraturen. Hvis ikke kunsten satte problemer under debat, ville den tabe til massemedierne. Det splittede kulturen, der blev delt i finkultur og massekultur. Finkulturen blev modernistisk, eller modernismen blev finkulturel.

sig markant i 1904: Henrik og Morten Pontoppidan (18511931). Den ene gjorde for dansk litteratur, hvad den

To brødre markerede

anden gjorde for folkekirken. Henrik skabte den moderne danske roman, Morten den moderne folkekirke, som vi kender i dag.

Det sidste bind af ”LykkePer” var nu på markedet. Biografer var som kirker. De skulle udkonkurrere teatrene, og det lykkedes, indtil de selv blev udkonkurreret af Youtube. Illustrationen er fra Kosmorama, der åbnede den 17. september 1904. Romanen var selvbiografisk. Hovedpersonen, ingeniør Per Sidenius, var fremskridtets frontløber og inkarnerede det moderne. Men var det moderne lykken? Var frigørelsen mulig? Romanens budskab er ubestemmeligt. Er det muligt at frigøre sig fra kristendom, familie og historie, når nu Gud er død? Romanen var ikke modernistisk. Den var for realistisk.

I Jeppe Aakjærs ”Vredens Børn” hedder hovedpersonen også Per. En politisk tendensroman, der kritiserede tyendeloven og var et angreb på bøndernes behandling af tyendet. Per blev indvandrer og flygtede som mange andre til modernitetens spydspids: USA. Aakjær fik aldrig status af modernist, og hans gennembrud var ikke moderne – kun folkeligt. ”Der dukker af Disen min Fædrenejord”, lød en af Aakjærs nationale sange, så han bidrog til nationaliseringen af bønderne, og nationalismen gav modernitetens hjemløse et forestillet folkehjem. Der var dog én modernist i 1904: Sophus Claussen med digtsamlingen ”Djævlerier”. Han flygtede fra det moderne liv ind i en græsk drømmeverden. Claussen oversatte den franske digter Baudelaire (1821-1867), som mange betragter som den første modernist. Claussen blev sammen med J.P. Jacobsen i 1966 for evigt gjort til modernist af forfatteren Poul Borum (19341996) i ”Poetisk modernisme”. I 1966 blev 1904 modernistisk. I dagene 4.-13. marts 2016 afholder Folkeuniversitetet

Århundredets Festival,

som løber af stablen i og omkring Aarhus. I forbindelse med videnfestivalen udgiver Aarhus Universitetsforlag bogen

“Danmark bliver moderne. 19001950”.

I bogen udfolder forskere år for år og i 51 små fortællinger Danmarks udvikling. For hvert år præsenterer en forsker nemlig et emne, der tager afsæt i en begivenhed. En række af fortællingerne bringes også her i avisen. Artiklerne vil blive publiceret på

jp.dk/1900tallet